Tag-arkiv: id-teknologi

okt 13 2010

Kritisk men konstruktiv rapport om biometri fra National Academies

Rapporten med titlen “Biometric Recognition: Challenges and Opportunities” er udgivet af  the National Academies, der kan sammenlignes med Teknologirådet, og offentliggjort 24. september 2010.

Rapporten fastslår i et sammendrag, som en af de første konklusioner, at biometriske systemer, designet til automatisk at genkende personer på grundlag af biologiske og adfærdsmæssige egenskaber såsom fingeraftryk, håndaftryk, stemme- eller ansigtsgenkendelse, er indbygget med fejl. Yderligere forskning er nødvendig for at forfine videnskaben og forbedre systemeffektiviteten på stort set alle niveauer af design og drift.

“I næsten 50 år, har løftet om biometri overhalet anvendelsen af teknologien,” siger Joseph N. Pato, formanden for det udvalg, der har udarbejdet rapporten og Palo Alto, teknolog hos Hewlett-Packards HP Laboratories, Californien udtaler: ”Mens nogle biometriske systemer kan være effektive til specifikke opgaver, så er de er ikke nær så ufejlbarlige som en populærvidenskabelig fremstilling kunne antyde. En styrkelse af videnskaben er afgørende for at opnå en fuldstændig forståelse af styrker og svagheder ved disse systemer.”

Rapporten har to hovedpointer:

  • Udviklere og analytikere skal være opmærksom på, at systemer til biometrisk genkendelse er meget komplekse
  • Biometriske systemer er af probabilistisk natur

Biometriske systemer anvendes i stigende grad til at regulere adgangen til faciliteter, information og andre rettigheder eller fordele, men der sættes stadig spørgsmålstegn ved effekten som sikkerheds- eller overvågningsmekanisme. Systemerne giver “probabilistiske resultater”, hvilket betyder, at tilliden til resultaterne skal styrkes ved en forståelse af den iboende usikkerhed i et givent system, hedder det i rapporten. Det noteres, at når sandsynligheden for en bedrager er sjælden, så kan selv systemer med meget præcise sensorer og matchkapaciteter have en høj andel af falske alarmer. Det kan blive omkostningskrævende eller endda farligt i systemer, der er designet til at give øget sikkerhed; for eksempel kan operatører blive lemfældige med behandlingen af potentielle trusler.

Rapporten peger på en lang række kilder til usikkerhed, som man skal tage i betragtning i systemdesign og drift af de biometriske systemer. For eksempel kan biometriske kendetegn variere i et menneskes liv på grund af alder, stress, sygdom eller andre faktorer. Tekniske spørgsmål vedrørende kalibrering af sensorer, nedbryde data, og brud på sikkerheden kan også bidrage til en variation i disse systemer.

Biometriske systemer skal udformes og evalueres i forhold til deres specifikke formål og i den sammenhæng, hvori de bliver brugt, hedder det videre i rapporten. Overvejelser om system-niveau er afgørende for en vellykket indførelse af biometriske teknologier. Effektivitet afhænger i lige så høj grad af faktorer som den enkelte operatørs kompetence, så vel som den underliggende teknologi, teknik, og testregimer. Veltilrettelagte processer til at styre og korrigere problemer skal være på plads.

Rapporten konstaterer, at biometrisk genkendelse nøje skal overvejes som en del af en samlet sikkerhedssystem. Fordele og risici ved biometrisk genkendelse i forhold til andre identifikations- og autentifikationsteknologier bør nøje overvejes. Ethvert biometrisk system, der er udvalgt til at tjene et sikkerhedsformål, bør gennemgå en grundig risikovurdering med henblik på at fastslå dets sårbarhed over for direkte angreb. Tillid til den biometriske genkendelsesproces kan ikke baseres på hemmeligholdelse af data, eftersom et menneskes biometriske karakteristika kan blive offentlig kendt. Desuden siger rapporten, at sekundære screeningsprocedurer, der anvendes i tilfælde af en systemfejl, bør være lige så godt designet som det primære system.

Rapporten peger på flere funktioner, som et biometrisk system bør indeholde. Systemer bør udformes med henblik på at forudse og planlægge for fejl, selv om de forventes at være sjældne. Yderligere forskning inden for alle aspekter af design og drift er nødvendig, fra at studere fordeling af biometriske karakteristika i en given befolkning til at forstå, hvordan folk interagerer med teknologierne. Desuden kan sociale, juridiske og kulturelle faktorer få betydning for disse systemers effektivitet og accept, som det hedder det i rapporten.

Rapporten opstiller en række principper for implementering af et biometrisk system som er følgende:

  • Biometri har begrænsninger
  • Best practice for testning og evaluering
  • Best practice for design og udvikling af biometriske systemer og operationsprocesser
  • Systemkrav skal være kontekstorienteret
  • Sociale, retlige og kulturelle faktorer skal være en del af systemdesignet
  • Yderligere forskning på alle niveauer er nødvendig, fordi biometrisk genkendelse har national betydning

Af særlig interesse kan det nævnes, at rapporten understreger, at andre autentifikationsteknologier som passwords og tokens placerer tillid hos brugerne ved at lade dem selv fremvise hvad de ved eller har på sig. Men disse andre former for autentifikation beskytter ikke mod at dele eller videregive en token eller hemmelighed, hvorimod et biometrisk kendetegn er bundet til et bestemt individ, specielt noget det pågældende individ er eller gør.  En konsekvens heraf er imidlertid, at en utilsigtet afsløring af biometriske data kan medføre mere seriøse konsekvenser eller til konsekvenser, som er vanskeligere at afhjælpe end tabet af en token eller afsløring af et password.

Endvidere er det fundamentalt sådan, at et biometrisk match ikke repræsenterer en sikker genkendelse, men en sandsynlighed for en korrekt genkendelse, fordi det implicerer både en automatiseret genkendelse og en menneskelig fortolkning heraf.  Et såkaldt falsk match og et såkaldt falsk ikke-match vil forekomme.

En anden vigtig ting, som rapporten drager frem er at have et bredt funderet systemoverblik, når man skal vurdere et biometrisk systems præstationsevne. Såvel begejstring som bekymring for biometrisk genkendelse synes at fokusere snævert på adfærdsmæssige og biologiske karakteristika, menneskelig interaktion med biometriske sensorer eller hvordan indsamlet information skal behandles. Imidlertid indebærer den effektive brug af biometri mere end simpel konstruktion af et system af disse basiskapaciteter, nemlig en korrekt funktionalitet af et bredt system med mange elementer, herunder den menneskelige datakilde, de menneskelige systemoperatører, miljøet for dataindsamling, biometriske sensorer, kvaliteten af systemets forskellige teknologiske komponenter, den menneskelige-sensor-miljø interaktion, databasen for den biometriske reference information og kvaliteten og integriteten af de opbevarede data, systemets security og tilgængelighed, systemets kommunikationsnetværk og systemets fejlhåndtering og processer for fejlafhjælpning.

Undersøgelsen er blevet finansieret af the Defense Advanced Research Projects Agency, Central Intelligence Agency (CIA) og U.S. Department of Homeland Security, med bistand fra National Science Foundation.

I en kommentar til rapporten vil jeg gerne fremhæve, at selvom National Academies er en meget velanskrevet organisation og selvom rapportens forfattere er meget kompetente, så er de problemstillinger som rapporten tager op gammelkendte. Det er især ikke nogen revolutionerende opdagelse, at biometri ikke er ufejlbarlig. Det er der ingen teknologi der er. Man kan så med en vis ret spørge, hvorfor de biometriske systemer ikke fungerer mere tilfredsstillende og har et langt større marked ? Hertil er at sige, at teknologien faktisk er forbedret signifikant i de seneste år på trods af dens kompleksitet og til trods for at biometri som noget ganske enestående (men med rette) står overfor social-etiske og retlige udfordringer.

Men biometriens unikke egenskab gør, at man ikke bare skal skrotte den, men at man tværtimod skal udnytte den på en teknisk så vel som social-etisk forsvarlig måde. Rapporten tjener hermed to gode formål, nemlig dels at fremme mere forskning og udvikling af nye løsninger og dels at fremhæve en række pointer om biometri, som ofte går tabt i den løbende debat.

IBIA, der tilsyneladende opfatter rapporten som unødvendig kritisk og mindre konstruktiv, har på den baggrund fundet det betimeligt at reagere på industriens vegne med en pressemeddelelse, som der henvises til her.

Et sammendrag af rapporten (31 sider) kan downloades her, mens hele rapporten (183 sider) mod forregistrering er tilgængelig her.

jun 14 2010

Biometri i går, i dag og i morgen

Fredag den 28. maj 2010 afholdt Danish Biometrics sit 2. netværksmøde med over 30 deltagere. Mødet, som blev holdt i Logica Danmark A/S’s lokaler, havde følgende hovedpunkter:

• Paneldebat om Teknologirådets rapport Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfund.
• Foredrag om identifikation i retsmedicin v/Peter Juel Thiis Knudsen, Vicestatsobducent, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.
• Præsentation af Logica Danmark A/S’s netop indviede innovationscenter.

Danish Biometrics bringer her et referat af paneldebatten om Teknologirådets rapport med titlen “Biometri i går, i dag og i morgen”, idet vi anser rapporten og dens anbefalinger som et vægtigt bidrag til en fortsat lødig debat om biometri.

Teknologirådets bestyrelse har i samråd med IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre en teknologivurdering af biometri. Projektets formål er at vurdere, hvilke fordele og problemer udbredelsen af biometriske teknologier fører med sig.

Rapporten indeholder:
• Et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hensigtsmæssig brug af biometriske teknologier.
• En debatterende del, hvor mulighederne og problemstillinger tematiseres og perspektiveres.
• En beskrivende del, hvor karakteristika ved de forskellige teknologier bliver gennemgået.

Rapportens indhold findes endvidere på hjemmesiden www.biometri.info, hvor det bl.a. er muligt i en holdningsundersøgelse at give sin mening til kende.

