Ny dansk forskning i biometri og databeskyttelse

Stud. jur.  Bénédicte Lunde-Christensen, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har netop afleveret sin specialeafhandling, der er en vurdering af biometri i gældende ret, herunder en indkredsning af hensyn mv. til persondatabedømmelse af brugen af biometri.

Danish Biometrics hilser det mere end velkommen at der i Danmark forskes i biometri. Det siger sig selv at en effektiv brancheudvikling og en frugtbar innovationskultur forudsætter et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Afhandlingen kan også ses som et nyt dansk bidrag til den internationale forskning om biometri.  

Afhandlingen fremdrager nogle interessante og fremadrettede aspekter af konstruktiv biometrisk implementering. Således fremhæves sondringen mellem identifikation og verifikation og at sidstnævnte er en mindre indgribende foranstaltning. Spørgsmålet om identifikation ved hjælp af biometri alene kan ske ved lovhjemmel er under overvejelse i Norge, og vil i givet fald være en stramning af den nugældende norske persondatalov, der som det eneste land i Norden har specifikke bestemmelser om brugen af biometri. Autentificering (verifikation) i form af fingeraftryk eller andre biometriske metoder kan ifølge det norske forslag gennemføres i henhold til enten lovhjemmel eller samtykke. Der anbefales visse krav til indholdet af et såkaldt gyldigt samtykke, herunder at der tilbydes alternative fremgangsmåder for personer, som ikke ønsker at blive autentificeret ved hjælp af biometri. Spørgsmålet om såkaldt informeret samtykke berøres i rapporten i forbindelse med  Crazy Daisy-sagen (side 49). I den sammenhæng kunne man for så vidt angår webtjenester efter min opfattelse også gerne afgrænse brugen af advarsler i rette øjeblik ved tilvalg/fravalg (opt-in/opt-out) informationspraksis. At der også bør være et reelt brugervalg er en vigtig pointe, fordi der ikke bør være tale om en “take it or leave it situation”.  

Bénédicte plæderer udmærket for udarbejdelsen af en biometrisk adfærdskodeks, som et nyttigt middel til at præcisere nogle af persondatalovens bestemmelser og som en god mulighed for at Datatilsynet kan etablere et udbytterigt samarbejde med branchen. Danish Biometrics bakker op bag denne ide.

Rapporten giver et fyldestgørende og let tilgængeligt overblik over den retlige tilstand for biometri og vil kunne indgå som et nyttigt værktøj for branchen og den er derfor anbefalelsesværdig læsning for især udbydere og brugere af biometriske løsninger samt alle andre der har  interesse for retlig regulering af teknologianvendelsen.  Download den her

Kritisk men konstruktiv rapport om biometri fra National Academies

Rapporten med titlen “Biometric Recognition: Challenges and Opportunities” er udgivet af  the National Academies, der kan sammenlignes med Teknologirådet, og offentliggjort 24. september 2010.

Rapporten fastslår i et sammendrag, som en af de første konklusioner, at biometriske systemer, designet til automatisk at genkende personer på grundlag af biologiske og adfærdsmæssige egenskaber såsom fingeraftryk, håndaftryk, stemme- eller ansigtsgenkendelse, er indbygget med fejl. Yderligere forskning er nødvendig for at forfine videnskaben og forbedre systemeffektiviteten på stort set alle niveauer af design og drift.

“I næsten 50 år, har løftet om biometri overhalet anvendelsen af teknologien,” siger Joseph N. Pato, formanden for det udvalg, der har udarbejdet rapporten og Palo Alto, teknolog hos Hewlett-Packards HP Laboratories, Californien udtaler: ”Mens nogle biometriske systemer kan være effektive til specifikke opgaver, så er de er ikke nær så ufejlbarlige som en populærvidenskabelig fremstilling kunne antyde. En styrkelse af videnskaben er afgørende for at opnå en fuldstændig forståelse af styrker og svagheder ved disse systemer.”

Rapporten har to hovedpointer:

  • Udviklere og analytikere skal være opmærksom på, at systemer til biometrisk genkendelse er meget komplekse
  • Biometriske systemer er af probabilistisk natur

Biometriske systemer anvendes i stigende grad til at regulere adgangen til faciliteter, information og andre rettigheder eller fordele, men der sættes stadig spørgsmålstegn ved effekten som sikkerheds- eller overvågningsmekanisme. Systemerne giver “probabilistiske resultater”, hvilket betyder, at tilliden til resultaterne skal styrkes ved en forståelse af den iboende usikkerhed i et givent system, hedder det i rapporten. Det noteres, at når sandsynligheden for en bedrager er sjælden, så kan selv systemer med meget præcise sensorer og matchkapaciteter have en høj andel af falske alarmer. Det kan blive omkostningskrævende eller endda farligt i systemer, der er designet til at give øget sikkerhed; for eksempel kan operatører blive lemfældige med behandlingen af potentielle trusler.

Rapporten peger på en lang række kilder til usikkerhed, som man skal tage i betragtning i systemdesign og drift af de biometriske systemer. For eksempel kan biometriske kendetegn variere i et menneskes liv på grund af alder, stress, sygdom eller andre faktorer. Tekniske spørgsmål vedrørende kalibrering af sensorer, nedbryde data, og brud på sikkerheden kan også bidrage til en variation i disse systemer.

Biometriske systemer skal udformes og evalueres i forhold til deres specifikke formål og i den sammenhæng, hvori de bliver brugt, hedder det videre i rapporten. Overvejelser om system-niveau er afgørende for en vellykket indførelse af biometriske teknologier. Effektivitet afhænger i lige så høj grad af faktorer som den enkelte operatørs kompetence, så vel som den underliggende teknologi, teknik, og testregimer. Veltilrettelagte processer til at styre og korrigere problemer skal være på plads.

Rapporten konstaterer, at biometrisk genkendelse nøje skal overvejes som en del af en samlet sikkerhedssystem. Fordele og risici ved biometrisk genkendelse i forhold til andre identifikations- og autentifikationsteknologier bør nøje overvejes. Ethvert biometrisk system, der er udvalgt til at tjene et sikkerhedsformål, bør gennemgå en grundig risikovurdering med henblik på at fastslå dets sårbarhed over for direkte angreb. Tillid til den biometriske genkendelsesproces kan ikke baseres på hemmeligholdelse af data, eftersom et menneskes biometriske karakteristika kan blive offentlig kendt. Desuden siger rapporten, at sekundære screeningsprocedurer, der anvendes i tilfælde af en systemfejl, bør være lige så godt designet som det primære system.

Rapporten peger på flere funktioner, som et biometrisk system bør indeholde. Systemer bør udformes med henblik på at forudse og planlægge for fejl, selv om de forventes at være sjældne. Yderligere forskning inden for alle aspekter af design og drift er nødvendig, fra at studere fordeling af biometriske karakteristika i en given befolkning til at forstå, hvordan folk interagerer med teknologierne. Desuden kan sociale, juridiske og kulturelle faktorer få betydning for disse systemers effektivitet og accept, som det hedder det i rapporten.

