Tag-arkiv: privacy

feb 1 2011

Fusioner og opkøb prægede det internationale marked i 2010

I et tilbageblik på 2010 har findBIOMETRICS, et elektronisk branchemedie, der udgives af det Toronto-baserede reklamebureau TopickZ Inc, stillet 3 spørgsmål til et bredt udsnit af den biometriske branches førende globale virksomheder og eksperter:

Spørgsmål 1

Hvad har efter din mening været de tre mest betydningsfulde milepæle / annonceringer om det biometriske branche i år?

Spørgsmål 2

Hvad er den biometriske branches mest presserende problemer ved dørtærsklen til 2011?

Spørgsmål 3

Var 2010 et godt år for din virksomhed? Hvad var nogle af højdepunkterne? Hvad forventer netop  din virksomhed/afdeling sig af 2011?

Det er der kommet en række interessante svar ud af. Svarene findes ved at klikke på de enkelte spørgsmål.

Som den mest markante begivenhed nævnes de i 2010 gennemføre fusioner og opkøb med fremhævelse af milliardhandlerne mellem 3M og Cogent samt mellem Safran og L1. Virksomhedskonsolidering oven på den internationale økonomiske krise er i øvrigt ikke overraskende. Herefter fremdrages lanceringen af det indiske identifikationsprogram AADHAAR, der organiseres af UIDAI. Første fase af dette megaprojekt, der indtil videre er det største af sin art i verden,  forventes at inkludere registrering af  200 millioner inderes biometriske data (hvoraf 1 million netop er blevet indrullet). Med tiden skal alle indere eller 1.2 milliarder mennesker være omfattet af projektet.

Af højaktuelle generelle emner for branchen nævnes:

  • Uddannelse
  • Omkostninger, pris, langsom  salgscyklus for regeringsprojekter, ROI (return on investment) og den økonomiske afmatning samt
  • Privacy

At privacy ligger mange leverandører og eksperter på sinde er prisværdigt. Der er ikke nogen tvivl om at bedre uddannelse og læring for både udbydere og brugere er ret væsentlig. Branchen må prioritere nye, relevante og koordinerede initiativer i samarbejde med myndigheder og uddannelsesinstitutioner på internationalt plan. Samtidig bør branchen være langt bedre til at formidle lødig og aktuel information, herunder om brug af biometri til beskyttelse af brugerens persondata (privacy by design).  Af svarene fremgår det desuden, at der er en stor kritik af den rapport,som det amerikanske National Research Council har udgivet om biometri og som er omtalt andetsteds her på bloggen.

Med hensyn til de enkelte virksomheders svar på spørgsmål 3, henvises til selve undersøgelsen. Svar med selvros skal oftest tages med et gran salt og de virksomheder, som har haft et middelmådigt eller dårligt år, vil som regel ikke føle anledning til at svare, hvorfor reaktionerne næppe tegner et fuldtud dækkende billede af de faktiske konkurrenceforhold. Men med disse forbehold giver svarene alligevel et godt indblik i konkurrence- og markedsudviklingen for den globale biometriske branche.

jan 6 2011

Eurosmart offentliggør spændende hvidbog om biometri

Eurosmart, en international organisation for smart card industrien og med Danish Biometrics som associeret medlem, har netop offentliggjort en 75 siders hvidbog om biometri med titlen: “Smart Biometrics for Trust and Convenience”.

Hvidbogen behandler den biometriske teknologis “state of the art” med de bedste casehistorier og tekniske valg ved en implementering i kombination med smart card-teknologi. Undersøgelsen omfatter også idéen om at indføre biometriske kendetegn for fysiske dokumenter, identifikation af casehistorier og teknikker samt endelig fordele ved at sammensætte menneskelige så vel som fysiske biometriske karakteristika. Hvidbogen giver også anbefalinger om anvendelsen af biometri i forbindelse med identifikation og autentifikation af personer og varer.

I forordet understreger Marc Bertin, formanden for Eurosmart, at biometri kan bidrage positivt til at reducere identitetstyveri  (phishing) og skimning af betalingskort samt styrke tilliden til elektroniske transaktioner og gøre en sikkerhedsløsning mere bekvem for brugeren. Det er Eurosmarts vision, at persondata, herunder især biometriske referencer bør gemmes på et smart card og Ifølge Eurosmart kan teknologien ikke tillægges en bestemt iboende værdi som enten god eller dårlig.

Biometri skal både kunne yde sikkerhed og sikre respekten for etiske bekymringer samt beskyttelsen af privatlivets fred. Dette formål vil nemmere kunne blive opfyldt, når biometri kombineres med smart card-teknologi (side 6). Det understreges endvidere, at det er bedre at anvende en kombination af “noget man har” og “noget man er” fordi det giver en meget høj grad af tillid.

Udover den gængse kategorisering af biometri i fysiske og adfærdsmæssige karakteristika, opstiller hvidbogen en hidtil uset term i form af “objekt biometri” (object biometrics). Betegnelsen dækker over biometriske metoder, der gengiver et naturligt fænomen for en genstands elementer eller egenskaber ( kaotiske og målbare) som for eksempel overflade tilstand, bobler i materialet eller fabrikationsfejl. Digital vandmærkning og bubble tags nævnes som eksempler på objekt biometri. Når et digitalt vandmærke eller en bobble tag knyttes til et objekt eller et dokument, kan objektet eller dokumentet entydigt identificeres eller autentificeres som den eneste original.

Hvidbogen fremhæver bl.a. brug af elektronisk signatur eller digital signatur (i princippet  ikke at forveksle med såkaldte digitale certifikater, der per definition indgår i PKI-løsninger) i forbindelse med biometri. Ligesom en håndskreven underskrift anvendes den elektroniske signatur som et uigendriveligt bevis på brugerens godkendelse af en elektronisk kontrakt eller transaktion. Elektroniske signaturer er normalt baseret på asymmetriske kryptografiske algoritmer, såsom RSA algoritmen. Deres juridiske gyldighed er lovreguleret i mange lande og i Europa. Det er muligt at generere en stærk kryptografisk nøgle baseret på brugerens biometriske kendetegn.

Netop fordi hidtidig nøglegenerering og lagringsmekanismer har vist deres svaghed, er der i de senere år udviklet en teknologi kaldet bio-kryptering (også benævnt biometrisk kryptering eller cryptobiometrics), der styrker forbindelsen mellem den elektroniske signatur og brugeren. Det vil herefter være umuligt at benægte en aftale/transaktion, der er underskrevet på denne måde og således under brugerens fulde kontrol. Biometri og digital signatur, som en del af et PKI ( Public Key Infrastructure) system og indlejret på et smart card til håndtering af disse certifikater og deres tilhørende nøgler, er en oplagt teknologianvendelse i forbindelse med en ny generation af NemID og et fremtidigt dansk borgerservciekort. I øvrigt kan henvises til Turbine projektet, der senere i år afslutter flere års forskning i biometrisk kryptering på klient og match on card, der er yderst relevante autentifikationsmekanismer i denne sammenhæng.

Hvidbogen henviser til et Frost & Sullivan forecast fra juli 2009 (hele analysen kan erhverves hos Frost & Sullivan mod betaling), der forudsiger en biometrisk omsætning i Europa på ca. 250 millioner Euro i 2010 og en CAGR på 25 % frem til 2015. Barrierer for markedsudviklingen bedømmes at være:

  • den generelle økonomiske nedtur
  • privacy bekymring
  • utilstrækkelig læring og uddannelse samt
  • forsinkelse i statslige projekter

Markedsdrivere angives at være:

  • forøget fokus på sikkerhed
  • statslige projekter
  • brug af biometri i sundhedsvæsenet samt
  • forbrugerelektronik: autentifikation af brugere for adgang til PC`ere, PDA´ere, smartphones osv.

Hvidbogens afsæt i biometriens anvendelsesmuligheder i forhold til smartcard infrastrukturen og Eurosmart´s generelle anbefalinger er interessante. Især er de omfattende casebeskrivelser med pragmatiske og etiske kriterier glimrende som et nyttigt praktisk værktøj. Rekommandationen om en national komite, der skal vurdere privacy samt etiske og lovmæssige forhold ved biometri kan i princippet tiltrædes.

Et meget rigtigt synspunkt, som går igen i mange af anbefalingerne, er betydningen af gennemsigtighed samt fuldt ud dækkende information og reel dialog i forhold til den enkelte, der bliver berørt af løsningen. Det er nemlig i hovedsagen ikke teknologien og systemerne, der er udfordringen, men de til enhver tid eksisterende organisatoriske forhold og holdninger samt lovgivning, der står i vejen for en fordomsfri debat og hensigtsmæssig udnyttelse af teknologien.

Med hensyn til introduktionen af begrebet “objekt biometri”, så er jeg ikke umiddelbart begejstret herfor. Biometri er som navnet antyder knyttet til et menneske eller en levende organisme (bio- af græsk bios ‘liv’) og det er teknologiens særegne egenskab. Derfor vil det efter min opfattelse ikke give mening, såfremt det pågældende objekt ikke på en eller anden måde i forbindelse med implementeringen af metoden, linkes til en bestemt person. Definitioner,  kriterier og betegnelser for en terminologi skal altid være meget stringente, især når der er tale om komplicerede og i manges øjne kontroversielle teknologiløsninger med etiske problemstillinger.

Det er klart at biometri som unik genkendelsesteknologi nyder almindelig respekt, men det kan ikke accepteres, at andre teknologier, som givetvis også kan integrere en uomtvistelig identifikator i genstande og medier, gør brug af termen biometri, når betingelserne herfor rent faktisk ikke er opfyldt. Konsekvensen vil blot blive en udvanding af begrebet biometri. Jeg kan godt se, at der kan ligge markedsføringsmæssige overvejelser til grund for betegnelsen, men det er ikke et valid argument. Det anbefales i samarbejde med JTC 1/SC 37/WG 1 at gøre brug af en anden term.

nov 1 2010

Ny dansk forskning i biometri og databeskyttelse

Stud. jur.  Bénédicte Lunde-Christensen, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har netop afleveret sin specialeafhandling, der er en vurdering af biometri i gældende ret, herunder en indkredsning af hensyn mv. til persondatabedømmelse af brugen af biometri.