Indledningsvis præsenterede projektleder, Jacob Skjødt Nielsen, Teknologirådets rapport. Jacob Skjødt Nielsen præciserede i denne forbindelse bl.a., at det er vigtigt ikke at glemme privacy og sikkerhed i forbindelse med udviklingen af biometriske løsninger. Det er endvidere ønskeligt, at den enkelte person bevarer kontrollen med egne data, hvor en mulig løsningsmodel kunne være ”match on card”-teknologi.

Efter denne præsentation gennemgik Søren Duus Østergaard, direktør, Duus Communications ApS, rapportens 10 anbefalinger for fremtidig brug af biometriske teknologier i Danmark. Ifølge Søren Duus Østergaard  er det betænkeligt, at offentligheden grundet den øgede brug af biometri er blevet mindre opmærksom på, hvilke risici der er forbundet med ukontrolleret udnyttelse af biometri. Søren Duus Østergaard håber, at denne rapport vil være en øjenåbner for politikkerne.

I stedet for forhåndsgodkendelse, mener Søren Duus Østergaard, at man skal udarbejde generelle standarter for leverandører af biometriske løsninger, som løbende skal holdes ajour i takt med det aktuelle teknologiniveau. På længere sigt vil målet være at indføre en certificeringsordning med henblik på at sikre  specifikke standarder. 

Derefter var ordet frit. Ordstyrer var Frederik Kortbæk, direktør, FK Consulting, netværkskoordinator, Danish Biometrics.

Ifølge Martin Kiær, Principal Consultant, Logica Danmark A/S må man ikke undervurdere det menneskelige aspekt og en meget lavpraktisk tilgang i forbindelse med biometriske løsninger, da dette i sidste ende vil være udslagsgivende.

”Vi er Tordenskjolds soldater” udtalte Uffe Clemmensen, direktør, Quard Technology ApS meget sigende. Uffe Clemmensen stillede herudover det meget presserende spørgsmål: Hvordan får vi det her ud? (underforstået hvordan udbreder vi kendskabet til biometri?). Mulige løsningsforslag var bl.a. mere dialog og tværfagligt samarbejde med bl.a. myndigheder og erhvervslivet herunder eksempelvis Dansk Industri.

”Vi er ikke alene” lød det fra Allan Bo Rasmussen, Partner, EA Fellows. I et globalt samfund som vores, vil det ifølge Allan Bo Rasmussen være oplagt at udarbejde en international standard hvor bl.a. grundlæggende begreber defineres m.m.

Frederik Kortbæk henledte deltagernes opmærksomhed på personoplysningslovens § 74, hvoraf det fremgår, at brancheforeninger eller andre organer, som repræsenterer andre kategorier af private dataansvarlige har mulighed for, i samarbejde med Datatilsynet at udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en korrekt anvendelse af reglerne i personoplysningsloven.

Herudover fremhævede Frederik Kortbæk pseudonymisering og biometrisk kryptering som et eksempel på en privatlivs-fremmende teknologi, som kan give biometri et markedsmæssigt gennembrud.

Et fremtidigt biometrisk borgerservicekort blev i flere omgange nævnt. Søren Duus Østergaard udtrykte undren over, at man ikke for længst havde taget fat på diskussionen og henviste i denne forbindelse til Tyskland, hvor et borgerservicekort allerede er taget i brug. Herudover blev det fremhævet, at brug af en mobiltelefon frem for et borgerservicekort vil have en række fordele (Jacob Skjødt Nielsen). Forskellige økonomiske aspekter blev ligeledes fremhævet af bl.a. Bjarne Jensen, Direktør, Scan-Tech Sikkerhedssystemer A/S, Martin Kiær, Principal Consultant, Logica Danmark A/S og Conny Borgström,  Area Sales Manager, Speed Identity AB.   

Omend der ikke er nogen teknologiforskrækkelse at spore blandt Fakta’s medarbejdere, er vi langt bagud i Danmark, udtalte John Ravn, Chefcontroller, Fakta A/S.  

Lars Wellmann Thomsen, salgsdirektør, Max Manus A/S efterlyste mere synergi blandt eksisterende teknologier som f.eks. talegenkendelse. Dette tilsluttede Allan Bo Rasmussen sig under henvisning til, om det ikke er på tide at se nærmere på, hvordan biometri kan samarbejde med teknologier som RFID m.m. 

”Nogle gange er det sundt, lige at træde et skridt tilbage for at se sammenhængene lidt på afstand” udtalte Martin Kiær afslutningsvis.

Opsummering:
• Vigtigt ikke at glemme privacy og sikkerhed i forbindelse med udviklingen af biometriske løsninger.
• Ønskeligt, at den enkelte person bevarer kontrollen med egne data, hvor en mulig løsningsmodel kunne være ”match on card”-teknologi.
• Indføre en certificeringsordning.
• Ikke undervurdere det menneskelige aspekt i forbindelse med biometriske løsninger.
• Mere dialog og tværfagligt samarbejde med bl.a. myndigheder og erhvervslivet herunder eksempelvis Dansk Industri.
• Udarbejde en international standard.
• I samarbejde med Datatilsynet at udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en korrekt anvendelse af reglerne i personoplysningsloven.
• Pseudonymisering.
• Brug af mobiltelefon frem for et borgerservicekort.
• Mere synergi.
                            
Referent, stud. jur. Bénédicte Lunde-Christensen, Københavns Universitet. 

Download referatet her. For yderligere oplysninger om netværksmødet tjek afholdte netværksmøder.

maj 22 2010

Danish Biometrics er blevet associeret medlem af EUROSMART

Eurosmart er en international og privat non-profit organisation, beliggende i Bruxelles, der repræsenterer smart card industrien i forbindelse med udvikling af multisektor IKT-programmer.

Eurosmart er grundlagt i 1995 med det formål at udvikle verdensmarkedet for smarte enheder, smart card security standarder og løbende forbedre kvaliteten og sikkerheden for applikationer.

Medlemmerne består af producenter af smart cards, semiconductors, terminaler, udstyr for systemintegratorer af smart cards, udviklere af applikationer og kortudstedere, der er medlem af arbejdsgrupper ( kommunikation, marketing, security, e-ID,det fysiske design af elektroniske komponenter samt markedspotentialer).

Organisationens medlemmer er for det meste involveret i politiske og tekniske initiativer samt forsknings- og udviklingsprojekter på europæisk og internationalt plan.

Eurosmarts medlemmer er bl.a. Atmel, Austriacard, Gemalto, Giesecke & Devrient, Infineon Technologies, NedCard, Oberthur Technologies, Precise Biometrics, Renesas, Sagem Orga, Samsung, STMicroelectronics, Toshiba, Zetes, GIE Cartes Bancaires, MasterCard, FIME, CEA-LETI, Smart Payment Association, Babysmart samt uafhængige eksperter som Jean-Pierre Delesse og Michel Koenig.

Optagelsen af Danish Biometrics blev bekræftet på generalforsamlingen 20. maj 2010 i München, hvor også arbejdsprogrammet for de kommende år blev fastlagt. Blandt hovedaktiviteterne for 2010 vil være at:

  • Lancere en ny task force for biometri med det formål at udarbejde en vision for state-of-the-art og bedste slutbruger cases så vel som tekniske valg af implementering i kombination med smart card teknologi. Task forcens tilgang vil være at forklare biometri og dens applikationer.
  • Udvikle en vision for “Internet of Things”: en digitaliseret verden kræver mere security ligesom privacy og persondatabeskyttelse
  • Styrke en mission for uddannelse gennem læring på højt niveau af de seneste innovative IKTs startende med M2M kommunikation
  • Fortsætte med at promote interoperabilitet og europæiske standarder
  • Forbedre security certificering ved at presse på for konvergens af certificeringsordninger og udvikling af guidelines for sikkerhedsniveauer

For mere information om Eurosmart tjek: www.eurosmart.com

Med medlemskabet af Eurosmart indleder Danish Biometrics et samarbejde med et af branchens mest betydningsfulde organisationer. Formålet er at påvirke og udvikle smart card teknologien, som i kombination med biometri vil medvirke til at sikre fortrolighed, integritet og autentificering af data. Danish Biometrics deler i store træk Eurosmarts visioner om en ansvarlig teknologiudvikling.

Meget er sket siden Diners Club i 1950 udstedte det første kreditkort af papir og efter at det franske PTT i 1980´erne testede de første chipkort til brug for bankautomater. Smart cards, der kan defineres som et plastikkort med en indlejret computer chip, der kan lagre og behandle data mellem brugere, er involveret i flere og flere dagligdags transaktioner først og fremmest på grund af dets brugervenlighed og fleksibilitet. Ifølge Eurosmarts årlige markedsprognoser vil der således i 2010 blive udstedt op til 5.455 milliarder smart cards (herunder kontaktfri chipkort). En stigning på knap 10 % i forhold til 2009. Heraf er der alene tale om 3.700 milliarder microprocessorer (SIM-kort) til telekommunikation, mens der forventes at blive leveret 860 millioner microprocessorer til brug for finansielle services, detailsalg samt loyality. CAGR ( Compound Annual Growth Rate) forventes ifølge ReportLinker at blive på næsten 13 % i perioden 2010-2012. Med andre ord, er der et kolossalt potentiale for biometri, såfremt teknologien kan benytte den eksisterende smart card-infrastruktur og standard interfaces.

Men der er en løbende udfordring i at forbedre security og privacy og her kan specifik brug af biometri og f.eks. PKI være en oplagt løsning. At biometri er sat på Eurosmarts 2010-aktivitetsplan er derfor meget prisværdigt og det nye organisationssamarbejde med Danish Biometrics skal vel også ses som en manifestation af denne prioriteringsstrategi.