Rapporten opstiller en række principper for implementering af et biometrisk system som er følgende:

  • Biometri har begrænsninger
  • Best practice for testning og evaluering
  • Best practice for design og udvikling af biometriske systemer og operationsprocesser
  • Systemkrav skal være kontekstorienteret
  • Sociale, retlige og kulturelle faktorer skal være en del af systemdesignet
  • Yderligere forskning på alle niveauer er nødvendig, fordi biometrisk genkendelse har national betydning

Af særlig interesse kan det nævnes, at rapporten understreger, at andre autentifikationsteknologier som passwords og tokens placerer tillid hos brugerne ved at lade dem selv fremvise hvad de ved eller har på sig. Men disse andre former for autentifikation beskytter ikke mod at dele eller videregive en token eller hemmelighed, hvorimod et biometrisk kendetegn er bundet til et bestemt individ, specielt noget det pågældende individ er eller gør.  En konsekvens heraf er imidlertid, at en utilsigtet afsløring af biometriske data kan medføre mere seriøse konsekvenser eller til konsekvenser, som er vanskeligere at afhjælpe end tabet af en token eller afsløring af et password.

Endvidere er det fundamentalt sådan, at et biometrisk match ikke repræsenterer en sikker genkendelse, men en sandsynlighed for en korrekt genkendelse, fordi det implicerer både en automatiseret genkendelse og en menneskelig fortolkning heraf.  Et såkaldt falsk match og et såkaldt falsk ikke-match vil forekomme.

En anden vigtig ting, som rapporten drager frem er at have et bredt funderet systemoverblik, når man skal vurdere et biometrisk systems præstationsevne. Såvel begejstring som bekymring for biometrisk genkendelse synes at fokusere snævert på adfærdsmæssige og biologiske karakteristika, menneskelig interaktion med biometriske sensorer eller hvordan indsamlet information skal behandles. Imidlertid indebærer den effektive brug af biometri mere end simpel konstruktion af et system af disse basiskapaciteter, nemlig en korrekt funktionalitet af et bredt system med mange elementer, herunder den menneskelige datakilde, de menneskelige systemoperatører, miljøet for dataindsamling, biometriske sensorer, kvaliteten af systemets forskellige teknologiske komponenter, den menneskelige-sensor-miljø interaktion, databasen for den biometriske reference information og kvaliteten og integriteten af de opbevarede data, systemets security og tilgængelighed, systemets kommunikationsnetværk og systemets fejlhåndtering og processer for fejlafhjælpning.

Undersøgelsen er blevet finansieret af the Defense Advanced Research Projects Agency, Central Intelligence Agency (CIA) og U.S. Department of Homeland Security, med bistand fra National Science Foundation.

I en kommentar til rapporten vil jeg gerne fremhæve, at selvom National Academies er en meget velanskrevet organisation og selvom rapportens forfattere er meget kompetente, så er de problemstillinger som rapporten tager op gammelkendte. Det er især ikke nogen revolutionerende opdagelse, at biometri ikke er ufejlbarlig. Det er der ingen teknologi der er. Man kan så med en vis ret spørge, hvorfor de biometriske systemer ikke fungerer mere tilfredsstillende og har et langt større marked ? Hertil er at sige, at teknologien faktisk er forbedret signifikant i de seneste år på trods af dens kompleksitet og til trods for at biometri som noget ganske enestående (men med rette) står overfor social-etiske og retlige udfordringer.

Men biometriens unikke egenskab gør, at man ikke bare skal skrotte den, men at man tværtimod skal udnytte den på en teknisk så vel som social-etisk forsvarlig måde. Rapporten tjener hermed to gode formål, nemlig dels at fremme mere forskning og udvikling af nye løsninger og dels at fremhæve en række pointer om biometri, som ofte går tabt i den løbende debat.

IBIA, der tilsyneladende opfatter rapporten som unødvendig kritisk og mindre konstruktiv, har på den baggrund fundet det betimeligt at reagere på industriens vegne med en pressemeddelelse, som der henvises til her.

Et sammendrag af rapporten (31 sider) kan downloades her, mens hele rapporten (183 sider) mod forregistrering er tilgængelig her.

DTU Systembiologi nyt medlem af Danish Biometrics

Institut for Systembiologis aktiviteter dækker undervisning, forskning og innovation indenfor fundamentale biologiske problemstillinger inden for cellulære mekanismer, evolution og biologisk diversitet, bioinformatik og metodeudvikling til industrielt relaterede processer.

Instituttets styrke på nationalt og internationalt plan er, at undervisningen og forskningen udspringer af integreret brug af ekspertise i discipliner som molekylærbiologi, genetik, biokemi, mikrobiologi, kemi, fysik, matematik, bioinformatik og kemisk biologi. Der uddannes kandidater og forskere med høje faglige og menneskelige kompetencer. De kvalificeres til at kunne arbejde med komplekse problemstillinger vedrørende forskning og udvikling inden for det systembiologiske, bioteknologiske og mikrobiologiske fagområde, samt at oversætte dette i forskningsbaseret undervisning.

Forskning og undervisning er rettet mod nationale og internationale behov for udvikling af nye behandlingsformer og lægemidler samt bæredygtige, miljøvenlige og konkurrencedygtige bioteknologiske processer.

Det forskningsprojekt, som har givet anledning til medlemskab af Danish Biometrics er “Fra DNA til Portræt” eller DNA2POR. I dette helt nye projekt er det hensigten at etablere et strategisk samarbejde på tværs af to forskningsområder, som traditionelt ikke interagerer – billedanalyse og sammenligningsundersøgelser af genomer.

Deoxyribonukleinsyre eller i daglig tale DNA er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Genomet eller arvemassen er et fuldstændigt sæt gener for en organisme. Ud fra genomet kan hele organismen (for eksempel et menneske) i princippet rekonstrueres. Menneskets genom indeholder cirka 30.000-35.000 gener.

Målet med forskningen er at skabe et værktøj, der vil gøre det muligt at omdanne den genetiske information fra DNA til et portræt af den person, til hvem DNA´et tilhører. 3D billeder og DNA fra tusindvis af raske, unge mænd vil blive brugt som input, fra hvilken to vektorer for hvert af emnerne vil blive udtrukket. Den første vil beskrive disse personers ansigt – ansigtsnøglen, som vil være resultatet af en billedanalyse ved hjælp af metoder baseret på klassisk software til ansigtsgenkendelse. Den anden vektor vil blive udledt af en genetisk analyse ved hjælp af en SNP-chip, og vil indeholde den digitale information om Single Nucleotide Polymorphisms (SNPs) og Copy Number Variations (CNVs) fra det pågældende emne. Ved hjælp af sammenlignende analyser er det hensigten at identificere de genetiske kombinationer, der styrer værdierne i ansigtsnøglen, og dermed gøre det muligt at udføre reverse engineering (omvendt konstruktion) af et portræt fra DNA.