Danish Biometrics hilser det mere end velkommen at der i Danmark forskes i biometri. Det siger sig selv at en effektiv brancheudvikling og en frugtbar innovationskultur forudsætter et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Afhandlingen kan også ses som et nyt dansk bidrag til den internationale forskning om biometri.  

Afhandlingen fremdrager nogle interessante og fremadrettede aspekter af konstruktiv biometrisk implementering. Således fremhæves sondringen mellem identifikation og verifikation og at sidstnævnte er en mindre indgribende foranstaltning. Spørgsmålet om identifikation ved hjælp af biometri alene kan ske ved lovhjemmel er under overvejelse i Norge, og vil i givet fald være en stramning af den nugældende norske persondatalov, der som det eneste land i Norden har specifikke bestemmelser om brugen af biometri. Autentificering (verifikation) i form af fingeraftryk eller andre biometriske metoder kan ifølge det norske forslag gennemføres i henhold til enten lovhjemmel eller samtykke. Der anbefales visse krav til indholdet af et såkaldt gyldigt samtykke, herunder at der tilbydes alternative fremgangsmåder for personer, som ikke ønsker at blive autentificeret ved hjælp af biometri. Spørgsmålet om såkaldt informeret samtykke berøres i rapporten i forbindelse med  Crazy Daisy-sagen (side 49). I den sammenhæng kunne man for så vidt angår webtjenester efter min opfattelse også gerne afgrænse brugen af advarsler i rette øjeblik ved tilvalg/fravalg (opt-in/opt-out) informationspraksis. At der også bør være et reelt brugervalg er en vigtig pointe, fordi der ikke bør være tale om en “take it or leave it situation”.  

Bénédicte plæderer udmærket for udarbejdelsen af en biometrisk adfærdskodeks, som et nyttigt middel til at præcisere nogle af persondatalovens bestemmelser og som en god mulighed for at Datatilsynet kan etablere et udbytterigt samarbejde med branchen. Danish Biometrics bakker op bag denne ide.

Rapporten giver et fyldestgørende og let tilgængeligt overblik over den retlige tilstand for biometri og vil kunne indgå som et nyttigt værktøj for branchen og den er derfor anbefalelsesværdig læsning for især udbydere og brugere af biometriske løsninger samt alle andre der har  interesse for retlig regulering af teknologianvendelsen.  Download den her. 

maj 22 2010

Danish Biometrics er blevet associeret medlem af EUROSMART

Eurosmart er en international og privat non-profit organisation, beliggende i Bruxelles, der repræsenterer smart card industrien i forbindelse med udvikling af multisektor IKT-programmer.

Eurosmart er grundlagt i 1995 med det formål at udvikle verdensmarkedet for smarte enheder, smart card security standarder og løbende forbedre kvaliteten og sikkerheden for applikationer.

Medlemmerne består af producenter af smart cards, semiconductors, terminaler, udstyr for systemintegratorer af smart cards, udviklere af applikationer og kortudstedere, der er medlem af arbejdsgrupper ( kommunikation, marketing, security, e-ID,det fysiske design af elektroniske komponenter samt markedspotentialer).

Organisationens medlemmer er for det meste involveret i politiske og tekniske initiativer samt forsknings- og udviklingsprojekter på europæisk og internationalt plan.

Eurosmarts medlemmer er bl.a. Atmel, Austriacard, Gemalto, Giesecke & Devrient, Infineon Technologies, NedCard, Oberthur Technologies, Precise Biometrics, Renesas, Sagem Orga, Samsung, STMicroelectronics, Toshiba, Zetes, GIE Cartes Bancaires, MasterCard, FIME, CEA-LETI, Smart Payment Association, Babysmart samt uafhængige eksperter som Jean-Pierre Delesse og Michel Koenig.

Optagelsen af Danish Biometrics blev bekræftet på generalforsamlingen 20. maj 2010 i München, hvor også arbejdsprogrammet for de kommende år blev fastlagt. Blandt hovedaktiviteterne for 2010 vil være at:

  • Lancere en ny task force for biometri med det formål at udarbejde en vision for state-of-the-art og bedste slutbruger cases så vel som tekniske valg af implementering i kombination med smart card teknologi. Task forcens tilgang vil være at forklare biometri og dens applikationer.
  • Udvikle en vision for “Internet of Things”: en digitaliseret verden kræver mere security ligesom privacy og persondatabeskyttelse
  • Styrke en mission for uddannelse gennem læring på højt niveau af de seneste innovative IKTs startende med M2M kommunikation
  • Fortsætte med at promote interoperabilitet og europæiske standarder
  • Forbedre security certificering ved at presse på for konvergens af certificeringsordninger og udvikling af guidelines for sikkerhedsniveauer

For mere information om Eurosmart tjek: www.eurosmart.com

Med medlemskabet af Eurosmart indleder Danish Biometrics et samarbejde med et af branchens mest betydningsfulde organisationer. Formålet er at påvirke og udvikle smart card teknologien, som i kombination med biometri vil medvirke til at sikre fortrolighed, integritet og autentificering af data. Danish Biometrics deler i store træk Eurosmarts visioner om en ansvarlig teknologiudvikling.

Meget er sket siden Diners Club i 1950 udstedte det første kreditkort af papir og efter at det franske PTT i 1980´erne testede de første chipkort til brug for bankautomater. Smart cards, der kan defineres som et plastikkort med en indlejret computer chip, der kan lagre og behandle data mellem brugere, er involveret i flere og flere dagligdags transaktioner først og fremmest på grund af dets brugervenlighed og fleksibilitet. Ifølge Eurosmarts årlige markedsprognoser vil der således i 2010 blive udstedt op til 5.455 milliarder smart cards (herunder kontaktfri chipkort). En stigning på knap 10 % i forhold til 2009. Heraf er der alene tale om 3.700 milliarder microprocessorer (SIM-kort) til telekommunikation, mens der forventes at blive leveret 860 millioner microprocessorer til brug for finansielle services, detailsalg samt loyality. CAGR ( Compound Annual Growth Rate) forventes ifølge ReportLinker at blive på næsten 13 % i perioden 2010-2012. Med andre ord, er der et kolossalt potentiale for biometri, såfremt teknologien kan benytte den eksisterende smart card-infrastruktur og standard interfaces.

Men der er en løbende udfordring i at forbedre security og privacy og her kan specifik brug af biometri og f.eks. PKI være en oplagt løsning. At biometri er sat på Eurosmarts 2010-aktivitetsplan er derfor meget prisværdigt og det nye organisationssamarbejde med Danish Biometrics skal vel også ses som en manifestation af denne prioriteringsstrategi.

Ud fra et dansk perspektiv kan samarbejdet være med til at styrke de forretningsmæssige relationer, innovation og videnformidling samt en lødig debat om fremtidige biometriske smart card løsninger indenfor f.eks. detailhandlen, finanssektoren, transportbranchen, sundhedsvæsenet, fysisk adgangskontrol og ikke mindst et borgerservicekort med multiapplikationer.

maj 15 2010

Nogle overvejelser omkring indførelse af adgangskontrol med biometri

Kort fortalt er adgangskontrol et system, der giver mulighed for at kontrollere adgangen til en bestemt fysisk facilitet eller til ressourcer i et edb-baseret informationssystem og et spørgsmål om hvem, hvor og hvornår.

Anvendelse af biometri er interessant fordi det er den eneste teknologi i verden, der er i stand til at binde et bestemt menneskes fysiske krop til hans eller hendes brugeroplysninger og er dermed en meget sikker genkendelsesmetode.

Som det gælder for al implementering af ny teknologi er det basalt at inddrage brugerne aktivt lige fra starten ikke alene i både projekterings-, planlægnings- og udførelsesfasen, men også, så vidt det er muligt, i selve beslutningsprocessen om eventuel anskaffelse af et biometrisk adgangskontrolsystem. Ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt er den enkelte brugers/medarbejders forståelse og opbakning en forudsætning for, at den teknologiske løsning kan tjene sit formål og sikre en optimal ressourceudnyttelse. Det forudsættes som en selvfølge at enhver løsning overholder persondatalovens bestemmelser og at man i tvivlstilfælde skal kontakte Datatilsynet.

Alle biometriske systemer kræver, at brugeren tilmeldes og tildeles brugerettigheder, hvilket er omkostnings- og ressourcekrævende processer (den såkaldte enrolment). Der er en meget velbegrundet modstand mod ideen om store og centraliserede databaser med personlige oplysninger og de bør derfor, efter min personlige opfattelse, undgås så vidt det overhovedet kan lade sig gøre til fordel for såkaldt distribueret lagring med en hurtigere og mere bekvem indrulning  (mach-on-card eller system-on-card). I mange tilfælde vil det være en stor fordel at benytte en eksisterende kort-infrastruktur. I andre situationer kan en sådan løsning være dyrere og derfor kan et alternativ med en centraldatabase eventuelt løses ved at sikre kryptering og brugerkontrol.

Antipati mod en bestemt biometrisk teknologi f.eks. fingeraftryk, iris- eller stemmegenkendelse ud fra kulturelle normer vil nok ikke spille den store rolle i Danmark til forskel fra f.eks. i Japan, hvor modstand mod fysisk kontakt via fingeraftryk har resulteret i en langt større udbredelse af vene-scanning. Men derimod kan en vægring ud fra et privacy-synspunkt bestemt ikke udelukkes, eftersom iris-scanningssystemer vil være i stand til at vise symptomer på visse sygdomme, som nogle mennesker ønsker at holde for sig selv.