Ud fra et dansk perspektiv kan samarbejdet være med til at styrke de forretningsmæssige relationer, innovation og videnformidling samt en lødig debat om fremtidige biometriske smart card løsninger indenfor f.eks. detailhandlen, finanssektoren, transportbranchen, sundhedsvæsenet, fysisk adgangskontrol og ikke mindst et borgerservicekort med multiapplikationer.

mar 30 2010

Forskning i biometrisk kryptering viser lovende resultater

Formålet med biometrisk kryptering er at optimere privacy så meget som muligt. Forskningen er relativ ny og der findes forskellige metoder til biometrisk kryptering, men grundprincippet i forskningen går ud på at udvikle metoder til

  • at beskytte den digitale biometriske værdi på en sådan måde, at den ikke kan føres tilbage til en bestemt person
  • at en fikseret ‘erstatningsværdi’ for den biometriske værdi ikke kan bruges til at genskabe den originale biometriske værdi og
  • at flere ‘erstatningsværdier’ af den samme biometriske værdi ikke kan genkendes op mod hinanden

Det eneste og for tiden største EU FP7 forskningsprojekt om biometrisk kryptering og biometrisk innovation i det hele taget er the Turbine Project, der løber fra 2008-2011 og som har et budget på knap 75 mill. kr. Turbine er et akronym for Trusted Revocable Biometric Identities. Konsortiet har ti medlemmer, herunder Gjøvik University College, Philips Research Europe, Precise Biometrics, Sagem Sécurité og University of Twente. Konsortiet har oprettet to rådgivende komiteer, der skal facilitere samarbejdet med hensyn til kompetencer og viden om databeskyttelse, privacy og øvrige brugerinteresser. Jeg har selv fornøjelsen at repræsentere European Privacy Institute i den ene af de to rådgivende komiteer med særlig fokus på privacy evaluering. Derudover er der deltagelse af bl.a. Berliner Beauftragter für Datenschutz und Informationsfreiheit, Commission Nationale de Informatique et Libertiés, ENISA, NIST, SWIFT og Unafhängiges Landeszentrum für Datenschutz. Man kan roligt konstatere, at konsortiet består af nogle af de fremmeste teknologileverandører, forskere og eksperter i biometri, privacy og databeskyttelse på internationalt plan i dag.

Projekideen går ud på, at

  1. transformere et fingeraftryk til såkaldte “pseudo-identiteter”
    1. parametre danner uafhængige identiteter: ID1, ID2,…IDn
    2. ingen mulighed for at linke forskellige ”pseudo-identiteter”
  2. uden mulighed for “reverse-engineering”

Det er hensigten at skabe et ID management-koncept, der indbefatter biometri og certifikater samt databeskyttelsesmekanismer ved hjælp af forskellige identiteter (pseudo, som vælger, som skattebetaler osv.) deriveret af en betroet identitet. Dette opnås ved at skabe tillid til tokenindehaveren med hans fingeraftryk, der er transformeret og substitueret i stedet for at blive krypteret. Revokation kan gennemføres uden indvirkning på det originale fingeraftryk.

Det årlige plenummøde med deltagelse af de to rådgivende komiteer fandt i år sted 18.-19. marts i smukke gamle arkitektoniske rammer i universitets- og ølbyen Leuven i Belgien og var denne gang organiseret af Katholieke Universiteit Leuven, et andet medlem af Tubine konsortiet.

Et af hovedpunkterne på mødedagsordenen er projektstatus. Projektet kan siges at have to udfordringer, dels samfundsmæssige, dels teknologiske.

De væsentligste samfundsmæssige udfordringer er:
1. biometri til brug for ID management
- hvornår er det nødvendigt at supplere login/password med en sikker token?
- skaber det mere tillid eller mere bekvemmelighed?
2. privacy: indvirkning på revokation af den beskyttede template
- et biometrisk eksemplar er persondata: specifikke management karakteristika.
- en Turbine Pseudo-identitet (PI) er deriveret af et biometrisk eksemplar: dermed er det persondata
- TURBINE faciliterer måden at håndtere persondata på: revokation, reusability, brugerkontrol, verifikation versus identifikation osv.

Forskningsprojektets teknologiske udfordringer er:
1. systemets performance
- kan resultaterne af biometrisk kryptering sammenlignes med en state-of-the-art fingeraftryksløsning?
- har forskellige leverandører en procesorienteret interoperabel løsning?
2. security ≈ irreversibilitet af pseudo-identiteten
- denne egenskab åbner døren til nye fordele: revokation, privacy-beskyttelse, multi pseudo-identiteter
- men såfremt mekanismen bliver hacket, så er “kuren værre end sygdommen”
- mulige sårbarheder: FAR angreb (false acceptance rate) osv.

Turbine har designet en komplet referenceramme for biometrisk template beskyttelse baseret på digitale pseudo-identiteter. Enrolment består af en feature extractor (biometrisk sensor) og en pseudo identity encoder (supplerende data), der henholdsvis kreerer en pseudoidentitet (PI) og såkaldt hjælpedata (AD). Feature extractoren kan enten slette eller gemme den biometriske reference. PI og AD kan gemmes på forskellig måde, enten på et smart card, en stregkode eller en central database og skal tilføre yderligere identitetsbeskyttelse til applikationen. PI sendes videre til applikationen til match (pseudo identity comparator). AD sendes videre til selve verifikationsprocessen,hvor den indgår i en pseudo identity recoder sammen med PI* (en regeneration af PI, der samtidig sendes tilbage til applikationen) og hermed udgør supplerende data sammen med et fra en biometrisk sensor frisk indfanget eksemplar, der efter brug øjeblikkelig slettes igen.

Projektet er struktureret i 4 delprojekter og forskellige scenarier bliver i samarbejde med de relevante konsortiedeltagere evalueret både teoretisk med hensyn til privacy og security og praktisk med hensyn til en flerhed af fingeraftryks-sensorer/algoritmer. Feltanalyserne, der er væsentlige for projektets succes, er komplicerede, fordi de skal tage højde for en række relationelle og variable forhold, så som sensortype, algoritme, brugeren samt miljøet. Til trods herfor så overholder den indtil dato foreløbige benchmarking, der er baseret på en række kontrollerede og ukontrollerede sessioner, de minimumstestkrav (bl.a. i henhold til ISO/IEC 19795-1), der er opstillet.

Det er min opfattelse, at the Turbine Project er det hidtil mest visionære biometriske forskningsprojekt overhovedet,idet der sættes en helt ny målestok for teknologianvendelsen. At de foreløbige testresultater har vist sig at svare til forventningerne, er for mig at se meget opmuntrende og vil derfor kunne få stor indflydelse på hvorledes f.eks. især fremtidige udgaver af EU-passet og et kommende dansk borgerservicekort skal designes.

Biometri kan betragtes i sammenhæng med de såkaldte privacy enhancing technologies (PETs) eller på dansk privatlivsfremmende teknologier. PETs er forholdsregler i et sammenhængende system af informations- og kommunikations teknologier (IKT), der beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata; uden samtidig at miste datasystemets funktionalitet. PET princippet relaterer sig til biometri ud fra to synspunkter. For det første ved at betragte biometri som princippets objekt, således at implementering og anvendelse af biometri skal følge et omfattende og korrekt privacy-system med henblik på at sikre privacy-beskyttelsen. Men man kan også betragte biometri som et egentligt PET-værktøj, idet biometri kan være en del af en privacy-beskyttende metode i sig selv. Og det er netop det som er scopet for Turbine projektet, eftersom biometri anvendes til at sikre de forskellige identiteter. Man gør brug af den egenskab som er helt unik for biometri i modsætning til passwords og standard tokens, nemlig at linke den menneskelige krop til brugerens psudo-identiteter (personlige nøgler).

De af konsortiet opstillede privacy-principper og metodologi i henhold til krav og retningslinjer i ISO/IEC JTC1 (struktur og arkitektur for ID management og privacy) kan meget vel sætte en ny banebrydende standard for ID verifikation med biometri som den bærende teknologi.

Man har længe kunnet iagttage, at markedet for biometri udvikler sig alt andet end forudsigeligt og at den ikke følger den gængse adaption for såkaldt disruptiv innovation (ingen tornado effekt), uagtet at biometri teoretisk set kan betegnes som en disruptiv teknologi. Men Turbine projektet og konceptet for biometrisk kryptering kan uden tvivl fremskynde en positiv vækst.

Det er derfor vigtigt at fremhæve perspektivet i forskningen, fordi modellen tager udgangspunkt i at sikre brugerens persondata og privacy samtidig med at den effektivt eliminerer de klassiske sårbarheder ved biometri (spoofing, public domain biometrics). Hermed vil løsningerne uden tvivl bidrage til at skabe øget tillid til selve teknologien og imødegå den skepsis, der nogen steder hersker med hensyn til troværdigheden ved biometri.

feb 27 2010

Fokus på adfærdsmæssig biometri

ENISA udsender jævnligt notater til politiske og andre beslutningstagere om emner, der anses for at udgøre nye security trusler.

ENISA har netop udgivet et notat, der har til formål at introducere muligheder, begrænsninger så vel som de væsentligste uenigheder mellem eksperter om adfærdsmæssig biometri.

Notatet fremhæver nogle hovedpunkter om adfærdsmæssig biometri:

Adfærdsmæssig biometri er et værktøj, som kan øge sikkerheden for autentifikation og for anvendelsen af IDS (intrusion detection systems), i nogle tilfælde med meget lille indvirkning på brugeren.

De er af størst nytte i multimodale systemer (de systemer, der anvender mere end én type af biometri på samme tid) som et supplement til mere robuste metoder, især fordi de fleste typer af adfærdsmæssig biometri er meget følsomme i funktion. F.eks. er tastetryks mønster afhængig af tastaturhardware, øjeblink frekvens afhænger af belysning osv.

Nogle typer af adfærdsmæssig biometri kræver specialiseret og til tider meget påtrængende udstyr, der kan være for generende for brugeren.

Andre typer af adfærdsmæssig biometri tilbyder på den anden side en gennemgående diskret teknik til at identificere og klassificere individer. Sådanne diskrete teknikker kan imidlertid være en udfordring for så vidt angår at indhente brugerens samtykke, som loven ofte kræver i mange tilfælde.