Mulige anvendelser for forskningen angives at være:

1. Retsmedicin – ukendt gerningsmand
2. Retsmedicin – uidentificeret offer/kropsdel
3. Rekonstruktion af historiske personer
4. Visualisering af et barn som voksen
5. En gammel person som ung
6. Udseende, hvis der er tale om det modsatte køn
7. Forudsigelse af forekomsten af muligt afkom samt
8. Grænseovervågning/lufthavne (ansigtsgenkendelse)

DNA2POR er et internationalt samarbejde mellem Faculty of Health Sciences & Medicine, Bond University, Australien, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, University of Deusto og University of the Basque Country, den globale franske biometriske leverandør Morpho, der en del af Safran Group, det irsk-slovenske firma GenePlanet , de to danske selskaber TriVision A/S og DNAtest.dk samt DTU Informatik og Center for Biological Sequence analysis, Danmarks Tekniske Universitet.

Direktør Frederik Kortbæk, FK Consulting, er på vegne af Danish Biometrics udpeget som nyt medlem af konsortiets advisory board, der desuden består af bl.a. professor Dr. jur. Dr. med. Dr. h.c. mult. Carlos Maria Romeo-Casabona, University of Deusto og University of the Basque Country. Professor Romeo-Casabona er bl.a. medlem af European Research Area Board samt medlem af den rådgivende komite for Nordic Biometrics Forum. Lektor Hanne Jarmer er projektets koordinator.

Med medlemskabet af DTU Systembiologi runder Danish Biometrics 50 medlemmer. DNA2POR er et yderst interessant biometrisk forskningsprojekt, som når forskningsresultaterne realiseres især kan blive et vigtigt redskab i politiets efterforskningsarbejde, men også kan finde anvendelse inden for andre nye  og interessante fagområder. Danish Biometrics er meget glad for at deltage direkte i forskningssamarbejdet med særlig henblik på dels at udvikle forretningsmodeller og dels rådgive om projektets etiske udfordringer, herunder privacy samt behandlingen af persondata. Danish Biometrics ser DNA2POR som en vigtig styrkelse af den biometriske forskning i Danmark og betragter forskningens potentiale som et projekt, der er oplagt for et af støtteordningerne inden for IKT under EU’s FP7 forskningsprogram.

Danish Biometrics er blevet associeret medlem af EUROSMART

Eurosmart er en international og privat non-profit organisation, beliggende i Bruxelles, der repræsenterer smart card industrien i forbindelse med udvikling af multisektor IKT-programmer.

Eurosmart er grundlagt i 1995 med det formål at udvikle verdensmarkedet for smarte enheder, smart card security standarder og løbende forbedre kvaliteten og sikkerheden for applikationer.

Medlemmerne består af producenter af smart cards, semiconductors, terminaler, udstyr for systemintegratorer af smart cards, udviklere af applikationer og kortudstedere, der er medlem af arbejdsgrupper ( kommunikation, marketing, security, e-ID,det fysiske design af elektroniske komponenter samt markedspotentialer).

Organisationens medlemmer er for det meste involveret i politiske og tekniske initiativer samt forsknings- og udviklingsprojekter på europæisk og internationalt plan.

Eurosmarts medlemmer er bl.a. Atmel, Austriacard, Gemalto, Giesecke & Devrient, Infineon Technologies, NedCard, Oberthur Technologies, Precise Biometrics, Renesas, Sagem Orga, Samsung, STMicroelectronics, Toshiba, Zetes, GIE Cartes Bancaires, MasterCard, FIME, CEA-LETI, Smart Payment Association, Babysmart samt uafhængige eksperter som Jean-Pierre Delesse og Michel Koenig.

Optagelsen af Danish Biometrics blev bekræftet på generalforsamlingen 20. maj 2010 i München, hvor også arbejdsprogrammet for de kommende år blev fastlagt. Blandt hovedaktiviteterne for 2010 vil være at:

  • Lancere en ny task force for biometri med det formål at udarbejde en vision for state-of-the-art og bedste slutbruger cases så vel som tekniske valg af implementering i kombination med smart card teknologi. Task forcens tilgang vil være at forklare biometri og dens applikationer.
  • Udvikle en vision for “Internet of Things”: en digitaliseret verden kræver mere security ligesom privacy og persondatabeskyttelse
  • Styrke en mission for uddannelse gennem læring på højt niveau af de seneste innovative IKTs startende med M2M kommunikation
  • Fortsætte med at promote interoperabilitet og europæiske standarder
  • Forbedre security certificering ved at presse på for konvergens af certificeringsordninger og udvikling af guidelines for sikkerhedsniveauer

For mere information om Eurosmart tjek: www.eurosmart.com

Med medlemskabet af Eurosmart indleder Danish Biometrics et samarbejde med et af branchens mest betydningsfulde organisationer. Formålet er at påvirke og udvikle smart card teknologien, som i kombination med biometri vil medvirke til at sikre fortrolighed, integritet og autentificering af data. Danish Biometrics deler i store træk Eurosmarts visioner om en ansvarlig teknologiudvikling.

Meget er sket siden Diners Club i 1950 udstedte det første kreditkort af papir og efter at det franske PTT i 1980´erne testede de første chipkort til brug for bankautomater. Smart cards, der kan defineres som et plastikkort med en indlejret computer chip, der kan lagre og behandle data mellem brugere, er involveret i flere og flere dagligdags transaktioner først og fremmest på grund af dets brugervenlighed og fleksibilitet. Ifølge Eurosmarts årlige markedsprognoser vil der således i 2010 blive udstedt op til 5.455 milliarder smart cards (herunder kontaktfri chipkort). En stigning på knap 10 % i forhold til 2009. Heraf er der alene tale om 3.700 milliarder microprocessorer (SIM-kort) til telekommunikation, mens der forventes at blive leveret 860 millioner microprocessorer til brug for finansielle services, detailsalg samt loyality. CAGR ( Compound Annual Growth Rate) forventes ifølge ReportLinker at blive på næsten 13 % i perioden 2010-2012. Med andre ord, er der et kolossalt potentiale for biometri, såfremt teknologien kan benytte den eksisterende smart card-infrastruktur og standard interfaces.

Men der er en løbende udfordring i at forbedre security og privacy og her kan specifik brug af biometri og f.eks. PKI være en oplagt løsning. At biometri er sat på Eurosmarts 2010-aktivitetsplan er derfor meget prisværdigt og det nye organisationssamarbejde med Danish Biometrics skal vel også ses som en manifestation af denne prioriteringsstrategi.

Ud fra et dansk perspektiv kan samarbejdet være med til at styrke de forretningsmæssige relationer, innovation og videnformidling samt en lødig debat om fremtidige biometriske smart card løsninger indenfor f.eks. detailhandlen, finanssektoren, transportbranchen, sundhedsvæsenet, fysisk adgangskontrol og ikke mindst et borgerservicekort med multiapplikationer.