En anden vigtig faktor er usability. Der vil således altid være et segment af brugere, der har problemer med f.eks. fingeraftryksscannere på grund af hudtype. Spørgsmålet har i en dansk sammenhæng været rejst i forbindelse med Bornholmstrafikkens biometriske system for pendlere i forhold til keramikere og murere. Man er her tvunget til at indføre et alternativt eventuelt manuelt system og det uanset hvor få brugere det måtte dreje sig om. I øvrigt er det essentielt at der udarbejdes retningslinjer i forhold til handicappede, ældre, etniske minoritetsgrupper samt andre personlige idiosynkrasier.

Den tid det tager at blive identificeret/verificeret vil givetvis have indflydelse i visse sammenhænge, f.eks. hvor der er en stor persontrafik. Teknologier, som irisgenkendelse og forskellige former for adfærdsmæssig biometri, vil derfor i princippet være en fordel, fordi de ikke kræver at brugeren skal foretage sig noget. Imidlertid vil det være overordentlig vanskeligt at forene bekvemmelighedsaspektet med et security- og privacyhensyn.

Et punkt af særlig betydning for valg af et biometrisk adgangskontrolsystem er spørgsmålet om standarder og interoperabilitet. Det vil i almindelighed være god cost-benefit at sikre sig en ikke-proprietær løsning, der tillader integration af teknologier/hardware fra forskellige leverandører. Dette hensyn gør sig i særlig grad gældende for så vidt angår meget store kommercielle og offentlige leverancer. Men det internationale standardiseringsarbejde lader imidlertid meget tilbage at ønske.

Det er også væsentligt at forholde sig til den gevinst, der kan høstes som totalbesparelser gennem hele systemets levetid, dvs. en økonomisk opgørelse over alle indtægter og besparelser samt alle omkostninger til løsningens etablering og drift, herunder omkostninger til videnopbygning og læring af personale og brugere. Her er det værd at fremhæve, at af alle business cases viser biometrisk tidsregistrering, i hvert fald ifølge udenlandske undersøgelser, den korteste og mest sikre ROI, fordi den udelukker, at en kollega “stempler ind” for en anden kollega og at der hermed opnås den sideeffekt der består i, at overarbejde og andre lønafhængige omkostninger reduceres. Som en særlig dansk “krølle” skal det anføres, at Datatilsynet indtil videre kun tillader en tidsregisteringsløsning med biometri i forbindelse med et smart card.

En faktor der også bør indgå i overvejelserne er brug af multimodal biometri med henblik på at gennemføre en sikker og præcis flerstrenget løsningsmodel. Eksempelvis én type biometri som f.eks. ansigtsgenkendelse skal evaluere personer på en overvågningsliste, en anden f.eks. fingeraftryk anvendes til brug for 1:1 autentificering (verifikation) og en tredie udføres i form af tastetryk eller stemmegenkendelse i et call-center til reset af passwords.

En opstilling af tekniske krav til en situationsbestemt og specifik brug af biometri med fokus på brugerbeskyttelse samt brugerkontrol og i sammenhæng med nøje krav til selve implementeringsprocessen vil være den mest fordelagtige gennemførelse af en biometrisk løsning.

apr 24 2010

Ny ENISA risikoanalyserapport om flyrejser med it-i-alting og RFID berører biometri

Med titlen Flying 2.0 – Enabling automated air travel by identifying and addressing the challenges of IoT & RFID technology, har ENISA netop offentliggjort en undersøgelse af Internet of Things og RFID i flytrafikken.

ENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) er oprettet i 2004 og har fortrinsvis til opgave, at indsamle relevant information til gennemførelse af en analyse af eksisterende og nye risici, navnlig risici, der kan få følger for de elektroniske kommunikationsnets modstandsdygtighed og tilgængelighed og for autenticiteten, integriteten og fortroligheden i forbindelse med denne kommunikation. Agenturet skal ligeledes udvikle “fælles metoder” til forebyggelse af sikkerhedsspørgsmål, bidrage til bevidstgørelse og fremme udvekslinger af “den aktuelt bedste praksis” og “metoder til varsling” samt risikovurderinger og forvaltnings-aktiviteter.

IoT (Internet of Things), der også kan betegnes som it-i-alting, pervasive computing, ubiquitous computing, ambient intelligence eller smartdust, er et koncept der går ud på at forbinde alle mulige objekter med hinanden via trådløse eller kabelforbundne kommunikationsnetværk uanset hvor de befinder sig. Man forestiller sig, at hvis alle ting i vores dagligdag, fra yoghurt til en flyvemaskine, er udstyret med RFID-tags, så kan de identificeres og forvaltes af computere på samme måde som vi mennesker er i stand til. Det skønnes, at IoT skal kode og følge mellem 50-100 billioner objekter. Ethvert menneske er omgivet af mellem 1.000-5.000 genstande.

Som opfølgning på Europa-Kommissionens handlingsplan for Europa om IoT , har ENISA identificeret og vurderet de nye og fremtidige risici, der aktiverer IoT og RFID-teknologi og som specifikt er forbundet med fremtidige flyrejser, hvor rejsende, lufthavnspersonale og bagage skaber et stigende, løbende samspil mellem intelligente enheder. Det indebærer udveksling af store mængder af følsomme oplysninger og eftersom der er ca 28,000 flyvninger i Europa hver eneste dag (eller ca 10 mill. pr. år), så er betydningen af flyrejser let at forstå, som det hedder i pressemeddelelsen i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

På baggrund af en omfattende risikovurdering baseret på en lang række scenarier der involverer IoT og RFID, identificerer rapporten væsentlige sikkerhedsrisici, privacy, sociale samt juridiske konsekvenser og kommer også med konkrete administrative, forskningsmæssige og juridiske anbefalinger. Risici omfatter “brud på retningslinjer for flyrejser, frustration hos de rejsende og ringe social accept, tab og krænkelser af borgerns/passagerens privacy samt social udstødelse”.

Enisa´s direktør Dr. Udo Helmbrecht har i øvrigt følgende bemærkninger til rapporten: “For til fulde at kunne udnytte fordelene ved IoT, er det nødvendigt at identificere de udfordringer og risici som IoT indebærer på en proaktiv måde. Disse risici har ikke altid noget at gøre med teknologien som sådan, men derimod med den måde, vi bruger den på”.

Rapporten præsenterer følgende anbefalinger:

Tre policy anbefalinger:

  • Revurdere eksisterende forretningsstrukturer og indføre nye forretningsmodeller. Lufttransportens aktører (f.eks. flyselskaber, lufthavne, logistikfirmaer og myndigheder) bør proaktivt planlægge, designe og være opmærksom på nye forretningsmodeller
  • Brugervenlighed og rummelighed med hensyn til udstyr og procedurer
  • Udarbejde og gennemførere politikker for data management og databeskyttelse

Fem anbefalinger for forskning:

  • Databeskyttelse og privacy
  • Usability
  • Multi-modal autentifikation i forbindelse med biometriske procedurer
  • Foreslå standarder for krypteringsprotokoller og
  • Identificere og forstå en referenceramme for tillid

Tre juridiske anbefalinger:

  • Support til brugerne, f.eks bedre information om behandling af brugernes data og mulighed for bedre at kunne udøve rettigheder som bruger
  • Prioritere information og data
  • Harmonisering af dataindsamling i lufthavnsbutikker samt øge bevidstheden blandt rejsende om indsamling og behandling af data

Tre anbefalinger gives specifikt til Europa-Kommissionen:

  • Håndhævelse og anvendelse af retningslinjer for EU-regelsættet
  • Tilpasning af både industrielle og samfundsmæssige behov i forskningen samt etiske grænser for forskningen
  • Behov for konsekvensanalyser og piloter med hensyn til nye teknologier før implementering

Rapporten oplister følgende risici som de mest betydningsfulde:

  • Svigtende reservation, check-in og boarding procedure – proceduremæssige/ operationelle fejl og andre organisatoriske afbrydelser
  • Problemer i forbindelse med udstedelse/kontrol af e-visa – f.eks. risikoen for staters manglende evne til at udstede og kontrollere brugen af elektroniske visa på grund af systemfejl, svigt af udstyr og identitetstyveri
  • Tab eller brud på borgerens/pasagererens privacy – IoT er karakteriseret ved forekomsten af udstyr, sensorer, læsere, og applikationer, som har potentialet til at indsamle en flerhed af datatyper om enkeltpersoner, der bevæger sig i disse miljøer
  • Kompromittering og misbrug af statsejede person- og passager databaser
  • Genbrug af data/function creep – risikoen for, at data vil blive brugt til formål, enten som supplement eller helt andre, som oprindeligt var angivet
  • Bekymring i forbindelse med sundhedsbehandlinger – Det forventes, at IoT vil skabe betydelige konsekvenser for fremtidig levering af grænseoverskydende sundhedsydelser
  • Bruger frustration og lille grad af brugeraccept
  • Aggressiv profilering og social sortering fører til social udstødelse – I et omfattende interaktivt miljø som IoT er dataindsamling og profilering kendsgerninger som ikke nødvendigvis er negative som sådan. Imidlertid vil overdreven dataindsamling og profilering uundgåeligt føre til social sortering i henhold til kommercielle eller andre formål, der kan føre til udstødelse af mennesker og hindre adgang til forskellige tjenester
  • Lovgivningen halter bagud i forhold til den hurtige teknologiske udvikling
  • Manglende overholdelse af persondatalovgivning

For så vidt angår biometri, som dette indlæg herefter vil koncentrere sig om, omtaler rapporten en række scenarier hvori indgår biometriske procedurer i forbindelse med automatisk autentifikation, der er relevant som en del af de såkaldte fast-track programmer ved check-in og boarding. For at speede boarding proceduren op anvendes såkaldt smart boarding,der er et passager management system, hvor passageren allerede er identificeret på baggrund af det link der er etableret mellem check-in systemet og boarding kontrol via DCS (departure control system). Af eksempler kan nævnes det såkaldte Privium system i Schipol og det automatiske system i gateområdet i Heathrow’s terminal 5. Imidlertid forudsætter et sådant system en forhåndsgodkendelse af det pågældende lands datatilsyn, fordi private firmaer ikke umiddelbart kan få adgang til de biometriske data, der er gemt i e-passets chip, hvilket har fået flere flyselskaber, f.eks. Air France, til at lancere egne proprietære systemer for intra-Shengen flyvninger.