Dataindsamling ved hjælp af adfærdsmæssig biometri kan anvendes til sekundære formål, der kan omfatte behandling af meget følsomme oplysninger, som kan udledes af de indsamlede data.

Adfærdsmæssig biometri er sårbar over for flere typer spoofing angreb specifik for teknikken.

Adfærdsmæssig biometri defineres i notatet som en teknologi til at identificere en person ved de unikke egenskaber af de aktiviteter, som personen udfører enten bevidst eller ubevidst. Notatet nævner nogle nye og interessante typer som f.eks.:

Øjeblinks mønster: tidsintervallet mellem øjeblink, hvor længe øjet holdes lukket ved hvert blink, de fysiske karakteristika et øje undergår, når det blinker.

ECG: egenskaber ved elektromagnetiske signaler frembragt af det menneskets hjerte.

EEG: egenskaber ved elektromagnetiske signaler frembragt af menneskets hjerne.

Spil strategi: en statistisk model af spillerens strategi i forskellige spil, herunder rollespil online. Kan bruges til at afsløre svindlere og er af stigende betydning ved store multiplayerspil med rigtige penge. Dette er stadig vigtigere i massivt mutiplayer spil om rigtige penge.

En teksts stil: mange sproglige egenskaber kan profileres, som eksempelvis: leksikalske mønstre, syntaks, semantik, pragmatik, informationsindholdet eller emnets distribution via en tekst.

En række teknikker er begrænset til specifikke brugersituationer, eksempelvis bilisters køremåde (med henblik på at identificere bilister), trykmønster for håndgreb (autentificering til håndholdt udstyr, herunder våben) og kreditkorts brugsmønstre (afsløring af kreditkortsvindel).

Notatet fremhæver såkaldte kontroversielle emner og åbne spørgsmål om adfærdsmæssig biometri.

Nogle af teknikkerne kan udlede meget følsomme oplysninger, således i forbindelse med analyse af EEG mønstre, der udover identifikation kan ekstrahere information om en persons tankevirksomhed ud fra optegnelser over hjerneaktiviteten (funktionel magnetisk resonanstomografi). Eller ganganalyse, som kan afsløre depression eller Parkinsons sygdom. Andre teknikker har imidlertid ikke denne sammenhæng mellem den biometriske analyse og følsomme data eksempelvis tastetryk mønster. Selve brugersituationen kan også få betydning, idet personfølsomme data kan holdes privat i forhold til autentifikation af en hjemmecomputer i modsætning til virksomhedens webapplikationer.

Derudover findes der allerede tekniske løsninger, der kan begrænse eksponering af data fra adfærdsmæssige biometriske profiler, forudsat at der er tillid til den dataansvarlige (f.eks. kryptografisk hashing af profiler). Der er tale om et forskningsområde som er i sin vorden, men som utvivlsomt vil vokse i de kommende år.

Andre biometriske karakteristika som f.eks. ganganalyse og tastetryk mønster er meget lidt påtrængende for den enkelte, men rejser derfor på den anden side spørgsmål om samtykke, eftersom identifikation kan finde sted uden den pågældendes viden.

Et andet aspekt af særlig interesse er fejlraterne. Mange adfærdsmæssige biometriske teknikker har fejlprocenter, som er for høje til at gøre dem egnede til isoleret brug som autentificeringsteknologi. Det rejser spørgsmålet om at kombinere en autentificeringsteknik med en anden, f.eks. tastetryk og fingeraftryk.

De fleste teknikker til adfærdsmæssig biometri er følsomme i forbindelse med gennemførelsen. Således er gangart ved hjælp af videoanalyse følsom overfor de konkrete belysningsforhold, ligesom tastetryk analyse er afhængig af tastaturharware. Igen anbefales multimodale systemer for at gøre metoden mere robust.

Spoofing-angreb er et væsentligt tema i forbindelse med biometri og tages op i notatet. Der angives 3 typer: ved tvang af ægte bruger, replay af “ægte” biometri samt efterligning af ægte brugers biometri.Der er et vist sammenfald af spoofing-metoder overfor både fysiologisk som adfærdsmæssig biometri, men med nogle domænespecifikke forskelle. Eksempelvis er replay-angreb ofte forekommende ved stemmeefterligning. Med henblik på at forebygge computerstyrede spoofing-angreb, forskes der intenst på at udvikle computerstyrede metoder til automatisk at differentiere menneskelige og computerstyrede egenskaber (CAPTCHAs) samt kryptering af profiler og templates.

Notatet afsluttes med at fremhæve 5 områder for fremtidige trends og forskning i adfærdsmæssig biometri, nemlig standardisering, multimodal biometri, privacy enhancing technologies, ingen påtrængenhed samt nøjagtighed.

Kommentar

Notatet giver et hurtigt overblik over biometri baseret på adfærdsmæssige menneskelige egenskaber, som først i de senere år er blevet gjort til genstand for øget forskning og udvikling. Det skyldes først og fremmest en ide om at udvikle biometriske teknologier, som er endnu sværere at kompromittere. Men som det fremgår af notatet er der en lang række omstændigheder man bør tage i betragtning, ikke mindst med hensyn til privacy, for at designe en sikker, men også i lige så høj grad en etisk forsvarlig løsning. Af særlig interesse er imidlertid de lovende resultater af multimodal biometri, hvor en teknologi baseret på en fysiologisk egenskab kombineret med en adfærdsmæssig egenskab væsentligt forbedrer matching-resultatet og dermed løsningens sikkerhed og troværdighed. Jfr. f.eks. følgende rapport Performance Analysis of Multimodal Biometric System Authentication.

Download ENISA-notatet her. For yderligere information henvises til videncenter om biometriske udfordringer og multimodal biometri.

feb 20 2010

Visionen om et dansk borgerservicekort lever men handling efterlyses!

Der er god grund til at være tilfreds med, at videnskabsminister Helge Sander for nogle dage siden har udsendt en pressemeddelelse hvor et af de langsigtede initiativer i arbejdsprogrammet frem til 2020 er, at “danskerne skal tilbydes et biometrisk borgerkort af høj kvalitet og sikkerhed – forhåbentlig fra 2015.”

Visionen kommer sågar ind på en 3. plads næstefter at sikre den digitale signatur, NemID for alle danskere fra 1. januar 2011 og at det danske universitet i Beijing bygges, således at de første studerende og forskere kan tage det i brug i 2013.

Ministeren fremhæver, at vi allerede nu skal forberede os på tiden efter krisen og at ” ….vi skal være klar til at udnytte fremtidens muligheder.”

Det er en rigtig indstilling at have til et sådant stort projekt, som rummer mange fordele for både borger som samfund og som i øvrigt vil være i smuk harmoni med regeringens digitaliseringsstrategi om at IT skal spare det offentlige for milliarder. Der henvises derudover til Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.

Allerede i 2008 anbefalede Danish Biometrics nedsættelsen af et visionsråd for projektets interessenter med det formål at fastsætte krav og processer (strategiplanlægning, fælles terminologi, målrettet projektstyring, arbejdsgange, metoder mv.) for et biometrisk borgerservicekort. Derudover har Danish Biometrics ved flere lejligheder anbefalet at et borgerservicekort og hele infrastrukturen skal beskyttes i henhold til “privacy by design”-principper, herunder designes med biometrisk kryptering. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at EU Kommissionen selv har klassificeret biometri som en privacy enhancing technology, som det fremgår af den nyligt offentliggjorte endelige rapport af ESRIF.

Interessen og setuppet er der. Vi mangler blot startskuddet til at gå i gang og jo før jo bedre. Kalenderblade vendes hurtigt, når det drejer sig om store IT-projekter og  al erfaring fortæller os derfor, at det er vigtigt at der afsættes den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til indførelsen af et borgerservicekort. Et sådant samfundsmæssigt projekt bør gennemføres på baggrund af en kvalificeret offentlig debat og en grundig forberedelse af de teknologiske og organisatoriske muligheder med implementering af små trinvise pilotforsøg og frem for alt med en kvalitetssikring og brugerevaluering som topprioritet.

Er der forresten grund til at mene, at Danmark for alvor er faldet bagud i udviklingen ? Lad os se hvorledes det forholder sig i de andre europæiske lande med hensyn til et borgerservicekort.

IDABC har i oktober 2009 udgivet en statusrapport om eID interoperabilitet i forbindelse med europæiske eGovernment Services med det formål at indsamle information om eID praksis og udvikling i EU og tilknyttede lande. For god orden skyld bemærkes, at der i referatet fra udvalgte dele af rapporten ikke benyttes en stringent terminologi, idet e-ID, identitetskort, borgerkort eller borgerservicekort anvendes i flæng. Den sidste betegnelse foretrækkes af Danish Biometrics for at understrege kortets funktion og formål og ikke mindst at der er forskel på at sikre identitet og autenticitet (verifikation).

Af rapporten fremgår det, at ud af 32 lande udsteder 27 identitetskort (84%), heraf er 6 eID-kort udstedt af et privat certificeringscenter i henhold til aftale med en offentlig myndighed (Østrig, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Sverige).

Ud af disse 27:

udsteder 3 et papirbaseret ID-kort og har ingen specifikke planer om nationale eID-kort: Bulgarien, Grækenland og Nederlandene. En avanceret plan for et eID-kort (det såkaldte eNIK) blev rapporteret i Nederlandene i den forrige udgave af nærværende rapport, men den er i øjeblikket taget op til fornyet overvejelse til fordel for et mere omfattende samarbejde med private certificeringsudbydere.

13 udsteder et papirbaseret ID-kort, men har mere eller mindre konkrete planer om et eID-kort i den nærmeste fremtid: Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Tyrkiet.

13 udsteder eID-kort. Herunder falder imidlertid den førnævnte gruppe på seks hvor et eID-kort er udstedt af et privat certificeringscenter i henhold til aftale med en offentlig myndighed (Østrig, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Sverige), og i de syv andre udstedes eID kort udstedes af en offentlig myndighed (Belgien, Estland, Finland, Italien, Litauen, Portugal og Spanien).