Ny ENISA risikoanalyserapport om flyrejser med it-i-alting og RFID berører biometri

Med titlen Flying 2.0 – Enabling automated air travel by identifying and addressing the challenges of IoT & RFID technology, har ENISA netop offentliggjort en undersøgelse af Internet of Things og RFID i flytrafikken.

ENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) er oprettet i 2004 og har fortrinsvis til opgave, at indsamle relevant information til gennemførelse af en analyse af eksisterende og nye risici, navnlig risici, der kan få følger for de elektroniske kommunikationsnets modstandsdygtighed og tilgængelighed og for autenticiteten, integriteten og fortroligheden i forbindelse med denne kommunikation. Agenturet skal ligeledes udvikle “fælles metoder” til forebyggelse af sikkerhedsspørgsmål, bidrage til bevidstgørelse og fremme udvekslinger af “den aktuelt bedste praksis” og “metoder til varsling” samt risikovurderinger og forvaltnings-aktiviteter.

IoT (Internet of Things), der også kan betegnes som it-i-alting, pervasive computing, ubiquitous computing, ambient intelligence eller smartdust, er et koncept der går ud på at forbinde alle mulige objekter med hinanden via trådløse eller kabelforbundne kommunikationsnetværk uanset hvor de befinder sig. Man forestiller sig, at hvis alle ting i vores dagligdag, fra yoghurt til en flyvemaskine, er udstyret med RFID-tags, så kan de identificeres og forvaltes af computere på samme måde som vi mennesker er i stand til. Det skønnes, at IoT skal kode og følge mellem 50-100 billioner objekter. Ethvert menneske er omgivet af mellem 1.000-5.000 genstande.

Som opfølgning på Europa-Kommissionens handlingsplan for Europa om IoT , har ENISA identificeret og vurderet de nye og fremtidige risici, der aktiverer IoT og RFID-teknologi og som specifikt er forbundet med fremtidige flyrejser, hvor rejsende, lufthavnspersonale og bagage skaber et stigende, løbende samspil mellem intelligente enheder. Det indebærer udveksling af store mængder af følsomme oplysninger og eftersom der er ca 28,000 flyvninger i Europa hver eneste dag (eller ca 10 mill. pr. år), så er betydningen af flyrejser let at forstå, som det hedder i pressemeddelelsen i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

På baggrund af en omfattende risikovurdering baseret på en lang række scenarier der involverer IoT og RFID, identificerer rapporten væsentlige sikkerhedsrisici, privacy, sociale samt juridiske konsekvenser og kommer også med konkrete administrative, forskningsmæssige og juridiske anbefalinger. Risici omfatter “brud på retningslinjer for flyrejser, frustration hos de rejsende og ringe social accept, tab og krænkelser af borgerns/passagerens privacy samt social udstødelse”.

Enisa´s direktør Dr. Udo Helmbrecht har i øvrigt følgende bemærkninger til rapporten: “For til fulde at kunne udnytte fordelene ved IoT, er det nødvendigt at identificere de udfordringer og risici som IoT indebærer på en proaktiv måde. Disse risici har ikke altid noget at gøre med teknologien som sådan, men derimod med den måde, vi bruger den på”.

Rapporten præsenterer følgende anbefalinger:

Tre policy anbefalinger:

  • Revurdere eksisterende forretningsstrukturer og indføre nye forretningsmodeller. Lufttransportens aktører (f.eks. flyselskaber, lufthavne, logistikfirmaer og myndigheder) bør proaktivt planlægge, designe og være opmærksom på nye forretningsmodeller
  • Brugervenlighed og rummelighed med hensyn til udstyr og procedurer
  • Udarbejde og gennemførere politikker for data management og databeskyttelse

Fem anbefalinger for forskning:

  • Databeskyttelse og privacy
  • Usability
  • Multi-modal autentifikation i forbindelse med biometriske procedurer
  • Foreslå standarder for krypteringsprotokoller og
  • Identificere og forstå en referenceramme for tillid

Tre juridiske anbefalinger:

  • Support til brugerne, f.eks bedre information om behandling af brugernes data og mulighed for bedre at kunne udøve rettigheder som bruger
  • Prioritere information og data
  • Harmonisering af dataindsamling i lufthavnsbutikker samt øge bevidstheden blandt rejsende om indsamling og behandling af data

Tre anbefalinger gives specifikt til Europa-Kommissionen:

  • Håndhævelse og anvendelse af retningslinjer for EU-regelsættet
  • Tilpasning af både industrielle og samfundsmæssige behov i forskningen samt etiske grænser for forskningen
  • Behov for konsekvensanalyser og piloter med hensyn til nye teknologier før implementering

Rapporten oplister følgende risici som de mest betydningsfulde:

  • Svigtende reservation, check-in og boarding procedure – proceduremæssige/ operationelle fejl og andre organisatoriske afbrydelser
  • Problemer i forbindelse med udstedelse/kontrol af e-visa – f.eks. risikoen for staters manglende evne til at udstede og kontrollere brugen af elektroniske visa på grund af systemfejl, svigt af udstyr og identitetstyveri
  • Tab eller brud på borgerens/pasagererens privacy – IoT er karakteriseret ved forekomsten af udstyr, sensorer, læsere, og applikationer, som har potentialet til at indsamle en flerhed af datatyper om enkeltpersoner, der bevæger sig i disse miljøer
  • Kompromittering og misbrug af statsejede person- og passager databaser
  • Genbrug af data/function creep – risikoen for, at data vil blive brugt til formål, enten som supplement eller helt andre, som oprindeligt var angivet
  • Bekymring i forbindelse med sundhedsbehandlinger – Det forventes, at IoT vil skabe betydelige konsekvenser for fremtidig levering af grænseoverskydende sundhedsydelser
  • Bruger frustration og lille grad af brugeraccept
  • Aggressiv profilering og social sortering fører til social udstødelse – I et omfattende interaktivt miljø som IoT er dataindsamling og profilering kendsgerninger som ikke nødvendigvis er negative som sådan. Imidlertid vil overdreven dataindsamling og profilering uundgåeligt føre til social sortering i henhold til kommercielle eller andre formål, der kan føre til udstødelse af mennesker og hindre adgang til forskellige tjenester
  • Lovgivningen halter bagud i forhold til den hurtige teknologiske udvikling
  • Manglende overholdelse af persondatalovgivning

For så vidt angår biometri, som dette indlæg herefter vil koncentrere sig om, omtaler rapporten en række scenarier hvori indgår biometriske procedurer i forbindelse med automatisk autentifikation, der er relevant som en del af de såkaldte fast-track programmer ved check-in og boarding. For at speede boarding proceduren op anvendes såkaldt smart boarding,der er et passager management system, hvor passageren allerede er identificeret på baggrund af det link der er etableret mellem check-in systemet og boarding kontrol via DCS (departure control system). Af eksempler kan nævnes det såkaldte Privium system i Schipol og det automatiske system i gateområdet i Heathrow’s terminal 5. Imidlertid forudsætter et sådant system en forhåndsgodkendelse af det pågældende lands datatilsyn, fordi private firmaer ikke umiddelbart kan få adgang til de biometriske data, der er gemt i e-passets chip, hvilket har fået flere flyselskaber, f.eks. Air France, til at lancere egne proprietære systemer for intra-Shengen flyvninger.