I en præcisering af beskyttelsesværdige materielle værdier fremhæver rapporten som en høj værdi e-pas og ID-kort, der betegnes som ny generation IoT smart ID med embedded RFID, digitalt foto og biometriske data (f.eks. fingeraftryk og irismønstre). Ligeledes betragtes specifikt mobiltelefonen og PDA´en som et medie af høj værdi.

I den efterfølgende fortegnelse af større risici bliver der i underkategorien “organisatoriske og policy risici” gjort en særlig bemærkning om lagring og indsamling af biometriske data i statslige centraldatabaser. Det hedder endvidere, at “en sammenkædning af identitet med biometri ofte er blevet fremført som værende problematisk på grund af risikoen for, at sådanne data kan kompromitteres. Mens passwords eller pinkoder kan ændres, er dette ikke tilfældet, såfremt en identitet er blevet afsløret ved brug af biometri…” Og længere henne hedder det: “Tab eller kompromittering af biometriske data repræsenterer en unik og stor potentiel skaderisiko i form af identitetstyveri” samt at “unøjagtige data kan medføre, at borgerne kan blive identificeret forkert som ‘mistænkte’ (falske positiver), hvorimod faktiske gerningsmænd ikke vil blive behørigt afsløret (falske negativer).” Det bemærkes herefter at “automatiske procedurer med anvendelse af biometri til kontrol i databaser muligvis ikke er det ultimative universalmiddel i forbindelse med identitetsproblemer.”

I sammenhæng med risikoen for aggressiv profilering og social sortering, der kan lede til social udstødelse, nævner rapporten specielt det forhold, at biometrisk udstyr kan udelukke visse kategorier af personer på grund af selve måden de fungerer på. Eksempelvis kan både meget gamle og unge have problemer med at afgive fingeraftryk eller gennemføre iris-scanninger (øjensygdomme osv.). Fingeraftryks- og irisscannere betragtes også som en teknisk risiko, idet de kan være ineffektive i forhold til visse ældre passagerere eller personer med fingerskader. Sådanne risici anses for at være en såkaldt “ikke-ondsindet “fejl” ved de biometriske sensorer og som en teknologisk begrænsning, hvor manuelle processer vil være en løsning heraf.

I listen over sårbarheder og trusler (bilag I) er det interessant, at “overafhængighed af biometri” betragtes som en sårbarhed (v23). Det nævnes, at biometrisk identifikation har relativt høje fejlprocenter (især automatisk ansigtsgenkendelse). Selv om moderne biometriske sensorer (især fingeraftryk og iris) er vanskelige at kompromittere (liveness detection), så er det stadig muligt at spoofe dem. Det er en vigtig sikkerhedsfaktor at have kendskab til mangelfulde biometriske systemer, jfr. Large-scale Biometrics Deployment in Europe: Identifying Challenges and Threats.

Det er også vigtigt at gøre opmærksom på listens angivelse af “statens overvågning af borgerne” som en trussel (t26). en ubegrundet politisk dagsorden fører ofte til en overdreven overvågning af borgerne. Enhver omtalt sag (sandfærdig eller opfundet) svækker på dramatisk vis tilliden til og accepten af teknologi (især biometri og RFID). Endelig kan man nævne “ringe accept af udstyr/procedurer” (t30). RFID opfattes af mange som en trussel mod privacy (“spychips”). I forbindelse med en offentlig EU-høring om RFID var de fleste bekymringer relateret til privacy. Også nogle biometriske teknologier har lav social accept, særligt fingeraftryk, som i almindelighed betragtes som knyttet til strafferetlig efterforskning.

Som det fremgår ovenfor er et af rapportens forskningsanbefalinger såkaldt multi-modal autentifikation. Automatisk autentifikation anses for at være nøglen til en effektiv og sikker operationel procedure i lufttransportsystemet. Erfaringerne viser imidlertid, at de nuværende implementeringer af biometriske systemer stadig viser visse svagheder, selv om de i princippet synes at være lovende. Brug af multifaktor autentificering (f.eks password plus biometri, biometri plus token) har potentialet til at hæve sikkerheden generelt. På samme måde vil multimodal biometri (parallel anvendelse af en flerhed af biometriske teknologier) gøre autentifikationsprocessen mere robust overfor fejl og omgåelse. Et andet aspekt er muligheden for at øge systemets fleksibilitet ved anvendelse af alternative autentificeringsfaktorer i de tilfælde, hvor den primære autentificering ikke er til rådighed (f.eks iris scanning for personer, der ikke har fingeraftryk).

Konklusionen er en anbefaling om mere forskning og udvikling af biometriske procedurer til autentifikation, dels for så vidt angår specifikke teknologier, dels for så vidt angår multimodal løsninger, der kombinerer forskellige teknologier med henblik på at overvinde deres individuelle svagheder.

Enisa-rapporten zoomer ind på 2 vigtige temaer, dels om den stigende betydning af IoT generelt og dels specifikt i relation til den enorme forøgelse af lufthavnssikkerheden i kølvandet på 11. september. Der er tale om menneskeskabte trusler og sårbarheder og ikke om naturskabte, som jo ellers er ret aktuelle med de islandske vulkanske sandkorn. Enisa´s risiko- og sårbarhedsanlyser og i den sammenhæng også de såkaldte PIA´er (privacy impact assessments) er gode værktøjer med henblik på security og privacy awareness om materielle og immaterielle værdier. Det er min opfattelse at der altid bør tages udgangspunkt i den personlige integritet og jeg synes at rapporten er opmærksom herpå. Jeg er også enig i, at der bør forskes mere i multifaktor autentificering og multimodal biometri. Imidlertid er det nærliggende at gøre opmærksom på, at et smart card med biometrisk kryptering kunne være et fremtidigt all in one rejsedokument, der i høj grad vil kunne imødegå en lang række af de opstillede risici i relation til centrale databaser og beskyttelse af den enkeltes privacy og persondata.

mar 30 2010

Forskning i biometrisk kryptering viser lovende resultater

Formålet med biometrisk kryptering er at optimere privacy så meget som muligt. Forskningen er relativ ny og der findes forskellige metoder til biometrisk kryptering, men grundprincippet i forskningen går ud på at udvikle metoder til

  • at beskytte den digitale biometriske værdi på en sådan måde, at den ikke kan føres tilbage til en bestemt person
  • at en fikseret ‘erstatningsværdi’ for den biometriske værdi ikke kan bruges til at genskabe den originale biometriske værdi og
  • at flere ‘erstatningsværdier’ af den samme biometriske værdi ikke kan genkendes op mod hinanden

Det eneste og for tiden største EU FP7 forskningsprojekt om biometrisk kryptering og biometrisk innovation i det hele taget er the Turbine Project, der løber fra 2008-2011 og som har et budget på knap 75 mill. kr. Turbine er et akronym for Trusted Revocable Biometric Identities. Konsortiet har ti medlemmer, herunder Gjøvik University College, Philips Research Europe, Precise Biometrics, Sagem Sécurité og University of Twente. Konsortiet har oprettet to rådgivende komiteer, der skal facilitere samarbejdet med hensyn til kompetencer og viden om databeskyttelse, privacy og øvrige brugerinteresser. Jeg har selv fornøjelsen at repræsentere European Privacy Institute i den ene af de to rådgivende komiteer med særlig fokus på privacy evaluering. Derudover er der deltagelse af bl.a. Berliner Beauftragter für Datenschutz und Informationsfreiheit, Commission Nationale de Informatique et Libertiés, ENISA, NIST, SWIFT og Unafhängiges Landeszentrum für Datenschutz. Man kan roligt konstatere, at konsortiet består af nogle af de fremmeste teknologileverandører, forskere og eksperter i biometri, privacy og databeskyttelse på internationalt plan i dag.

Projekideen går ud på, at

  1. transformere et fingeraftryk til såkaldte “pseudo-identiteter”
    1. parametre danner uafhængige identiteter: ID1, ID2,…IDn
    2. ingen mulighed for at linke forskellige ”pseudo-identiteter”
  2. uden mulighed for “reverse-engineering”

Det er hensigten at skabe et ID management-koncept, der indbefatter biometri og certifikater samt databeskyttelsesmekanismer ved hjælp af forskellige identiteter (pseudo, som vælger, som skattebetaler osv.) deriveret af en betroet identitet. Dette opnås ved at skabe tillid til tokenindehaveren med hans fingeraftryk, der er transformeret og substitueret i stedet for at blive krypteret. Revokation kan gennemføres uden indvirkning på det originale fingeraftryk.

Det årlige plenummøde med deltagelse af de to rådgivende komiteer fandt i år sted 18.-19. marts i smukke gamle arkitektoniske rammer i universitets- og ølbyen Leuven i Belgien og var denne gang organiseret af Katholieke Universiteit Leuven, et andet medlem af Tubine konsortiet.

Et af hovedpunkterne på mødedagsordenen er projektstatus. Projektet kan siges at have to udfordringer, dels samfundsmæssige, dels teknologiske.