Der er således 5 lande, der i øjeblikket ikke udsteder identitetskort: Danmark, Irland, Letland, Norge og Storbritannien. Der er dog planer om at udstede eID-kort i en eller anden form i alle disse lande undtagen Danmark. I Storbritannien og Letland, vil regeringen sandsynligvis udstede eID kort, mens det i Norge og Irland vil blive overladt til den private sektor at udstede et chipkort i henhold til en statslig bemyndigelse.

Det fremgår af rapporten, at Danmark traditionelt sikrer autencitet på en kombination af sygesikringsbeviset og kørekortet eller pas og bankkort. I elektronisk sammenhæng udføres autentificeringsfunktionen af OCES signaturløsningen, der i rapporten karakteriseres som en blød certifikatløsning. Rapporten noterer, at mens OCES vil blive opgraderet i fremtiden er brug af smart cards for tiden ikke planlagt.

Endvidere hedder det i rapporten, at det således er klart, at ID-kort er en dominerende identifikationsløsning i de lande rapporten har undersøgt ved at være i brug i 84% af landene, med kun Danmark som det land, hvor det ikke diskuteres at introducere et borgerskort i en hvilken som helst form i overskuelig fremtid. Det står klart, at selv om det bestemt ikke bliver altomfattende, vil eID-kort blive mere udbredt i de kommende år.

Når man ser på brugen af biometri i forbindelse med borgerkort, nævner rapporten at 5 lande ud af 32 rent faktisk anvender biometri (Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal og Spanien), i alle tilfælde baseret på fingeraftryksoplysninger (i hashet form for så vidt angår det italienske borgerkort). Som det fremgår af 2007-udgaven af denne rapporten, så har Litauen og Nederlandene endnu ikke gemt fingeraftryk i deres eID kort, hvilket i begge tilfælde hænger sammen med en opgradering af deres respektive identitetskort.

Fire andre lande planlægger at introducere biometri (Frankrig, Estland, Tyrkiet og Storbritannien) igen baseret på fingeraftryk. Af disse har kun Frankrig erfaring med indsamling af fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af identitetskort. Tre lande (Tyskland, Polen og Rumænien) har overvejelser om brug af biometri i fremtidige teknologier, især i forbindelse med de pågældende landes planlægning af eID, men der foreligger endnu ikke nogen detaljer herom.

Et flertal af de undersøgte lande (20 af 32 lande eller 63%) har endnu ikke eventuelle planer for biometri, og brugen af biometriske data er ikke blevet indberettet af noget land som en autentifikationsmetode til specifikke eGovernment-applikationer (bortset fra e-passet).

Rapporten slår fast, at selvom der synes at være en stigende støtte for biometri, så er teknologien endnu ikke særlig udbredt i forbindelse med borgerkort. Status kan siges at afspejle den aktuelle forskel i de europæiske lande til den teknologiske parathed og de socio-kulturelle holdninger til biometri.

Det er dog prisværdigt at den danske videnskabsminister har meldt ud, at skal vi i Danmark have et borgerkort, så skal det være med biometri. Men Danish Biometrics anbefaler, at sætte handling bag de smukke intentioner nu !

For yderligere information vedrørende borgerservicekortet henvises til videncenter.

jan 18 2010

Biometri har fremtrædende plads i rapport fra European Security Research and Innovation Forum (ESRIF)

I over 2 år har mere end 600 eksperter og en plenarforsamling på 65 medlemmer fra hele Europa i et åbent forum under European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed. Resultatet foreligger nu i en diger rapport på 323 sider og er dermed det største bidrag af sin art i Europa til dato.

ESRIF, der er etableret i 2007 på vegne EU-kommissionen og de 27 medlemslande, har haft til formål at kortlægge en dagsorden for forskning og innovation i sikkerhed med følgende pejlemærker:

  • Sikkerhedsperspektiver på mellemlangt og på langt sigt (op til 20 år)
  • Europæiske, nationale og regionale perspektiver, der bygger på tidligere EU rapporter
  • Øget koordinering med andre institutioner, der er involveret i forskning og innovation i sikkerhed
  • Samfundsmæssige og teknologiske aspekter af sikkerhedsforskning
  • Fremme inovation som grundlag for et europæisk sikkerhedsmarked, der udnytter stordriftsfordele på europæisk plan
  • Vejledning for interessenter, der forbereder sikkerhedsrelevante forskningsprogrammer i Europa

I rapportens indledning hedder det bl.a. : “Med afsæt i behovet for en langsigtet fremtidsforskning er ESRIF gået til opgaven ved at udarbejde et sæt af sammenhængende scenarier, der er baseret på at kombinere nuværende tendenser med henblik på at skabe alternative fremtidige scenarier med en 2030 tidshorisont. Disse scenarier har omfattet en række risici, fra naturlige til menneskeskabte hændelser og er blevet brugt til at teste og identificere hvordan risici og udfordringer på kort- og mellemlang sigt, kan kan udvikle sig på lang sigt.

Forebyggelse er nøglen til at minimere virkningerne af disse risici. ESRIF har indtaget en holistisk tilgang til sikkerhed og med anvendelse af den bredest mulige definition af begrebet sikkerhed og undersøgt, hvordan dette kan opnås i forhold til selve samfundet og de friheder man ønsker at bevare eller styrke.

Det er ESRIFs opfattelse, at denne fremgangsmåde skaber afsæt for den fremtidens sikkerhed i Europa; en videnskabelig, teknologisk og industriel base, hvorfra det nødvendige udstyr, teknologi og best practices lader sig uddrage med henblik på at levere sikkerhed samt et stærkt socialt engagement, der sikrer et ansvar for anvendelsen så vel som en akcept af sådanne løsninger.

Mange spørgsmål såsom klimaændringer, råvareknaphed, virkningen af nano-teknologi eller det omfattende cyberspace-miljø skaber nye risici men fjerner sjældent radikalt de gamle. Disse it-netværks stigende evolutionære kompleksitet og indbyrdes afhængighed forstørrer deres virkning og nedbrud på samfundet og det bliver derfor vanskeligt at forudse og forstå effekter af disse trusler.

ESRIF formål er at tilvejebringe en fælles forståelse af sikkerhed, forskning og innovation med henblik på at støtte en mere ensartet procedure. Derfor foreslår ESRIF at styrke den europæiske fremstillings- og servicesektors rolle og evne til at investere i væsentlige forsknings-og udviklingsaktiviteter. Med såvel national som europæisk støtte vil denne investering give et solidt grundlag for at løse fremtidige risici, uden at diktere en bestemt løsning for en given udfordring.”

ESRIF anbefaler, “at den eksterne dimension af sikkerhed bør stå højt på dagsordenen for enhver efterfølgende sikkerhedsforskning og innovationspolitik. EU og dets medlemsstater er en del af en meget indbyrdres afhængig og kompleks verden. Fejlslagne stater, grænsestridigheder, miljømæssig migration og ressource-konflikter har alle i stigende grad interkontinentale, hvis ikke globale konsekvenser. Europa kan ikke ignorere disse eksterne risici og trusler eller deres virkning på sin indre sikkerhed.”

Rapporten fastslår herefter, “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”. For så vidt angår ESRIF “skal en konkurrencefordel og førende position for Europa på det globale sikkerhedsmarked reflektere europæiske værdier”. På den baggrund opremser rapporten en række hovedbudskaber som følger:

• Samfundsmæssig sikkerhed
Europas sikkerhed er uadskillelig fra de sociale, kulturelle og politiske værdier, der adskiller europæisk levevis i al dets mangfoldighed. Forskning i sikkerhed og innovation skal løse disse værdiers langsigtede sårbarhed ved europæiske økonomiske, kulturelle, politiske og teknologiske systemer.

• Samfundsmæssig modstandskraft
I betragtning af en uforudsigelighed i menneskeskabte og naturlige trusler, bør forskning og innovation i sikkerhed fokusere på at styrke Europas iboende ukuelighed og evne til effektivt at overvinde kriser ved at styrke sammenhængskraften og robustheden af samfundsmæssige systemer og deres grænseflader til sikkerheds-teknologier.

• Tillid
Sikkerhed forudsætter at der opbygges tillid mellem mennesker, institutioner og teknologier. Under forhold med trusler styrker tillid åbenhed og social integration. Det spiller en afgørende rolle i krydsfeltet mellem borgere og regeringer, velfærdsydelser og institutioner, informationstjenester, IKT og andre teknologiske systemer, og lokale og globale markeder.

• Interoperabilitet
Sikkerhedsorganisationer står i stigende grad over for tekniske, operationelle, og menneskelige spørgsmål om interoperabilitet i forhold til deres geografiske og organisatoriske grænser. En stærk politisk vilje til at dele aktiver og standarder over hele Europa vil give os alle mulighed for i fællesskab at håndtere sikkerhedsproblemer i forbindelse med en stadigt mere indbyrdes forbunden verden.

• En systematisk tilgang til kapacitetsudvikling
Den stigende kompleksitet i sikkerhed kræver stadig mere sofistikerede strategiske fremsyn og risikovurderinger, modulære generiske funktioner og løsninger på det system til system niveau.

• Industripolitik
Europa har en meget omfattende industri kapacitet og videngrundlag på sikkerhedsområdet, men udgør kun et fragmenteret marked. At rette op på dette vil åbne døren til en førende position på det globale sikkerhedsmarked og gøde en effektiv europæisk industri og tilbyde vort samfunds bedste sikkerhedsløsninger til hele verden. Denne ambition kræver et klart politisk valg og en overbevisende europæisk industripolitik.

• Innovation
For at bevare sikkerheden i Europa, er der behov for stærke interne videnskabelige, teknologiske og industrielle kompetencer. Det er vigtigt at udnytte denne viden gennem pooling af midler og klyngedannelse for at maksimere synergien mellem forskellige teknologier, interessenter og services og ved at etablere et systematisk samspil mellem udbud og efterspørgsel for at sikre, at sikkerhedsløsninger er effektivt skræddersyet til at opfylde operationelle behov.