I en præcisering af beskyttelsesværdige materielle værdier fremhæver rapporten som en høj værdi e-pas og ID-kort, der betegnes som ny generation IoT smart ID med embedded RFID, digitalt foto og biometriske data (f.eks. fingeraftryk og irismønstre). Ligeledes betragtes specifikt mobiltelefonen og PDA´en som et medie af høj værdi.

I den efterfølgende fortegnelse af større risici bliver der i underkategorien “organisatoriske og policy risici” gjort en særlig bemærkning om lagring og indsamling af biometriske data i statslige centraldatabaser. Det hedder endvidere, at “en sammenkædning af identitet med biometri ofte er blevet fremført som værende problematisk på grund af risikoen for, at sådanne data kan kompromitteres. Mens passwords eller pinkoder kan ændres, er dette ikke tilfældet, såfremt en identitet er blevet afsløret ved brug af biometri…” Og længere henne hedder det: “Tab eller kompromittering af biometriske data repræsenterer en unik og stor potentiel skaderisiko i form af identitetstyveri” samt at “unøjagtige data kan medføre, at borgerne kan blive identificeret forkert som ‘mistænkte’ (falske positiver), hvorimod faktiske gerningsmænd ikke vil blive behørigt afsløret (falske negativer).” Det bemærkes herefter at “automatiske procedurer med anvendelse af biometri til kontrol i databaser muligvis ikke er det ultimative universalmiddel i forbindelse med identitetsproblemer.”

I sammenhæng med risikoen for aggressiv profilering og social sortering, der kan lede til social udstødelse, nævner rapporten specielt det forhold, at biometrisk udstyr kan udelukke visse kategorier af personer på grund af selve måden de fungerer på. Eksempelvis kan både meget gamle og unge have problemer med at afgive fingeraftryk eller gennemføre iris-scanninger (øjensygdomme osv.). Fingeraftryks- og irisscannere betragtes også som en teknisk risiko, idet de kan være ineffektive i forhold til visse ældre passagerere eller personer med fingerskader. Sådanne risici anses for at være en såkaldt “ikke-ondsindet “fejl” ved de biometriske sensorer og som en teknologisk begrænsning, hvor manuelle processer vil være en løsning heraf.

I listen over sårbarheder og trusler (bilag I) er det interessant, at “overafhængighed af biometri” betragtes som en sårbarhed (v23). Det nævnes, at biometrisk identifikation har relativt høje fejlprocenter (især automatisk ansigtsgenkendelse). Selv om moderne biometriske sensorer (især fingeraftryk og iris) er vanskelige at kompromittere (liveness detection), så er det stadig muligt at spoofe dem. Det er en vigtig sikkerhedsfaktor at have kendskab til mangelfulde biometriske systemer, jfr. Large-scale Biometrics Deployment in Europe: Identifying Challenges and Threats.

Det er også vigtigt at gøre opmærksom på listens angivelse af “statens overvågning af borgerne” som en trussel (t26). en ubegrundet politisk dagsorden fører ofte til en overdreven overvågning af borgerne. Enhver omtalt sag (sandfærdig eller opfundet) svækker på dramatisk vis tilliden til og accepten af teknologi (især biometri og RFID). Endelig kan man nævne “ringe accept af udstyr/procedurer” (t30). RFID opfattes af mange som en trussel mod privacy (“spychips”). I forbindelse med en offentlig EU-høring om RFID var de fleste bekymringer relateret til privacy. Også nogle biometriske teknologier har lav social accept, særligt fingeraftryk, som i almindelighed betragtes som knyttet til strafferetlig efterforskning.

Som det fremgår ovenfor er et af rapportens forskningsanbefalinger såkaldt multi-modal autentifikation. Automatisk autentifikation anses for at være nøglen til en effektiv og sikker operationel procedure i lufttransportsystemet. Erfaringerne viser imidlertid, at de nuværende implementeringer af biometriske systemer stadig viser visse svagheder, selv om de i princippet synes at være lovende. Brug af multifaktor autentificering (f.eks password plus biometri, biometri plus token) har potentialet til at hæve sikkerheden generelt. På samme måde vil multimodal biometri (parallel anvendelse af en flerhed af biometriske teknologier) gøre autentifikationsprocessen mere robust overfor fejl og omgåelse. Et andet aspekt er muligheden for at øge systemets fleksibilitet ved anvendelse af alternative autentificeringsfaktorer i de tilfælde, hvor den primære autentificering ikke er til rådighed (f.eks iris scanning for personer, der ikke har fingeraftryk).

Konklusionen er en anbefaling om mere forskning og udvikling af biometriske procedurer til autentifikation, dels for så vidt angår specifikke teknologier, dels for så vidt angår multimodal løsninger, der kombinerer forskellige teknologier med henblik på at overvinde deres individuelle svagheder.

Enisa-rapporten zoomer ind på 2 vigtige temaer, dels om den stigende betydning af IoT generelt og dels specifikt i relation til den enorme forøgelse af lufthavnssikkerheden i kølvandet på 11. september. Der er tale om menneskeskabte trusler og sårbarheder og ikke om naturskabte, som jo ellers er ret aktuelle med de islandske vulkanske sandkorn. Enisa´s risiko- og sårbarhedsanlyser og i den sammenhæng også de såkaldte PIA´er (privacy impact assessments) er gode værktøjer med henblik på security og privacy awareness om materielle og immaterielle værdier. Det er min opfattelse at der altid bør tages udgangspunkt i den personlige integritet og jeg synes at rapporten er opmærksom herpå. Jeg er også enig i, at der bør forskes mere i multifaktor autentificering og multimodal biometri. Imidlertid er det nærliggende at gøre opmærksom på, at et smart card med biometrisk kryptering kunne være et fremtidigt all in one rejsedokument, der i høj grad vil kunne imødegå en lang række af de opstillede risici i relation til centrale databaser og beskyttelse af den enkeltes privacy og persondata.

Kursus i biometri er en succes

I august 2006 tog Danish Biometrics initiativet til at oprette et kursus i biometri i samarbejde med Institut for Informatik og Matematisk Modellering under Danmarks Tekniske Universitet og Fraunhofer Institut für Graphische Datenverarbeitung (IGD).