De væsentligste samfundsmæssige udfordringer er:
1. biometri til brug for ID management
- hvornår er det nødvendigt at supplere login/password med en sikker token?
- skaber det mere tillid eller mere bekvemmelighed?
2. privacy: indvirkning på revokation af den beskyttede template
- et biometrisk eksemplar er persondata: specifikke management karakteristika.
- en Turbine Pseudo-identitet (PI) er deriveret af et biometrisk eksemplar: dermed er det persondata
- TURBINE faciliterer måden at håndtere persondata på: revokation, reusability, brugerkontrol, verifikation versus identifikation osv.

Forskningsprojektets teknologiske udfordringer er:
1. systemets performance
- kan resultaterne af biometrisk kryptering sammenlignes med en state-of-the-art fingeraftryksløsning?
- har forskellige leverandører en procesorienteret interoperabel løsning?
2. security ≈ irreversibilitet af pseudo-identiteten
- denne egenskab åbner døren til nye fordele: revokation, privacy-beskyttelse, multi pseudo-identiteter
- men såfremt mekanismen bliver hacket, så er “kuren værre end sygdommen”
- mulige sårbarheder: FAR angreb (false acceptance rate) osv.

Turbine har designet en komplet referenceramme for biometrisk template beskyttelse baseret på digitale pseudo-identiteter. Enrolment består af en feature extractor (biometrisk sensor) og en pseudo identity encoder (supplerende data), der henholdsvis kreerer en pseudoidentitet (PI) og såkaldt hjælpedata (AD). Feature extractoren kan enten slette eller gemme den biometriske reference. PI og AD kan gemmes på forskellig måde, enten på et smart card, en stregkode eller en central database og skal tilføre yderligere identitetsbeskyttelse til applikationen. PI sendes videre til applikationen til match (pseudo identity comparator). AD sendes videre til selve verifikationsprocessen,hvor den indgår i en pseudo identity recoder sammen med PI* (en regeneration af PI, der samtidig sendes tilbage til applikationen) og hermed udgør supplerende data sammen med et fra en biometrisk sensor frisk indfanget eksemplar, der efter brug øjeblikkelig slettes igen.

Projektet er struktureret i 4 delprojekter og forskellige scenarier bliver i samarbejde med de relevante konsortiedeltagere evalueret både teoretisk med hensyn til privacy og security og praktisk med hensyn til en flerhed af fingeraftryks-sensorer/algoritmer. Feltanalyserne, der er væsentlige for projektets succes, er komplicerede, fordi de skal tage højde for en række relationelle og variable forhold, så som sensortype, algoritme, brugeren samt miljøet. Til trods herfor så overholder den indtil dato foreløbige benchmarking, der er baseret på en række kontrollerede og ukontrollerede sessioner, de minimumstestkrav (bl.a. i henhold til ISO/IEC 19795-1), der er opstillet.

Det er min opfattelse, at the Turbine Project er det hidtil mest visionære biometriske forskningsprojekt overhovedet,idet der sættes en helt ny målestok for teknologianvendelsen. At de foreløbige testresultater har vist sig at svare til forventningerne, er for mig at se meget opmuntrende og vil derfor kunne få stor indflydelse på hvorledes f.eks. især fremtidige udgaver af EU-passet og et kommende dansk borgerservicekort skal designes.

Biometri kan betragtes i sammenhæng med de såkaldte privacy enhancing technologies (PETs) eller på dansk privatlivsfremmende teknologier. PETs er forholdsregler i et sammenhængende system af informations- og kommunikations teknologier (IKT), der beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata; uden samtidig at miste datasystemets funktionalitet. PET princippet relaterer sig til biometri ud fra to synspunkter. For det første ved at betragte biometri som princippets objekt, således at implementering og anvendelse af biometri skal følge et omfattende og korrekt privacy-system med henblik på at sikre privacy-beskyttelsen. Men man kan også betragte biometri som et egentligt PET-værktøj, idet biometri kan være en del af en privacy-beskyttende metode i sig selv. Og det er netop det som er scopet for Turbine projektet, eftersom biometri anvendes til at sikre de forskellige identiteter. Man gør brug af den egenskab som er helt unik for biometri i modsætning til passwords og standard tokens, nemlig at linke den menneskelige krop til brugerens psudo-identiteter (personlige nøgler).

De af konsortiet opstillede privacy-principper og metodologi i henhold til krav og retningslinjer i ISO/IEC JTC1 (struktur og arkitektur for ID management og privacy) kan meget vel sætte en ny banebrydende standard for ID verifikation med biometri som den bærende teknologi.

Man har længe kunnet iagttage, at markedet for biometri udvikler sig alt andet end forudsigeligt og at den ikke følger den gængse adaption for såkaldt disruptiv innovation (ingen tornado effekt), uagtet at biometri teoretisk set kan betegnes som en disruptiv teknologi. Men Turbine projektet og konceptet for biometrisk kryptering kan uden tvivl fremskynde en positiv vækst.

Det er derfor vigtigt at fremhæve perspektivet i forskningen, fordi modellen tager udgangspunkt i at sikre brugerens persondata og privacy samtidig med at den effektivt eliminerer de klassiske sårbarheder ved biometri (spoofing, public domain biometrics). Hermed vil løsningerne uden tvivl bidrage til at skabe øget tillid til selve teknologien og imødegå den skepsis, der nogen steder hersker med hensyn til troværdigheden ved biometri.

mar 2 2010

Ajourføring af artikel 29-arbejdsgruppens dokument om biometri

EU´s artikel 29-arbejdsgruppe vedrørende databeskyttelse og privacy har netop offentliggjort sit arbejdsprogram for 2010 og 2011.

Arbejdsgruppen er nedsat i henhold til artikel 29 i direktiv 95/46/EF (EU´s persondatadirektiv). Det er et uafhængigt EU-rådgivningsorgan for databeskyttelse og privacy og består af de 27 EU-landes respektive datatilsyn samt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Dets opgave er beskrevet i artikel 30 i direktiv 95/46/EF og artikel 15 i direktiv 2002/58/EF.

I arbejdsprogrammet fremhæves det, at WG29 har til hensigt at opdatere WP80 on biometrics, som blev vedtaget 1. august 2003 og som har haft til formål at bidrage til en effektiv og ensartet anvendelse af de nationale regler om persondatabeskyttelse i henhold til Direktiv 95/46/EF for så vidt angår biometriske systemer.

Selvom dokumentet har mere end 6 år på bagen indeholder det alligevel en lang række almengyldige grundholdninger. Et af de vigtigste pointer, der støttes af adskillige datatilsynsmyndigheder er, at biometri “helst ikke bør gemmes i en database, men kun i en enhed, som udelukkende er til rådighed for brugeren, som f.eks. et mikrochipkort, en mobiltelefon eller et bankkort. Med andre ord, programmer til autentifikation/verifikation, der kan gennemføres uden en central lagring af biometriske data bør ikke omfatte overdreven brug af identifikationsteknikker”.

Synspunktet baseres på en fortolkning af direktivets formålsprincip, herunder især en evaluering af, at det samme formål ikke må kunne opnås med et mindre indgribende middel. WG29 anfører endvidere at den centraliserede lagring øger risikoen for brug af de biometriske data som nøgle til at forbinde forskellige databaser (function creep).

WG29 pointerer endvidere, at det bør undgås at systemer indsamler biometriske data uden datasubjektets (brugerens) viden og dette legitimitetsprincip indgår således også i evalueringen af behandlingen af biometriske data. Et samtykke defineres, således også i overensstemmelse med persondataloven, som en enhver frivillig, specifik og informeret tilkendegivelse, hvorved datasubjektet indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling (videregivelse).

Det noteres i dokumentet, at det såkaldte proportionalitetsprincip imidlertid har været hovedkriteriet i næsten alle afgørelser truffet af de respektive datatilsynsmyndigheder til dato vedrørende behandling af biometriske data.

WG29 konkluderer, at de fleste biometriske data indebærer behandling af persondata og at det derfor er nødvendigt fuldt ud at respektere principperne om databeskyttelse. selvom arbejdsgruppen nævner, at det fortsat påhviler industrien, at udvikle biometriske systemer, der er i overensstemmelse med databeskyttelsesregelsættet, så fremhæves det afslutningsvis, at en adfærdskodeks baseret på en dialog med alle involverede parter, vil være en perspektivrig måde at fremme databeskyttelse på.

Så vidt WG29´s dokument.

Selvom mange af de principielle synspunkter stadig er valide i dag og vil være det i en rum tid fremover, så udelukker det imidlertid ikke at der kunne være behov for en justering af artikel 29-arbejdsgruppens anbefalinger fra 2003. Man kan sige meget godt om det såkaldte proportionalitetsprincip, der som et knæsat juridisk begreb i EU-retten kræver, at et indgreb ikke er mere vidtgående end hvad formålet tilsiger. Problemet er imidlertid, at hele regimet hviler på en skønsmæssig vurdering af ukonkrete principper i forhold til meget konkrete sager. Det skaber usikkerhed for brugeren, såfremt forvaltningspraksis opleves som inkonsekvent ikke alene på nationalt plan, men også at eksempelvis det spanske datatilsyn vurderes til at have en mere lempelig fortolkning end det franske datatilsyn. Det er også uomtvisteligt, at branchen foretrækker ensartede konkurrence- og markedsvilkår på europæisk plan. Man kan fremføre, at sådan må det nødvendigvis være, især når der er tale om anvendelse af teknologi, der er i en rivende udvikling. Men det udelukker ikke, at det kan overvejes at indføre visse minimumsgarantier for brugeren, som også branchen herefter kan indrette sig efter.

I et tidligere blogindlæg har jeg stillet spørgsmålet om der er behov for en Lex Biometricus? og har fremført en række af de problemstillinger om biometri, som også fremgår af WG29´s dokument. Et af de punkter jeg her vil fremhæve, er det – efter min opfattelse – indlysende behov for at opstille ufravigelige specifikke privacy principper om f.eks. dataminimering, gennemsigtighed, optimal bruger kontrol og forbedret sikkerhed. Et sådant regelsæt på EU niveau vil have den helt afgørende konsekvens, at centrale databaser med biometriske data ikke vil kunne oprettes og hermed vil en af artikel 29-arbejdsgruppens væsentligste anbefalinger blive ophøjet til lov og der vil i manges øjne blive skabt en tiltrængt retssikerhedsmæssig klarhed.