• Security by design
At sikre fremtiden, vil kræve, at sikkerheden behandles som en integreret del af et givent system, proces eller drift fra tidspunktet for konceptualisering. Nuværende add-on sikkerhedsløsninger er ikke længere tilstrækkelig. Europa har brug for en systemisk tilgang til sikkerhed.

• Awareness gennem læring og uddannelse
Uddannelse og scenarie-baseret undervisning vil bidrage betydeligt til en generel anerkendelse og erkendelse af, at sikkerhed er et fælles ansvar for alle aktører, især for politiske beslutningstagere, lovgivere og borgere.”

Den strategiplan for de næste 20 år der er baseret på ovennævnte hovedbudskaber benævnes i rapporten ” the European Security Research and Innovation Agenda” eller ESRIA og er struktureret i 5 klynger. 11 arbejdsgrupper har på tværs af de 5 klynger ydet bidrag med hensyn til kapacitet og teknologi. Kapacitet defineret som evnen til at udføre en specifik opgave eller funktion har været det primære grundlag for arbejdet ud fra en tæt analyse af sikkerhedsrisiko og udfordringer. Kapaciteter er katalogiseret efter deres hastende karakter som:

  • Umiddelbare tiltag
  • Handlinger, der kræves på kort til mellemlang sigt samt
  • Foranstaltninger, der skal støttes på lang sigt

På grund af det enorme antal kapaciteter, der er genereret af arbejdsgrupperne, og af hensyn til variationsgraden af granularitet og beskrivelsens omfang, er disse arrangeret i funktionelle grupper for at lette visualiseringen. Med relevans for Danish Biometrics vil jeg koncentrere mig om klyngen vedrørende sikring af identitet, adgang og transport af mennesker og gods samt de dertil knyttede arbejdsgruppers input. Til slut opsummeres med rapportens anbefalinger.

Imidlertid er der grund til at hæfte sig ved den første klynge, der er beskrevet i rapporten under betegnelsen: Sikkerhedscyklus, forhindre, beskytte, forberede, reagere og afhjælpe.

Det understreges således,”at overvågning i stigende grad er et centralt element i security management og finder sted ved hjælp af en række virkemidler, fra CCTV til forskellige biometriske værktøjer. Eftersom disse redskaber allerede er udviklet, forbliver indvirkningen dårligt forstået på europæiske værdier i forholdet mellem overvågning og friheds- og menneskerettigheder, placeringen af de nye teknologier i samfundet, deres rolle i forbindelse med sikkerhedskriser samt deres konsekvenser for den enkelte. Fremtidig forskning og innovation bør nøje vurdere disse samfundsmæssige spørgsmål og deres relation til Europas sikkerhed.”

I samme afsnit fremhæves det også, “at testning og evaluering af nye teknologier af first movers er afgørende. Der er ikke nok muligheder for at arbejde med teknologier, der stadig er i udviklingsfasen. Dette er en fremtidig prioritet for innovation, således at nye teknologiske løsninger kan optimeres under virkelige forhold i et tæt samarbejde mellem udviklere og brugere.”

Til slut i dette afsnit nævnes det, “at en effektiv behandling af ofre kan kræve biografiske og biometriske oplysninger. På samme måde som oplysninger om redningsmandens identitet, kompetencer og kvalifikationer er nødvendige for at facilitere et effektivt interoperabelt kommando-og kontrol-samarbejde. Derfor må de almindelige standarder for databeskyttelse tilpasses nødsituationer. En række krisetyper har regionale eller internationale virkninger: management bygger på flere forskellige instanser. Koordinering mellem disse instanser rejser specifike spørgsmål om deres forskelle i organisation, metoder, sprog og kultur. Interoperabilitet på kommunikationsniveau er nøglen. At forbedre vores forståelse for evnen for sådanne organisationer til at samarbejde fleksibelt er en prioritet.”

I afsnittet om at sikre identitet fremføres det, “at der er behov for at udvikle proaktive metoder til behandling af ID-tjeks og kontrol, herunder brog af mobile teknologier. Forskning er nødvendig for at forbedre nuværende biometriske systemer til identifikation af personer. Derudover er der brug for en holistisk tilgang til grænse-management og en forståelse af grænseaktiviteter inden- og udenfor Europas grænser for at sikre en effektiv grænsekontrol. Det poienteres, at brugervenlige løsninger er et ultimativt output for forsknings- og innovationsinitiativer.”

I lyset af store tab i forbindelse med identitetstyveri og -bedrageri anbefaler ESRIF som et højtprioriteret forskningstema, “at forbedre biometriske devices nøjagtighed ved at udvikle stærk autentificerings-processer og teknologier og ved at forbedre metoder til at sikre online autentifikation af personer uafhængig af hvilket digitalt element de gør brug af.”

Når det drejer sig om udveksling af patientinformation lægges der vægt på, at beskytte den personlige identitet og privacy-rettigheder på samme tid. ESRIF går ind for at gennemføre en databeskyttelse baseret på “privacy by design”, der bør være en del af informationssystemets arkitektur fra start. “For at sikre en reel effektivitet, bør denne “privacy by design”-beskyttelse kombineres med en generel kontrol af personoplysninger, en adskillelse af data fra forskellige datastreams, privacy-management systemer samt effektiv “anonymisering” af persondata. Forskning på disse områder skal videreføres for at sikre, at effektive løsninger er tilgængelige så hurtigt som muligt.”

Herefter fremhæves i rapporten biometrisk forskning i en lang række sammenhænge. f.eks. i sammenhæng med videnskabelige discipliner indenfor efterforskning. Screening- og overvågningssystemer med biometrisk genkendelse ved boarding skal være i stand til uafbrudt at monitorere store menneskemængder med hurtig fokus for at kunne spore potentielt mistænkte uden at misten synet af menneskemængden. Dette forudsætter trådløse/standoff sensorer/scannere, men det fremhæves, at fjernbiometri stadig er i en tidlig udviklingsfase. Derudover forudsætter det sikre metoder til at validere rejsedokumenter, metoder til at afsløre biometrisk spoofing. standardisering samt mobile decvices og high-speed trådløse forbindelser for ID-tjek i buser, toge osv. Rapporten opstiller et mål om, “at et komplet ID-tjek og kontrol inklusive databaseforespørgsel ikke må tage mere end 10 sekunder.” Derudover opstiller rapporten en række forskningstemaer i relation til teknologien især med henblik på at forbedre de biometriske devices robusthed og nøjagtighed.

Det nævnes imidlertid også i rapporten, “at en nøgleudfordring er, at etablere tillid hos brugeren og at netop biometriske systemer repræsenterer nye muligheder for at forbedre et systems effektivitet og security.” WG8 har identificeret 5 topemner, herunder brug og evaluering af biometri i forbindelse med ID management:

  • Tillid til biometriske systemer
  • Biometrisk performance
  • Behov for detektion af egenskaber for vitalitet/anti-spoofing detektion
  • Data beskyttelse
  • Biometrisk tilbagekaldelse
  • Certificering af biometriske systemer

I forbindelse med identifikation af katastrofeofre fremhæves brug af biometrisk og biografisk fusion.

I ID-tyveri kontekst fremføres biometri desforuden som et næste sikkerhedsniveau i forbindelse med e-banking, herunder at integrere biometri for adgang til kortdata. Men samtidig gøres der opmærksom på, “at beskyttelse af biometriske data er nøglen til tillid og at befolkningens bekymring for biometri ofte beror på en manglende viden om teknologien og mistillid til organisationer, som leverer eller administrerer biometriske applikationer.” Særlig opmærksomhed rettes på det såkaldte match-on-card koncept med de deraf følgende privacy fordele.

Med det formål at tilvejebringe en automatiseret grænsekontrol anføres det at biometri for eksempel kan bruges til:

  • En fremskyndet forundersøgelse af registrerede rejsende eller brugere (f.eks ansatte) ved bl.a. grænsekontrolpunkter eller hurtige tracks ved grænseovergangssteder
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig for højrisiko grupper såsom flygtninge og asylansøgerbehandling
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig ved kritiske processer som immigration og statsborgerskab
  • Frembringe effektive of fleksible overvågningslister, der giver større effektivitet og grundig sikkerhedsbehandling
  • Behandle flertallet af rejsende gennem automatiske e-porte

Et interessant bidrag i rapporten er fremhævelsen af kravet om, at indsamlet biometrisk data kun må anvendes til det tekniske og lovlige formål, som er associaret med de registrerede data og at truslen for misbrug af denne information skal adresseres. Det nævnes udtrykkeligt i rapporten, at EU-kommissionen har klassifiseret biometri som en privacy enhancing technology og det fremhæves, “at integration af privacy design i nye security teknologier og systemer vil være en konkurrencemæssig fordel for den europæiske sikkerhedsindustri. Det bør være muligt, at implementere dette design på sådan måde i fremtiden, at mere security ikke betyder mindre privacy.” Rapporten anbefaler endvidere, at der udvikles best practices-modeller samt etiske kodeks.

Det er værd at hæfte sig ved, at rapporten nævner, “at tillid vedrører den enkeltes tryghed til forskellige sikkerhedssystemer og deres operatører. Når det kommer til stykket er tillid kilden til legitimiteten af de demokratiske imstitutioner, som er betroet vor sikkerhed.”

Rapportens policy og operationelle rekommendationer med henblik på at opnå en stærkere forskning og innovation i sikkerhed er:

  • Fælles europæiske kapaciteter
  • Nye policy initiativer
  • Integreret tilgang til security
  • En global dimension
  • Fremtidig security forskning

Sidstnævnte anbefaling refererer til European Security Research and Innovation Agenda, som skal ses som et levende dokument, der for at udvikle sig i forbindelse med Europas interne og eksterne trusselsmiljø, forudsætter:

  • En åben mekanisme der involverer alle interessenter
  • At ESRIA bliver revideret og evalueret jævnligt med særlig opmærksomhed i forhold til rapportens hovedbudskaber

Jeg har ved omtalen af rapporten forsøgt at pinpointe væsentlige passager der kan have interesse for biometriske aktører, men har også haft for øje at sætte teknologien i den rette sammenhæng og fremhævet rapportens hovedformål. Betydelige afsnit og andre vigtige pointer er imidlertid ikke kommet med og derfor kan gengivelsen ikke være fyldelstgørende.