Kurset udbydes under åben uddannelse, hvor alle kan deltage, hvis man har de nødvendige faglige forudsætninger, i modsætning til deltagerkredsen i AMU-uddannelserne. Kurset retter sig derfor også til medarbejdere i virksomheder med henblik på kompetenceudvikling og opkvalificering. Det er en kendsgerning, at fremtidens dygtige medarbejdere tiltrækkes af en virksomhedskultur, hvor uddannelse og udvikling er en selvfølge og det gælder selvfølgelig også i det segment, som Danish Biometrics dækker.

Selvom kurset er forskningsorienteret, så er indholdet i det væsentligste en generel introduktion, som vil være relevant for alle der beskæftiger sig profesionelt med biometri og dermed for alle medlemskategorier af Danish Biometrics.

Forelæser er professor Christoph Busch, som i international målestok er en af de ypperste kapaciteter indenfor biometrisk forskning og undervisning. Christoph Busch har deltaget i et utal af forskningsprojekter og er for tiden bl.a. involveret i the Turbine Project.

Cand. polyt. Mohammad Omar Derawi, der frekventerede kurset i 2008, afsluttede sit speciale med titlen “Multi-modal Biometric Authentication using Gait and Fingerprint on Mobile Devices”Gjøvik University College. I specialet kombinerede Mohammad analyse af personlige gangarter med fingeraftryk for at udvikle en teknologi, der kan få mobiltelefoner til at genkende deres ejer og dermed fungere som tyverisikring. Han forsker nu videre i biometri på Center for Advanced Security Research Darmstadt i Tyskland. Læs mere om Mohammad Derawi her.

Om sit kursusophold på DTU udtaler Mohammad bl.a. følgende:

“Jeg vil gerne rose professor Busch for sin professionelle indsats og lærer-til-student vejledning. Læreren har en stor erfaring indenfor biometri og har givet en detaljeret beskrivelse af de vigtigste biometriske systemer man mest benytter i dag. Gennem de 3 uger har læreren dækket emnerne:
Fingeraftryksgenkendelse
Venegenkendelse
Ansigtsgenkendelse (inkl 3D)
Irisgenkendelse
e-pas
Multibiometriske systemer (kombinationer af flere biometrier)
Kvalitet af biometriske prøver
Mere information om kurset kan findes her. Kurset har været yderst interessant i hele forløbet. Det er spændende at se hverdags-eksempler på forskellige biometriske systemer. Der gives ikke kun en teoretisk forklaring, men der vises også praktiske eksempler. Derfor synes jeg at jeg har lært meget.”

Op imod 100 danske og udenlandske studerende med forskellig baggrund har fra starten i 2007 og indtil nu gennemført kurset, som i 2010 afvikles i de 3 første uger af juni og som allerede på nuværende tidspunkt er ved at være fuldtegnet. Et kursushold kan bestå af op til ca. 40 deltagere. Det er hensigten at videreudvikle kurset med yderligere moduler og Danish Biometrics vil indgå i en konstruktiv dialog med DTU og øvrige samarbejdspartnere herom. Vidensformidling og uddannelse er nemlig vigtige elementer i opbygningen af en fremtidsorienteret nicheindustri.

Danish Biometrics kan varmt anbefale kurset på DTU.

Forskning i biometrisk kryptering viser lovende resultater

Formålet med biometrisk kryptering er at optimere privacy så meget som muligt. Forskningen er relativ ny og der findes forskellige metoder til biometrisk kryptering, men grundprincippet i forskningen går ud på at udvikle metoder til

  • at beskytte den digitale biometriske værdi på en sådan måde, at den ikke kan føres tilbage til en bestemt person
  • at en fikseret ‘erstatningsværdi’ for den biometriske værdi ikke kan bruges til at genskabe den originale biometriske værdi og
  • at flere ‘erstatningsværdier’ af den samme biometriske værdi ikke kan genkendes op mod hinanden

Det eneste og for tiden største EU FP7 forskningsprojekt om biometrisk kryptering og biometrisk innovation i det hele taget er the Turbine Project, der løber fra 2008-2011 og som har et budget på knap 75 mill. kr. Turbine er et akronym for Trusted Revocable Biometric Identities. Konsortiet har ti medlemmer, herunder Gjøvik University College, Philips Research Europe, Precise Biometrics, Sagem Sécurité og University of Twente. Konsortiet har oprettet to rådgivende komiteer, der skal facilitere samarbejdet med hensyn til kompetencer og viden om databeskyttelse, privacy og øvrige brugerinteresser. Jeg har selv fornøjelsen at repræsentere European Privacy Institute i den ene af de to rådgivende komiteer med særlig fokus på privacy evaluering. Derudover er der deltagelse af bl.a. Berliner Beauftragter für Datenschutz und Informationsfreiheit, Commission Nationale de Informatique et Libertiés, ENISA, NIST, SWIFT og Unafhängiges Landeszentrum für Datenschutz. Man kan roligt konstatere, at konsortiet består af nogle af de fremmeste teknologileverandører, forskere og eksperter i biometri, privacy og databeskyttelse på internationalt plan i dag.

Projekideen går ud på, at

  1. transformere et fingeraftryk til såkaldte “pseudo-identiteter”
    1. parametre danner uafhængige identiteter: ID1, ID2,…IDn
    2. ingen mulighed for at linke forskellige ”pseudo-identiteter”
  2. uden mulighed for “reverse-engineering”

Det er hensigten at skabe et ID management-koncept, der indbefatter biometri og certifikater samt databeskyttelsesmekanismer ved hjælp af forskellige identiteter (pseudo, som vælger, som skattebetaler osv.) deriveret af en betroet identitet. Dette opnås ved at skabe tillid til tokenindehaveren med hans fingeraftryk, der er transformeret og substitueret i stedet for at blive krypteret. Revokation kan gennemføres uden indvirkning på det originale fingeraftryk.

Det årlige plenummøde med deltagelse af de to rådgivende komiteer fandt i år sted 18.-19. marts i smukke gamle arkitektoniske rammer i universitets- og ølbyen Leuven i Belgien og var denne gang organiseret af Katholieke Universiteit Leuven, et andet medlem af Tubine konsortiet.

Et af hovedpunkterne på mødedagsordenen er projektstatus. Projektet kan siges at have to udfordringer, dels samfundsmæssige, dels teknologiske.

De væsentligste samfundsmæssige udfordringer er:
1. biometri til brug for ID management
- hvornår er det nødvendigt at supplere login/password med en sikker token?
- skaber det mere tillid eller mere bekvemmelighed?
2. privacy: indvirkning på revokation af den beskyttede template
- et biometrisk eksemplar er persondata: specifikke management karakteristika.
- en Turbine Pseudo-identitet (PI) er deriveret af et biometrisk eksemplar: dermed er det persondata
- TURBINE faciliterer måden at håndtere persondata på: revokation, reusability, brugerkontrol, verifikation versus identifikation osv.