Den opdatering af WP80, som WG29 selv lægger op til vil efter alt at dømme indgå i den igangværende revision af persondatadirektivet og der vil helt sikkert blive lejlighed til en konstruktiv dialog med WP29 og Datatilsynet om de berørte emner.

jan 18 2010

Biometri har fremtrædende plads i rapport fra European Security Research and Innovation Forum (ESRIF)

I over 2 år har mere end 600 eksperter og en plenarforsamling på 65 medlemmer fra hele Europa i et åbent forum under European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed. Resultatet foreligger nu i en diger rapport på 323 sider og er dermed det største bidrag af sin art i Europa til dato.

ESRIF, der er etableret i 2007 på vegne EU-kommissionen og de 27 medlemslande, har haft til formål at kortlægge en dagsorden for forskning og innovation i sikkerhed med følgende pejlemærker:

  • Sikkerhedsperspektiver på mellemlangt og på langt sigt (op til 20 år)
  • Europæiske, nationale og regionale perspektiver, der bygger på tidligere EU rapporter
  • Øget koordinering med andre institutioner, der er involveret i forskning og innovation i sikkerhed
  • Samfundsmæssige og teknologiske aspekter af sikkerhedsforskning
  • Fremme inovation som grundlag for et europæisk sikkerhedsmarked, der udnytter stordriftsfordele på europæisk plan
  • Vejledning for interessenter, der forbereder sikkerhedsrelevante forskningsprogrammer i Europa

I rapportens indledning hedder det bl.a. : “Med afsæt i behovet for en langsigtet fremtidsforskning er ESRIF gået til opgaven ved at udarbejde et sæt af sammenhængende scenarier, der er baseret på at kombinere nuværende tendenser med henblik på at skabe alternative fremtidige scenarier med en 2030 tidshorisont. Disse scenarier har omfattet en række risici, fra naturlige til menneskeskabte hændelser og er blevet brugt til at teste og identificere hvordan risici og udfordringer på kort- og mellemlang sigt, kan kan udvikle sig på lang sigt.

Forebyggelse er nøglen til at minimere virkningerne af disse risici. ESRIF har indtaget en holistisk tilgang til sikkerhed og med anvendelse af den bredest mulige definition af begrebet sikkerhed og undersøgt, hvordan dette kan opnås i forhold til selve samfundet og de friheder man ønsker at bevare eller styrke.

Det er ESRIFs opfattelse, at denne fremgangsmåde skaber afsæt for den fremtidens sikkerhed i Europa; en videnskabelig, teknologisk og industriel base, hvorfra det nødvendige udstyr, teknologi og best practices lader sig uddrage med henblik på at levere sikkerhed samt et stærkt socialt engagement, der sikrer et ansvar for anvendelsen så vel som en akcept af sådanne løsninger.

Mange spørgsmål såsom klimaændringer, råvareknaphed, virkningen af nano-teknologi eller det omfattende cyberspace-miljø skaber nye risici men fjerner sjældent radikalt de gamle. Disse it-netværks stigende evolutionære kompleksitet og indbyrdes afhængighed forstørrer deres virkning og nedbrud på samfundet og det bliver derfor vanskeligt at forudse og forstå effekter af disse trusler.

ESRIF formål er at tilvejebringe en fælles forståelse af sikkerhed, forskning og innovation med henblik på at støtte en mere ensartet procedure. Derfor foreslår ESRIF at styrke den europæiske fremstillings- og servicesektors rolle og evne til at investere i væsentlige forsknings-og udviklingsaktiviteter. Med såvel national som europæisk støtte vil denne investering give et solidt grundlag for at løse fremtidige risici, uden at diktere en bestemt løsning for en given udfordring.”

ESRIF anbefaler, “at den eksterne dimension af sikkerhed bør stå højt på dagsordenen for enhver efterfølgende sikkerhedsforskning og innovationspolitik. EU og dets medlemsstater er en del af en meget indbyrdres afhængig og kompleks verden. Fejlslagne stater, grænsestridigheder, miljømæssig migration og ressource-konflikter har alle i stigende grad interkontinentale, hvis ikke globale konsekvenser. Europa kan ikke ignorere disse eksterne risici og trusler eller deres virkning på sin indre sikkerhed.”

Rapporten fastslår herefter, “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”. For så vidt angår ESRIF “skal en konkurrencefordel og førende position for Europa på det globale sikkerhedsmarked reflektere europæiske værdier”. På den baggrund opremser rapporten en række hovedbudskaber som følger:

• Samfundsmæssig sikkerhed
Europas sikkerhed er uadskillelig fra de sociale, kulturelle og politiske værdier, der adskiller europæisk levevis i al dets mangfoldighed. Forskning i sikkerhed og innovation skal løse disse værdiers langsigtede sårbarhed ved europæiske økonomiske, kulturelle, politiske og teknologiske systemer.

• Samfundsmæssig modstandskraft
I betragtning af en uforudsigelighed i menneskeskabte og naturlige trusler, bør forskning og innovation i sikkerhed fokusere på at styrke Europas iboende ukuelighed og evne til effektivt at overvinde kriser ved at styrke sammenhængskraften og robustheden af samfundsmæssige systemer og deres grænseflader til sikkerheds-teknologier.

• Tillid
Sikkerhed forudsætter at der opbygges tillid mellem mennesker, institutioner og teknologier. Under forhold med trusler styrker tillid åbenhed og social integration. Det spiller en afgørende rolle i krydsfeltet mellem borgere og regeringer, velfærdsydelser og institutioner, informationstjenester, IKT og andre teknologiske systemer, og lokale og globale markeder.

• Interoperabilitet
Sikkerhedsorganisationer står i stigende grad over for tekniske, operationelle, og menneskelige spørgsmål om interoperabilitet i forhold til deres geografiske og organisatoriske grænser. En stærk politisk vilje til at dele aktiver og standarder over hele Europa vil give os alle mulighed for i fællesskab at håndtere sikkerhedsproblemer i forbindelse med en stadigt mere indbyrdes forbunden verden.

• En systematisk tilgang til kapacitetsudvikling
Den stigende kompleksitet i sikkerhed kræver stadig mere sofistikerede strategiske fremsyn og risikovurderinger, modulære generiske funktioner og løsninger på det system til system niveau.

• Industripolitik
Europa har en meget omfattende industri kapacitet og videngrundlag på sikkerhedsområdet, men udgør kun et fragmenteret marked. At rette op på dette vil åbne døren til en førende position på det globale sikkerhedsmarked og gøde en effektiv europæisk industri og tilbyde vort samfunds bedste sikkerhedsløsninger til hele verden. Denne ambition kræver et klart politisk valg og en overbevisende europæisk industripolitik.

• Innovation
For at bevare sikkerheden i Europa, er der behov for stærke interne videnskabelige, teknologiske og industrielle kompetencer. Det er vigtigt at udnytte denne viden gennem pooling af midler og klyngedannelse for at maksimere synergien mellem forskellige teknologier, interessenter og services og ved at etablere et systematisk samspil mellem udbud og efterspørgsel for at sikre, at sikkerhedsløsninger er effektivt skræddersyet til at opfylde operationelle behov.

• Security by design
At sikre fremtiden, vil kræve, at sikkerheden behandles som en integreret del af et givent system, proces eller drift fra tidspunktet for konceptualisering. Nuværende add-on sikkerhedsløsninger er ikke længere tilstrækkelig. Europa har brug for en systemisk tilgang til sikkerhed.

• Awareness gennem læring og uddannelse
Uddannelse og scenarie-baseret undervisning vil bidrage betydeligt til en generel anerkendelse og erkendelse af, at sikkerhed er et fælles ansvar for alle aktører, især for politiske beslutningstagere, lovgivere og borgere.”

Den strategiplan for de næste 20 år der er baseret på ovennævnte hovedbudskaber benævnes i rapporten ” the European Security Research and Innovation Agenda” eller ESRIA og er struktureret i 5 klynger. 11 arbejdsgrupper har på tværs af de 5 klynger ydet bidrag med hensyn til kapacitet og teknologi. Kapacitet defineret som evnen til at udføre en specifik opgave eller funktion har været det primære grundlag for arbejdet ud fra en tæt analyse af sikkerhedsrisiko og udfordringer. Kapaciteter er katalogiseret efter deres hastende karakter som:

  • Umiddelbare tiltag
  • Handlinger, der kræves på kort til mellemlang sigt samt
  • Foranstaltninger, der skal støttes på lang sigt

På grund af det enorme antal kapaciteter, der er genereret af arbejdsgrupperne, og af hensyn til variationsgraden af granularitet og beskrivelsens omfang, er disse arrangeret i funktionelle grupper for at lette visualiseringen. Med relevans for Danish Biometrics vil jeg koncentrere mig om klyngen vedrørende sikring af identitet, adgang og transport af mennesker og gods samt de dertil knyttede arbejdsgruppers input. Til slut opsummeres med rapportens anbefalinger.

Imidlertid er der grund til at hæfte sig ved den første klynge, der er beskrevet i rapporten under betegnelsen: Sikkerhedscyklus, forhindre, beskytte, forberede, reagere og afhjælpe.

Det understreges således,”at overvågning i stigende grad er et centralt element i security management og finder sted ved hjælp af en række virkemidler, fra CCTV til forskellige biometriske værktøjer. Eftersom disse redskaber allerede er udviklet, forbliver indvirkningen dårligt forstået på europæiske værdier i forholdet mellem overvågning og friheds- og menneskerettigheder, placeringen af de nye teknologier i samfundet, deres rolle i forbindelse med sikkerhedskriser samt deres konsekvenser for den enkelte. Fremtidig forskning og innovation bør nøje vurdere disse samfundsmæssige spørgsmål og deres relation til Europas sikkerhed.”