Rapporten er efter min opfattelse et vægtigt bidrag til en dybere forståelse af betydningen for en forstærket europæisk skkerhedsforskning baseret på europæiske værdier. Jeg er især tilfreds med, at den primære opgave for ESRIF er at udvikle kriterier og guidelines for security teknologier og metoder i overensstemmelse med menneskerettighederne i almindelighed og beskyttelsen af privacy. For så vidt angår biometri har jeg ved flere lejligheder selv fremhævet, at teknologien udvikles til netop at beskytte brugerens privacy og at den, implementeret og administreret korrekt på samme tid, kan styrke sikkerheden. Denne dobbelt positive effekt overses desværre ofte i forbindelse med den løbende debat om biometri. Man kan sige, at rapporten ikke fremkommer med væsentligt nyt om biometriens udviklingspotentiale, men det afgørende er, at teknologien fastholdes som en vigtig del af sikkerhedsberedskabet og dermed som en prioriteret del af den samlede forskningsindsats. Om rapportens flotte hensigtserklæringer i almindelighed vil og kan blive efterlevet kan imidlertid kun fremtiden vise.

Rapporten anbefales hermed til læsning og fordybelse med håbet om, at den kan medvirke til at sætte skub i en mere målrettet dansk strategisk forskningsindsats i security. Et tiltag for et par år siden i regi af Innovationsrådet om etablering af en dansk sikkerhedsindustri er så vidt det er mig bekendt ikke realiseret. Men initiativet kan måske i lyset af rapporten blive revurderet. Danish Bioemtrics deltager gerne i disse bestræbelser.

Download rapporten (4,83 MB) her.

Der henvises i øvrigt til rapporten fra Oxford Research fra oktober 2008 ”Om kortlægning og analyse af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri”, der kan downloades her.

Om den svenske rapport “NRA SECURITY – Swedish industry proposal for a National Research Agenda for security” udgivet af VINNOVA, Swedish Governmental Agency for Innovation Systems i juni 2008 henvises til følgende link.

dec 30 2009

Er der behov for en Lex Biometricus ?

I den løbende debat om biometri rejses spørgsmålet om lovgivningen er tilstrækkelig til dels at beskytte brugeren dels at udnytte teknologiens fulde udviklingspotentiale.

Biometri er ligesom andre teknologier ikke direkte omtalt i hverken persondatadirektivet eller persondataloven, men kun indirekte med reference til en række (teknologineutrale) principper om proportionalitet, personfølsomme data, gennemsigtighed samt tekniske forholdsregler. 

Udgangspunktet er, at biometri  betragtes som personfølsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens bestemmelser både så vidt der er tale om det rå eksemplar (eksempelvis selve fingeraftrykket) og den digitaliserede udgave (minutiae data).  I de tilfælde hvor de biometriske data foreligger i krypteret form (anonymiseret) rejser der sig det interessante spørgsmål om der juridisk set stadig vil være tale om personhenførbare oplysninger, der falder ind under loven ? Det vil umiddelbart være rimeligt at antage, at den dataansvarlige skal overholde loven, eftersom der under alle omstændigheder vil være tale om en behandling af ”data”, selvom disse ikke teknisk set kan tilbageføres til datasubjektet. Men er der risiko for, at persondatabegrebet bliver for diffust ?  Spørgsmålet kan i øvrigt indgå i en diskussion om man generelt kan fastholde den gængse opfattelse, at privacy-beskyttelse kan opnås, blot man fjerner PII fra databaserne (anonymisering contra reidentifikation)? 

Et andet spørgsmål er imidlertid om betegnelsen, at ”biometri er noget du er” stadig vil være dækkende, når ny teknologisk forskning og udvikling (biometrisk kryptering) så at sige erstatter biometri med såkaldte ”pseudoidentiteter”, der gemmes på smart cards eller andre devices i brugerens besiddelse og kontrol ?

Teknologien (så vel som vore sociale normer) udfordrer hele tiden lovgivningen og lovgiverne er godt klar over, at loven altid vil halte efter med flere år. For at imødegå en ufuldstændig lovgivning har EU derfor tilpasset datadirektivet, som persondataloven hviler på, med en bestemmelse (artikel 17) om, at:

“Member States shall provide that the controller must implement appropriate technical and organizational measures to protect personal data against accidental or unlawful destruction or accidental loss, alteration, unauthorized disclosure or access, in particular where the processing involves the transmission of data over a network, and against all other unlawful forms of processing.

Having regard to the state of the art and the cost of their implementation, such measures shall ensure a level of security appropriate to the risks represented by the processing and the nature of the data to be protected.”

Artikel 17 er gengivet i persondatalovens § 41 stk. 3. som følger: ”Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere.” Som det fremgår er  formuleringen “state of the art” gledet ud af den danske lovtekst.  Kort sagt, så skal den dataansvarlige træffe fornødne, men ikke nødvendigvis de nyeste eller mest avancerede tekniske sikkerhedsforanstaltninger. Ansvaret ligger dog stadig hos den dataansvarlige, men formålet er altid at undgå at selve databruddet faktisk finder sted. Det daværende IT-Sikkerhedspanel har tilbage i 2006 gjort opmærksom på dette problem og anbefalet en opstramning. Men er det desuagtet tilstrækkeligt at basere en løsning på et skøn i henhold til stadigvæk relativt ukonkrete kriterier, når man har at gøre med ny, hurtigt udviklende og kompliceret teknologi ? 

Artikel 17 er iøvrigt interessant, fordi den faktisk indirekte understøtter PET´s (privacy enhancing technologies), idet det i bemærkning 46 til direktivet klart fremgår, at de nødvendige tekniske forholdsregler fra start skal integreres i designet af selve databehandlingssystenet. Iagttager man nogle grundlæggende designprincipper, kan biometri indgå i en løsning, som opfylder de højeste krav til privacy- og persondatabeskyttelse i stedet for en anvendelse af teknologien til ukontrolleret biometrisk overvågning og personprofilering (function creep). Med hensyn til beskyttelse af individet i forbindelse med den automatiske behandling af persondata, henvises til en række anbefalinger, som Europarådet har offentliggjort 2. oktober 2009. Er der behov for et normsæt  af mandatoriske specifikke privacy principper som f.eks. dataminimering, gennemsigtighed, optimal bruger kontrol og forbedret sikkerhed ?

I relation til persondataloven kan en teknologiløsning med biometri approberes enten ud fra en almindelig proportionalitets/interesseafvejning eller i henhold til et samtykke af den registrerede.  Vurderes det, at den dataansvarliges interesse vejer tungere end hensynet til den registrerede, er sidstnævntes manglende samtykke uden betydning. Giver det anledning til at overveje om brugersamtykke skal være obligatorisk  og desforuden nærmere præciseres?

En væsentlig problemstilling er om opbevaring af biometriske data kan finde sted i en central database, i en decentral aflæsningsenhed eller på  et smart card. Skal de to første optioner overhovedet være mulig og i bekræftende fald kun i henhold til lov ? I den forbindelse er det relevant at stille sig det spørgsmål om det i det hele taget skal være muligt at identificere en person ved hjælp af biometri eller om det fuldt ud er tilstrækkeligt med en autentificering ? Skal det eksempelvis ved lov bestemmes, at biometri alene kan anvendes som verifikationsmetode baseret på et af to formål:  

  1. At bevise at du er den du siger du er (positiv verifikation) eller
  2. At bevise at du ikke er den du siger du ikke er (negativ verifikation) 

I forlængelse heraf kan det anføres, at flere eksperter har rekommanderet, at biometri i e-pas alene skal tjene et verifikationsformål, hvorefter de data, der er gemt i dokumentet sammenholdes med de data, som præsenteres af dokumentets indehaver. Bør det være en lovanbefaling ?

Imidlertid  skal man være opmærksom på, at brugeren sjældent er klar over hvad der faktisk er gemt på et smart card, hvordan man får adgang til disse data  eller hvem der gør brug af denne information. Det er muligt, at den dataansvarlige har et ejerskab til selve kortet og de persondata, der er gemt på kortet, men det er ikke nødvendigvis det samme som at fastslå, at kortholderen (brugeren) mister sin ret til at have kontrol over sine persondata/pseudoidentiteter.

Spørgsmålet er, hvem der kontrollerer back office og det er derfor nødvendigt at tage stilling til rettigheder og ansvar for kortudsteder, den dataansvarlige og kortholder. 

Endelig kan man stille det spørgsmål om der bør gælde enslydende regler for implementering af biometriske systemer for både private og offentlige organisationer med hensyn til   indsamling, brug, deling, transmission, logning, opbevaring, disposition, grænseoverskridende overførsel og sletning af biometriske data i hele dets livscyklus. Hertil kan suppleres med en vurdering af i hvilket omfang særlige sikkerhedshensyn gør det nødvendigt at undtage staten, således som det i dag er gældende i forhold til persondataloven. 

Der er grund til at gå ud fra, at der vil blive installeret flere og flere biometriske systemer i de kommende år hvilket kan tale for at tiden er moden til at overveje et regelgrundlag, som er fremtidsorienteret. Jeg har forsøgt at stille nogle spørgsmål om biometri,som kunne trænge til en afklaring og jeg mener, at der derfor på den baggrund er belæg for at anbefale, at der nedsættes et af regeringen udpeget udvalg med repræsentanter for relevante myndigheder, eksperter og branche- og interesseorganisationer med det formål at undersøge om en lov om biometri er nødvendig. En sådan evaluering kunne passende indgå i en helt overordnet fastsættelse af statens principper for security og privacy teknologier, forskning og innovation.