Forskningsprojektets teknologiske udfordringer er:
1. systemets performance
- kan resultaterne af biometrisk kryptering sammenlignes med en state-of-the-art fingeraftryksløsning?
- har forskellige leverandører en procesorienteret interoperabel løsning?
2. security ≈ irreversibilitet af pseudo-identiteten
- denne egenskab åbner døren til nye fordele: revokation, privacy-beskyttelse, multi pseudo-identiteter
- men såfremt mekanismen bliver hacket, så er “kuren værre end sygdommen”
- mulige sårbarheder: FAR angreb (false acceptance rate) osv.

Turbine har designet en komplet referenceramme for biometrisk template beskyttelse baseret på digitale pseudo-identiteter. Enrolment består af en feature extractor (biometrisk sensor) og en pseudo identity encoder (supplerende data), der henholdsvis kreerer en pseudoidentitet (PI) og såkaldt hjælpedata (AD). Feature extractoren kan enten slette eller gemme den biometriske reference. PI og AD kan gemmes på forskellig måde, enten på et smart card, en stregkode eller en central database og skal tilføre yderligere identitetsbeskyttelse til applikationen. PI sendes videre til applikationen til match (pseudo identity comparator). AD sendes videre til selve verifikationsprocessen,hvor den indgår i en pseudo identity recoder sammen med PI* (en regeneration af PI, der samtidig sendes tilbage til applikationen) og hermed udgør supplerende data sammen med et fra en biometrisk sensor frisk indfanget eksemplar, der efter brug øjeblikkelig slettes igen.

Projektet er struktureret i 4 delprojekter og forskellige scenarier bliver i samarbejde med de relevante konsortiedeltagere evalueret både teoretisk med hensyn til privacy og security og praktisk med hensyn til en flerhed af fingeraftryks-sensorer/algoritmer. Feltanalyserne, der er væsentlige for projektets succes, er komplicerede, fordi de skal tage højde for en række relationelle og variable forhold, så som sensortype, algoritme, brugeren samt miljøet. Til trods herfor så overholder den indtil dato foreløbige benchmarking, der er baseret på en række kontrollerede og ukontrollerede sessioner, de minimumstestkrav (bl.a. i henhold til ISO/IEC 19795-1), der er opstillet.

Det er min opfattelse, at the Turbine Project er det hidtil mest visionære biometriske forskningsprojekt overhovedet,idet der sættes en helt ny målestok for teknologianvendelsen. At de foreløbige testresultater har vist sig at svare til forventningerne, er for mig at se meget opmuntrende og vil derfor kunne få stor indflydelse på hvorledes f.eks. især fremtidige udgaver af EU-passet og et kommende dansk borgerservicekort skal designes.

Biometri kan betragtes i sammenhæng med de såkaldte privacy enhancing technologies (PETs) eller på dansk privatlivsfremmende teknologier. PETs er forholdsregler i et sammenhængende system af informations- og kommunikations teknologier (IKT), der beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata; uden samtidig at miste datasystemets funktionalitet. PET princippet relaterer sig til biometri ud fra to synspunkter. For det første ved at betragte biometri som princippets objekt, således at implementering og anvendelse af biometri skal følge et omfattende og korrekt privacy-system med henblik på at sikre privacy-beskyttelsen. Men man kan også betragte biometri som et egentligt PET-værktøj, idet biometri kan være en del af en privacy-beskyttende metode i sig selv. Og det er netop det som er scopet for Turbine projektet, eftersom biometri anvendes til at sikre de forskellige identiteter. Man gør brug af den egenskab som er helt unik for biometri i modsætning til passwords og standard tokens, nemlig at linke den menneskelige krop til brugerens psudo-identiteter (personlige nøgler).

De af konsortiet opstillede privacy-principper og metodologi i henhold til krav og retningslinjer i ISO/IEC JTC1 (struktur og arkitektur for ID management og privacy) kan meget vel sætte en ny banebrydende standard for ID verifikation med biometri som den bærende teknologi.

Man har længe kunnet iagttage, at markedet for biometri udvikler sig alt andet end forudsigeligt og at den ikke følger den gængse adaption for såkaldt disruptiv innovation (ingen tornado effekt), uagtet at biometri teoretisk set kan betegnes som en disruptiv teknologi. Men Turbine projektet og konceptet for biometrisk kryptering kan uden tvivl fremskynde en positiv vækst.

Det er derfor vigtigt at fremhæve perspektivet i forskningen, fordi modellen tager udgangspunkt i at sikre brugerens persondata og privacy samtidig med at den effektivt eliminerer de klassiske sårbarheder ved biometri (spoofing, public domain biometrics). Hermed vil løsningerne uden tvivl bidrage til at skabe øget tillid til selve teknologien og imødegå den skepsis, der nogen steder hersker med hensyn til troværdigheden ved biometri.

Fokus på adfærdsmæssig biometri

ENISA udsender jævnligt notater til politiske og andre beslutningstagere om emner, der anses for at udgøre nye security trusler.

ENISA har netop udgivet et notat, der har til formål at introducere muligheder, begrænsninger så vel som de væsentligste uenigheder mellem eksperter om adfærdsmæssig biometri.

Notatet fremhæver nogle hovedpunkter om adfærdsmæssig biometri:

Adfærdsmæssig biometri er et værktøj, som kan øge sikkerheden for autentifikation og for anvendelsen af IDS (intrusion detection systems), i nogle tilfælde med meget lille indvirkning på brugeren.

De er af størst nytte i multimodale systemer (de systemer, der anvender mere end én type af biometri på samme tid) som et supplement til mere robuste metoder, især fordi de fleste typer af adfærdsmæssig biometri er meget følsomme i funktion. F.eks. er tastetryks mønster afhængig af tastaturhardware, øjeblink frekvens afhænger af belysning osv.

Nogle typer af adfærdsmæssig biometri kræver specialiseret og til tider meget påtrængende udstyr, der kan være for generende for brugeren.

Andre typer af adfærdsmæssig biometri tilbyder på den anden side en gennemgående diskret teknik til at identificere og klassificere individer. Sådanne diskrete teknikker kan imidlertid være en udfordring for så vidt angår at indhente brugerens samtykke, som loven ofte kræver i mange tilfælde.

Dataindsamling ved hjælp af adfærdsmæssig biometri kan anvendes til sekundære formål, der kan omfatte behandling af meget følsomme oplysninger, som kan udledes af de indsamlede data.

Adfærdsmæssig biometri er sårbar over for flere typer spoofing angreb specifik for teknikken.

Adfærdsmæssig biometri defineres i notatet som en teknologi til at identificere en person ved de unikke egenskaber af de aktiviteter, som personen udfører enten bevidst eller ubevidst. Notatet nævner nogle nye og interessante typer som f.eks.:

Øjeblinks mønster: tidsintervallet mellem øjeblink, hvor længe øjet holdes lukket ved hvert blink, de fysiske karakteristika et øje undergår, når det blinker.

ECG: egenskaber ved elektromagnetiske signaler frembragt af det menneskets hjerte.

EEG: egenskaber ved elektromagnetiske signaler frembragt af menneskets hjerne.