I samme afsnit fremhæves det også, “at testning og evaluering af nye teknologier af first movers er afgørende. Der er ikke nok muligheder for at arbejde med teknologier, der stadig er i udviklingsfasen. Dette er en fremtidig prioritet for innovation, således at nye teknologiske løsninger kan optimeres under virkelige forhold i et tæt samarbejde mellem udviklere og brugere.”

Til slut i dette afsnit nævnes det, “at en effektiv behandling af ofre kan kræve biografiske og biometriske oplysninger. På samme måde som oplysninger om redningsmandens identitet, kompetencer og kvalifikationer er nødvendige for at facilitere et effektivt interoperabelt kommando-og kontrol-samarbejde. Derfor må de almindelige standarder for databeskyttelse tilpasses nødsituationer. En række krisetyper har regionale eller internationale virkninger: management bygger på flere forskellige instanser. Koordinering mellem disse instanser rejser specifike spørgsmål om deres forskelle i organisation, metoder, sprog og kultur. Interoperabilitet på kommunikationsniveau er nøglen. At forbedre vores forståelse for evnen for sådanne organisationer til at samarbejde fleksibelt er en prioritet.”

I afsnittet om at sikre identitet fremføres det, “at der er behov for at udvikle proaktive metoder til behandling af ID-tjeks og kontrol, herunder brog af mobile teknologier. Forskning er nødvendig for at forbedre nuværende biometriske systemer til identifikation af personer. Derudover er der brug for en holistisk tilgang til grænse-management og en forståelse af grænseaktiviteter inden- og udenfor Europas grænser for at sikre en effektiv grænsekontrol. Det poienteres, at brugervenlige løsninger er et ultimativt output for forsknings- og innovationsinitiativer.”

I lyset af store tab i forbindelse med identitetstyveri og -bedrageri anbefaler ESRIF som et højtprioriteret forskningstema, “at forbedre biometriske devices nøjagtighed ved at udvikle stærk autentificerings-processer og teknologier og ved at forbedre metoder til at sikre online autentifikation af personer uafhængig af hvilket digitalt element de gør brug af.”

Når det drejer sig om udveksling af patientinformation lægges der vægt på, at beskytte den personlige identitet og privacy-rettigheder på samme tid. ESRIF går ind for at gennemføre en databeskyttelse baseret på “privacy by design”, der bør være en del af informationssystemets arkitektur fra start. “For at sikre en reel effektivitet, bør denne “privacy by design”-beskyttelse kombineres med en generel kontrol af personoplysninger, en adskillelse af data fra forskellige datastreams, privacy-management systemer samt effektiv “anonymisering” af persondata. Forskning på disse områder skal videreføres for at sikre, at effektive løsninger er tilgængelige så hurtigt som muligt.”

Herefter fremhæves i rapporten biometrisk forskning i en lang række sammenhænge. f.eks. i sammenhæng med videnskabelige discipliner indenfor efterforskning. Screening- og overvågningssystemer med biometrisk genkendelse ved boarding skal være i stand til uafbrudt at monitorere store menneskemængder med hurtig fokus for at kunne spore potentielt mistænkte uden at misten synet af menneskemængden. Dette forudsætter trådløse/standoff sensorer/scannere, men det fremhæves, at fjernbiometri stadig er i en tidlig udviklingsfase. Derudover forudsætter det sikre metoder til at validere rejsedokumenter, metoder til at afsløre biometrisk spoofing. standardisering samt mobile decvices og high-speed trådløse forbindelser for ID-tjek i buser, toge osv. Rapporten opstiller et mål om, “at et komplet ID-tjek og kontrol inklusive databaseforespørgsel ikke må tage mere end 10 sekunder.” Derudover opstiller rapporten en række forskningstemaer i relation til teknologien især med henblik på at forbedre de biometriske devices robusthed og nøjagtighed.

Det nævnes imidlertid også i rapporten, “at en nøgleudfordring er, at etablere tillid hos brugeren og at netop biometriske systemer repræsenterer nye muligheder for at forbedre et systems effektivitet og security.” WG8 har identificeret 5 topemner, herunder brug og evaluering af biometri i forbindelse med ID management:

  • Tillid til biometriske systemer
  • Biometrisk performance
  • Behov for detektion af egenskaber for vitalitet/anti-spoofing detektion
  • Data beskyttelse
  • Biometrisk tilbagekaldelse
  • Certificering af biometriske systemer

I forbindelse med identifikation af katastrofeofre fremhæves brug af biometrisk og biografisk fusion.

I ID-tyveri kontekst fremføres biometri desforuden som et næste sikkerhedsniveau i forbindelse med e-banking, herunder at integrere biometri for adgang til kortdata. Men samtidig gøres der opmærksom på, “at beskyttelse af biometriske data er nøglen til tillid og at befolkningens bekymring for biometri ofte beror på en manglende viden om teknologien og mistillid til organisationer, som leverer eller administrerer biometriske applikationer.” Særlig opmærksomhed rettes på det såkaldte match-on-card koncept med de deraf følgende privacy fordele.

Med det formål at tilvejebringe en automatiseret grænsekontrol anføres det at biometri for eksempel kan bruges til:

  • En fremskyndet forundersøgelse af registrerede rejsende eller brugere (f.eks ansatte) ved bl.a. grænsekontrolpunkter eller hurtige tracks ved grænseovergangssteder
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig for højrisiko grupper såsom flygtninge og asylansøgerbehandling
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig ved kritiske processer som immigration og statsborgerskab
  • Frembringe effektive of fleksible overvågningslister, der giver større effektivitet og grundig sikkerhedsbehandling
  • Behandle flertallet af rejsende gennem automatiske e-porte

Et interessant bidrag i rapporten er fremhævelsen af kravet om, at indsamlet biometrisk data kun må anvendes til det tekniske og lovlige formål, som er associaret med de registrerede data og at truslen for misbrug af denne information skal adresseres. Det nævnes udtrykkeligt i rapporten, at EU-kommissionen har klassifiseret biometri som en privacy enhancing technology og det fremhæves, “at integration af privacy design i nye security teknologier og systemer vil være en konkurrencemæssig fordel for den europæiske sikkerhedsindustri. Det bør være muligt, at implementere dette design på sådan måde i fremtiden, at mere security ikke betyder mindre privacy.” Rapporten anbefaler endvidere, at der udvikles best practices-modeller samt etiske kodeks.

Det er værd at hæfte sig ved, at rapporten nævner, “at tillid vedrører den enkeltes tryghed til forskellige sikkerhedssystemer og deres operatører. Når det kommer til stykket er tillid kilden til legitimiteten af de demokratiske imstitutioner, som er betroet vor sikkerhed.”

Rapportens policy og operationelle rekommendationer med henblik på at opnå en stærkere forskning og innovation i sikkerhed er:

  • Fælles europæiske kapaciteter
  • Nye policy initiativer
  • Integreret tilgang til security
  • En global dimension
  • Fremtidig security forskning

Sidstnævnte anbefaling refererer til European Security Research and Innovation Agenda, som skal ses som et levende dokument, der for at udvikle sig i forbindelse med Europas interne og eksterne trusselsmiljø, forudsætter:

  • En åben mekanisme der involverer alle interessenter
  • At ESRIA bliver revideret og evalueret jævnligt med særlig opmærksomhed i forhold til rapportens hovedbudskaber

Jeg har ved omtalen af rapporten forsøgt at pinpointe væsentlige passager der kan have interesse for biometriske aktører, men har også haft for øje at sætte teknologien i den rette sammenhæng og fremhævet rapportens hovedformål. Betydelige afsnit og andre vigtige pointer er imidlertid ikke kommet med og derfor kan gengivelsen ikke være fyldelstgørende.

Rapporten er efter min opfattelse et vægtigt bidrag til en dybere forståelse af betydningen for en forstærket europæisk skkerhedsforskning baseret på europæiske værdier. Jeg er især tilfreds med, at den primære opgave for ESRIF er at udvikle kriterier og guidelines for security teknologier og metoder i overensstemmelse med menneskerettighederne i almindelighed og beskyttelsen af privacy. For så vidt angår biometri har jeg ved flere lejligheder selv fremhævet, at teknologien udvikles til netop at beskytte brugerens privacy og at den, implementeret og administreret korrekt på samme tid, kan styrke sikkerheden. Denne dobbelt positive effekt overses desværre ofte i forbindelse med den løbende debat om biometri. Man kan sige, at rapporten ikke fremkommer med væsentligt nyt om biometriens udviklingspotentiale, men det afgørende er, at teknologien fastholdes som en vigtig del af sikkerhedsberedskabet og dermed som en prioriteret del af den samlede forskningsindsats. Om rapportens flotte hensigtserklæringer i almindelighed vil og kan blive efterlevet kan imidlertid kun fremtiden vise.

Rapporten anbefales hermed til læsning og fordybelse med håbet om, at den kan medvirke til at sætte skub i en mere målrettet dansk strategisk forskningsindsats i security. Et tiltag for et par år siden i regi af Innovationsrådet om etablering af en dansk sikkerhedsindustri er så vidt det er mig bekendt ikke realiseret. Men initiativet kan måske i lyset af rapporten blive revurderet. Danish Bioemtrics deltager gerne i disse bestræbelser.

Download rapporten (4,83 MB) her.

Der henvises i øvrigt til rapporten fra Oxford Research fra oktober 2008 ”Om kortlægning og analyse af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri”, der kan downloades her.

Om den svenske rapport “NRA SECURITY – Swedish industry proposal for a National Research Agenda for security” udgivet af VINNOVA, Swedish Governmental Agency for Innovation Systems i juni 2008 henvises til følgende link.

dec 30 2009

Er der behov for en Lex Biometricus ?