En analyse bør ikke kun have en strikt teknologisk tilgang men f.eks. forholde sig til bestemte fremtidige projekter som borgerservicekortet, inddrage retlige aspekter af ID-management og tage højde for hele den IT-infrastruktur som biometri vil kunne være en del af, eventuelle backupsystemer, testningskrav, øvrige organisatoriske virkemidler  samt registreringsprocedurer. Når det sidste punkt nævnes, så er det fordi det ikke kan understreges for meget, at biometri alene ikke kan etablere en “ægte identitet”. Et biometrisk system kan ikke afholde nogen fra at benytte en falsk legitimation på tidspunktet for en registrering. Systemet kan kun afholde dem fra at bruge en andens identitet, når først de er registreret.  

Det er klart at der kan argumenteres både for og imod en mere detaljeret lovgivning i forhold til den nuværende regulering, som for det meste bygger på persondataloven. Derfor bør en undersøgelse naturligvis også overveje formålstjenlige alternativer til en egentlig lov, f.eks. standardisering, branchekodeks, flere fagkompetencer/ressourcer til Datatilsynet, flere øremærkede forskningsmidler til privacy enhancing technologies (PETs), reelle offentlig støttede informationskampagner  mm. Hertil kommer, at eventuel gældende EU lovgivning muligvis kan komplicere processen. Selvfølgelig skal man heller ikke lovgive om hvad som helst uden at der er tungtvejende grunde hertil, jfr. eksempelvis diskussionen om et burkaforbud og et prostitutionsforbud. Men der er efter min personlige opfattelse nogle åbenbare argumenter, som principielt kan tale for en lov. 

For det første er biometri en unik personlig identifikationsmetode, der  i tilfælde af kompromittering kan medføre fatale konsekvenser for den pågældende. For det andet vil det være meget nærliggende at antage, at en regelregulering med henblik på at præcisere en række spørgsmål specifikt i forhold til biometri, herunder at forstærke privacy og persondatabeskyttelsen er nødvendig for at skabe tillid og tryghed for brugeren, men, og det er efter min opfattelse en væsentlig pointe, også i lige så høj grad med det formål at sikre tiltro til selve teknologiens security og privacy.

Det er i den sammenhæng  ikke uvæsentligt at fremføre, at biometri er er en teknologi vi alle, om vi vil det eller ej, før eller siden vil komme til at stifte bekendtskab med.

dec 13 2009

Biometri er faktisk bedre end sit rygte

Hvordan går det egentlig med markedsføringen og implementeringen og ikke mindst den offentlige debat om biometri på det danske marked ? Er vi nået videre fra en spæd start for ca. 8 år siden i kølvandet på 11.9. eller slæber branchen og det omkringliggende samfund stadig rundt med en udpræget skuffelse og knuste drømme om en teknologi, som har lovet så meget og opnået så lidt ?

Vel, der er nok ikke nogen tvivl om, at biometri er kommet rigtig dårligt fra start af i alt fald to årsager. For det første har lanceringen af large scale biometriske systemer til grænsekontrol og kriminalprævention, som introduceret af USA efter terrorangrebet på bl.a. World Trade Center (det såkaldte US-VISIT program) med følgeskab af EU, skabt en frygt for mange for det ultimative overvågningssamfund. For det andet har en lang række leverandører med en overdreven og unuanceret anprisning af biometri som et universalmiddel i jagten efter at score en let og hurtig gevinst efter at kommercialiseringen af teknologien så småt kom i gang i begyndelsen af 1990´erne medført manglende troværdighed.

At biometri er blevet overhypet og overfrygtet er en international trend, som det må konstateres også har gjort sig gældende i Danmark. Det på trods af, at man ikke just kan påstå, at de danske medier generelt er nær så anti-biometriske som i visse andre lande, f.eks. Storbritannien. Selvom det også vil være forkert at hævde, at diverse brancheforeninger og myndigheder er decideret negative, så er indstillingen imidlertid stadig meget afventende. Derimod udviser visse interesseorganisationer og store dele af den akademiske verden en udpræget mistro til teknologien.

Det er altid at forudse, at ny og banebrydende teknologi på en og samme tid både tiltrækker og afskrækker, men jeg tror nok, at den kendsgerning at essentielle spørgsmål om krænkelse af de fundamentale frihedsrettigheder bliver fremført i debatten og den deraf følgende politisering af biometri er ganske enestående og er vitterlig kommet bag på de fleste med den åbenlyse konsekvens at det forventede afgørende gennembrud stadig lader vente på sig i alt fald for så vidt angår den private sektor.

Lad det være sagt med det samme, at den kritiske debat om krænkelse af privacy og databeskyttelse, om den manglende demokratiske legitimitet og om lovgivningen er tilstrækkelig er meget væsentlig. Jeg er specielt helt enig i privatlivsbeskyttelsen og tog netop selv, efter mange år i sikkerhedsbranchen og efter at have beskæftiget mig med biometri som id-teknologi siden 2003, initiativet til at starte Dansk Privacy Netværk i 2007. Det ændrer imidlertid ikke ved årsagsforklaringen, men rejser derimod det helt naturlige spørgsmål, om branchen har været god nok til at formilde relevant og lødig information og til hurtigt og overbevisende at tilpasse sig markedet og kundernes behov.

Alligevel kan vi i Danmark fremvise efter omstændighederne ganske interessante business cases som kan medvirke til at rette op på biometriens image. Men eksemplerne gør det ikke alene.

Den seriøse del af branchen vil ikke påstå at biometri er ufejlbarlig. Det er der ingen teknologi der er. Der er heller ikke nogen troværdig leverandør eller rådgiver, som vil tilbyde eller anbefale et system der totalt beror på teknologi alene. Det er ikke en god strategi. Ægte security er en løsning, hvor tekniske, proceduremæssige samt situationsbestemte security forholdsregler indbyrdes understøtter hinanden. Med en nøgtern erkendelse af biometriens muligheder og begrænsninger, bør branchen blive langt bedre til at målrette markedsføringen mod helt konkrete og klare løsninger hvori indgår biometriens unikke fordele i stedet for ”at skyde med spredehagl”.

Fejlen består først og fremmest i at fokusere på, at biometri kan løse alle security-udfordringer. For det kan den ikke. Hertil kommer at et tema som kundevenlighed bør fremhæves mere samt at selve det basale spørgsmål om sikring af brugerens privacy faktisk kan opnås ved brug af et korrekt biometri-design.

I den forbindelse deltager jeg selv i The User Advisory Board for Turbine forskningsprojektet , der har til formål at udvikle en sikker beskyttelse af biometriske data baseret på avanceret krypteringsteknologi. Jeg er også bekendt med at et par danske firmaer til min glæde er på vej med lignende banebrydende koncepter.

Derudover skal branchen hele tiden evne at kunne teknologiudvikle biometri med henblik på at tilbyde endnu flere brugervenlige og lavpraktiske tjenester, hvilket jeg selv gjorde opmærksom på tilbage i 2005 i en kronik i Børsen.

Endelig bør branchen være mere aktiv til at gå ind i og medvirke til en mere afbalanceret debat om biometri eksempelvis ved løbende at kommentere mediernes dækning af biometri.

Den seneste omtale i internationale medier, er en historie om en kinesisk kvinde, der er blevet arresteret i Japan for at have foretaget et kirurgisk indgreb i sine fingre med henblik på at narre den biometriske grænsekontrol ved indrejse til landet.

Bortset fra at man altid skal være varsom med at tage alt for givet og uanset at der kan argumenteres fornuftigt for den principielle mulighed for at spoofe biometri, så er den slags historier uden tvivl med til at tegne et negativt og forvrænget billede af teknologien, fordi der generaliseres og som oftest på grundlag af manglende faktuel information. Det er således en kendsgerning , at langt de fleste e-pas indeholder multimodal biometri/multifaktor autentifikation og at markedet tilbyder meget robust scannerudstyr. Hertil kommer, at der faktisk bliver taget hånd om det i medierne ofte omtalte sårbarhedsproblem ved det biometriske pas, nemlig sikring af den integrerede RFID-chip mod kopiering (kloning) og dermed beskyttelsen af de lagrede biometriske data. Løsningen går simpelt hen ud på, at scanneren er i stand til at verificere om chippen er den originale.

Branchen skal være godt klædt på til at møde markedets og samfundets udfordringer og derfor vil Danish Biometrics øge aktivitetsniveauet markant fremover med en række initiativer som f.eks. netværksmøder og en mere effektiv informationstjeneste. Det sammenholdt med at der på tærkslen til 2010 forudses en stigende brancheomsætning med bl.a. implementering af e-pas og visasystem i Danmark, vil med garanti medvirke til en lødig og frugtbar markedsføring og implementering af biometri.

aug 17 2009

Danish Biometrics blogger

Danish Biometrics lancerer en ny webportal og blog. Formålet er at sætte netværket i stand til at kommunikere endnu mere interativt med omverdenen med brug af en lang række nye virkemidler og features. F.eks. kan man nu lytte og se audio og video podcasts ligesom en række RSS feeds løbende vil orientere om produktnyheder, casestories, ny forskning og branchenyt om biometri. Hertil kommer muligheden for banner og showcase reklamer i begrænset omfang.

Som en ny feature inviteres eksperter til at komme med indlæg om aktuelle biometriske emner  ligesom der også  introduceres månedlige fokusomtaler af Danish Biometrics medlemmer.

Videncenteteret vil som hidtil være spækket med relevant information om biometri og vi vil selvfølgelig fortsætte med at være Nordens største informationskilde til biometri.

Med blogfunktionen er det håbet, at komme i mere direkte kontakt med alle der har interesse for biometri og teknologiudvikling. En lødig og løbende debat er meget vigtig ikke kun for Danish Biometrics, som er interesseret i at medvirke til, at udvikle kompetencer og hele tiden forfine produkter, koncepter og services, men også  for hele samfundet som sådan.

For god ordens skyld skal det understreges, at indlæg, kommentarer, artikler, indhold af audio og video podcasts mm. alene er udgivernes ansvar og ikke nødvendigvis er udtryk for Danish Biometrics holdninger.