I den løbende debat om biometri rejses spørgsmålet om lovgivningen er tilstrækkelig til dels at beskytte brugeren dels at udnytte teknologiens fulde udviklingspotentiale.

Biometri er ligesom andre teknologier ikke direkte omtalt i hverken persondatadirektivet eller persondataloven, men kun indirekte med reference til en række (teknologineutrale) principper om proportionalitet, personfølsomme data, gennemsigtighed samt tekniske forholdsregler. 

Udgangspunktet er, at biometri  betragtes som personfølsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens bestemmelser både så vidt der er tale om det rå eksemplar (eksempelvis selve fingeraftrykket) og den digitaliserede udgave (minutiae data).  I de tilfælde hvor de biometriske data foreligger i krypteret form (anonymiseret) rejser der sig det interessante spørgsmål om der juridisk set stadig vil være tale om personhenførbare oplysninger, der falder ind under loven ? Det vil umiddelbart være rimeligt at antage, at den dataansvarlige skal overholde loven, eftersom der under alle omstændigheder vil være tale om en behandling af ”data”, selvom disse ikke teknisk set kan tilbageføres til datasubjektet. Men er der risiko for, at persondatabegrebet bliver for diffust ?  Spørgsmålet kan i øvrigt indgå i en diskussion om man generelt kan fastholde den gængse opfattelse, at privacy-beskyttelse kan opnås, blot man fjerner PII fra databaserne (anonymisering contra reidentifikation)? 

Et andet spørgsmål er imidlertid om betegnelsen, at ”biometri er noget du er” stadig vil være dækkende, når ny teknologisk forskning og udvikling (biometrisk kryptering) så at sige erstatter biometri med såkaldte ”pseudoidentiteter”, der gemmes på smart cards eller andre devices i brugerens besiddelse og kontrol ?

Teknologien (så vel som vore sociale normer) udfordrer hele tiden lovgivningen og lovgiverne er godt klar over, at loven altid vil halte efter med flere år. For at imødegå en ufuldstændig lovgivning har EU derfor tilpasset datadirektivet, som persondataloven hviler på, med en bestemmelse (artikel 17) om, at:

“Member States shall provide that the controller must implement appropriate technical and organizational measures to protect personal data against accidental or unlawful destruction or accidental loss, alteration, unauthorized disclosure or access, in particular where the processing involves the transmission of data over a network, and against all other unlawful forms of processing.

Having regard to the state of the art and the cost of their implementation, such measures shall ensure a level of security appropriate to the risks represented by the processing and the nature of the data to be protected.”

Artikel 17 er gengivet i persondatalovens § 41 stk. 3. som følger: ”Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.” Som det fremgår er  formuleringen “state of the art” gledet ud af den danske lovtekst.  Kort sagt, så skal den dataansvarlige træffe fornødne, men ikke nødvendigvis de nyeste eller mest avancerede tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Ansvaret ligger dog stadig hos den dataansvarlige, men formålet er altid at undgå at selve databruddet faktisk finder sted. Det daværende IT-Sikkerhedspanel har tilbage i 2006 gjort opmærksom på dette problem og anbefalet en opstramning. Men er det desuagtet tilstrækkeligt at basere en løsning på et skøn i henhold til stadigvæk relativt ukonkrete kriterier, når man har at gøre med ny, hurtigt udviklende og kompliceret teknologi ? 

Artikel 17 er iøvrigt interessant, fordi den faktisk indirekte understøtter PET´s (privacy enhancing technologies), idet det i bemærkning 46 til direktivet klart fremgår, at de nødvendige tekniske forholdsregler fra start skal integreres i designet af selve databehandlingssystenet. Iagttager man nogle grundlæggende designprincipper, kan biometri indgå i en løsning, som opfylder de højeste krav til privacy- og persondatabeskyttelse i stedet for en anvendelse af teknologien til ukontrolleret biometrisk overvågning og personprofilering (function creep). Med hensyn til beskyttelse af individet i forbindelse med den automatiske behandling af persondata, henvises til en række anbefalinger, som Europarådet har offentliggjort 2. oktober 2009. Er der behov for et normsæt  af mandatoriske specifikke privacy principper som f.eks. dataminimering, gennemsigtighed, optimal bruger kontrol og forbedret sikkerhed ?

I relation til persondataloven kan en teknologiløsning med biometri approberes enten ud fra en almindelig proportionalitets/interesseafvejning eller i henhold til et samtykke af den registrerede.  Vurderes det, at den dataansvarliges interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, er sidstnævntes manglende samtykke uden betydning. Giver det anledning til at overveje om brugersamtykke skal være obligatorisk  og desforuden nærmere præciseres?

En væsentlig problemstilling er om opbevaring af biometriske data kan finde sted i en central database, i en decentral aflæsningsenhed eller på  et smart card. Skal de to første optioner overhovedet være mulig og i bekræftende fald kun i henhold til lov ? I den forbindelse er det relevant at stille sig det spørgsmål om det i det hele taget skal være muligt at identificere en person ved hjælp af biometri eller om det fuldt ud er tilstrækkeligt med en autentificering ? Skal det eksempelvis ved lov bestemmes, at biometri alene kan anvendes som verifikationsmetode baseret på et af to formål:  

  1. At bevise at du er den du siger du er (positiv verifikation) eller
  2. At bevise at du ikke er den du siger du ikke er (negativ verifikation) 

I forlængelse heraf kan det anføres, at flere eksperter har rekommanderet, at biometri i e-pas alene skal tjene et verifikationsformål, hvorefter de data, der er gemt i dokumentet sammenholdes med de data, som præsenteres af dokumentets indehaver. Bør det være en lovanbefaling ?

Imidlertid  skal man være opmærksom på, at brugeren sjældent er klar over hvad der faktisk er gemt på et smart card, hvordan man får adgang til disse data  eller hvem der gør brug af denne information. Det er muligt, at den dataansvarlige har et ejerskab til selve kortet og de persondata, der er gemt på kortet, men det er ikke nødvendigvis det samme som at fastslå, at kortholderen (brugeren) mister sin ret til at have kontrol over sine persondata/pseudoidentiteter.

Spørgsmålet er, hvem der kontrollerer back office og det er derfor nødvendigt at tage stilling til rettigheder og ansvar for kortudsteder, den dataansvarlige og kortholder. 

Endelig kan man stille det spørgsmål om der bør gælde enslydende regler for implementering af biometriske systemer for både private og offentlige organisationer med hensyn til   indsamling, brug, deling, transmission, logning, opbevaring, disposition, grænseoverskridende overførsel og sletning af biometriske data i hele dets livscyklus. Hertil kan suppleres med en vurdering af i hvilket omfang særlige sikkerhedshensyn gør det nødvendigt at undtage staten, således som det i dag er gældende i forhold til persondataloven. 

Der er grund til at gå ud fra, at der vil blive installeret flere og flere biometriske systemer i de kommende år hvilket kan tale for at tiden er moden til at overveje et regelgrundlag, som er fremtidsorienteret. Jeg har forsøgt at stille nogle spørgsmål om biometri,som kunne trænge til en afklaring og jeg mener, at der derfor på den baggrund er belæg for at anbefale, at der nedsættes et af regeringen udpeget udvalg med repræsentanter for relevante myndigheder, eksperter og branche- og interesseorganisationer med det formål at undersøge om en lov om biometri er nødvendig. En sådan evaluering kunne passende indgå i en helt overordnet fastsættelse af statens principper for security og privacy teknologier, forskning og innovation.

En analyse bør ikke kun have en strikt teknologisk tilgang men f.eks. forholde sig til bestemte fremtidige projekter som borgerservicekortet, inddrage retlige aspekter af ID-management og tage højde for hele den IT-infrastruktur som biometri vil kunne være en del af, eventuelle backupsystemer, testningskrav, øvrige organisatoriske virkemidler  samt registreringsprocedurer. Når det sidste punkt nævnes, så er det fordi det ikke kan understreges for meget, at biometri alene ikke kan etablere en “ægte identitet”. Et biometrisk system kan ikke afholde nogen fra at benytte en falsk legitimation på tidspunktet for en registrering. Systemet kan kun afholde dem fra at bruge en andens identitet, når først de er registreret.  

Det er klart at der kan argumenteres både for og imod en mere detaljeret lovgivning i forhold til den nuværende regulering, som for det meste bygger på persondataloven. Derfor bør en undersøgelse naturligvis også overveje formålstjenlige alternativer til en egentlig lov, f.eks. standardisering, branchekodeks, flere fagkompetencer/ressourcer til Datatilsynet, flere øremærkede forskningsmidler til privacy enhancing technologies (PETs), reelle offentlig støttede informationskampagner  mm. Hertil kommer, at eventuel gældende EU lovgivning muligvis kan komplicere processen. Selvfølgelig skal man heller ikke lovgive om hvad som helst uden at der er tungtvejende grunde hertil, jfr. eksempelvis diskussionen om et burkaforbud og et prostitutionsforbud. Men der er efter min personlige opfattelse nogle åbenbare argumenter, som principielt kan tale for en lov. 

For det første er biometri en unik personlig identifikationsmetode, der  i tilfælde af kompromittering kan medføre fatale konsekvenser for den pågældende. For det andet vil det være meget nærliggende at antage, at en regelregulering med henblik på at præcisere en række spørgsmål specifikt i forhold til biometri, herunder at forstærke privacy og persondatabeskyttelsen er nødvendig for at skabe tillid og tryghed for brugeren, men, og det er efter min opfattelse en væsentlig pointe, også i lige så høj grad med det formål at sikre tiltro til selve teknologiens security og privacy.

Det er i den sammenhæng  ikke uvæsentligt at fremføre, at biometri er er en teknologi vi alle, om vi vil det eller ej, før eller siden vil komme til at stifte bekendtskab med.