Spil strategi: en statistisk model af spillerens strategi i forskellige spil, herunder rollespil online. Kan bruges til at afsløre svindlere og er af stigende betydning ved store multiplayerspil med rigtige penge. Dette er stadig vigtigere i massivt mutiplayer spil om rigtige penge.

En teksts stil: mange sproglige egenskaber kan profileres, som eksempelvis: leksikalske mønstre, syntaks, semantik, pragmatik, informationsindholdet eller emnets distribution via en tekst.

En række teknikker er begrænset til specifikke brugersituationer, eksempelvis bilisters køremåde (med henblik på at identificere bilister), trykmønster for håndgreb (autentificering til håndholdt udstyr, herunder våben) og kreditkorts brugsmønstre (afsløring af kreditkortsvindel).

Notatet fremhæver såkaldte kontroversielle emner og åbne spørgsmål om adfærdsmæssig biometri.

Nogle af teknikkerne kan udlede meget følsomme oplysninger, således i forbindelse med analyse af EEG mønstre, der udover identifikation kan ekstrahere information om en persons tankevirksomhed ud fra optegnelser over hjerneaktiviteten (funktionel magnetisk resonanstomografi). Eller ganganalyse, som kan afsløre depression eller Parkinsons sygdom. Andre teknikker har imidlertid ikke denne sammenhæng mellem den biometriske analyse og følsomme data eksempelvis tastetryk mønster. Selve brugersituationen kan også få betydning, idet personfølsomme data kan holdes privat i forhold til autentifikation af en hjemmecomputer i modsætning til virksomhedens webapplikationer.

Derudover findes der allerede tekniske løsninger, der kan begrænse eksponering af data fra adfærdsmæssige biometriske profiler, forudsat at der er tillid til den dataansvarlige (f.eks. kryptografisk hashing af profiler). Der er tale om et forskningsområde som er i sin vorden, men som utvivlsomt vil vokse i de kommende år.

Andre biometriske karakteristika som f.eks. ganganalyse og tastetryk mønster er meget lidt påtrængende for den enkelte, men rejser derfor på den anden side spørgsmål om samtykke, eftersom identifikation kan finde sted uden den pågældendes viden.

Et andet aspekt af særlig interesse er fejlraterne. Mange adfærdsmæssige biometriske teknikker har fejlprocenter, som er for høje til at gøre dem egnede til isoleret brug som autentificeringsteknologi. Det rejser spørgsmålet om at kombinere en autentificeringsteknik med en anden, f.eks. tastetryk og fingeraftryk.

De fleste teknikker til adfærdsmæssig biometri er følsomme i forbindelse med gennemførelsen. Således er gangart ved hjælp af videoanalyse følsom overfor de konkrete belysningsforhold, ligesom tastetryk analyse er afhængig af tastaturharware. Igen anbefales multimodale systemer for at gøre metoden mere robust.

Spoofing-angreb er et væsentligt tema i forbindelse med biometri og tages op i notatet. Der angives 3 typer: ved tvang af ægte bruger, replay af “ægte” biometri samt efterligning af ægte brugers biometri.Der er et vist sammenfald af spoofing-metoder overfor både fysiologisk som adfærdsmæssig biometri, men med nogle domænespecifikke forskelle. Eksempelvis er replay-angreb ofte forekommende ved stemmeefterligning. Med henblik på at forebygge computerstyrede spoofing-angreb, forskes der intenst på at udvikle computerstyrede metoder til automatisk at differentiere menneskelige og computerstyrede egenskaber (CAPTCHAs) samt kryptering af profiler og templates.

Notatet afsluttes med at fremhæve 5 områder for fremtidige trends og forskning i adfærdsmæssig biometri, nemlig standardisering, multimodal biometri, privacy enhancing technologies, ingen påtrængenhed samt nøjagtighed.

Kommentar

Notatet giver et hurtigt overblik over biometri baseret på adfærdsmæssige menneskelige egenskaber, som først i de senere år er blevet gjort til genstand for øget forskning og udvikling. Det skyldes først og fremmest en ide om at udvikle biometriske teknologier, som er endnu sværere at kompromittere. Men som det fremgår af notatet er der en lang række omstændigheder man bør tage i betragtning, ikke mindst med hensyn til privacy, for at designe en sikker, men også i lige så høj grad en etisk forsvarlig løsning. Af særlig interesse er imidlertid de lovende resultater af multimodal biometri, hvor en teknologi baseret på en fysiologisk egenskab kombineret med en adfærdsmæssig egenskab væsentligt forbedrer matching-resultatet og dermed løsningens sikkerhed og troværdighed. Jfr. f.eks. følgende rapport Performance Analysis of Multimodal Biometric System Authentication.

Download ENISA-notatet her. For yderligere information henvises til videncenter om biometriske udfordringer og multimodal biometri.

Biometri har fremtrædende plads i rapport fra European Security Research and Innovation Forum (ESRIF)

I over 2 år har mere end 600 eksperter og en plenarforsamling på 65 medlemmer fra hele Europa i et åbent forum under European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed. Resultatet foreligger nu i en diger rapport på 323 sider og er dermed det største bidrag af sin art i Europa til dato.

ESRIF, der er etableret i 2007 på vegne EU-kommissionen og de 27 medlemslande, har haft til formål at kortlægge en dagsorden for forskning og innovation i sikkerhed med følgende pejlemærker:

  • Sikkerhedsperspektiver på mellemlangt og på langt sigt (op til 20 år)
  • Europæiske, nationale og regionale perspektiver, der bygger på tidligere EU rapporter
  • Øget koordinering med andre institutioner, der er involveret i forskning og innovation i sikkerhed
  • Samfundsmæssige og teknologiske aspekter af sikkerhedsforskning
  • Fremme inovation som grundlag for et europæisk sikkerhedsmarked, der udnytter stordriftsfordele på europæisk plan
  • Vejledning for interessenter, der forbereder sikkerhedsrelevante forskningsprogrammer i Europa

I rapportens indledning hedder det bl.a. : “Med afsæt i behovet for en langsigtet fremtidsforskning er ESRIF gået til opgaven ved at udarbejde et sæt af sammenhængende scenarier, der er baseret på at kombinere nuværende tendenser med henblik på at skabe alternative fremtidige scenarier med en 2030 tidshorisont. Disse scenarier har omfattet en række risici, fra naturlige til menneskeskabte hændelser og er blevet brugt til at teste og identificere hvordan risici og udfordringer på kort- og mellemlang sigt, kan kan udvikle sig på lang sigt.

Forebyggelse er nøglen til at minimere virkningerne af disse risici. ESRIF har indtaget en holistisk tilgang til sikkerhed og med anvendelse af den bredest mulige definition af begrebet sikkerhed og undersøgt, hvordan dette kan opnås i forhold til selve samfundet og de friheder man ønsker at bevare eller styrke.

Det er ESRIFs opfattelse, at denne fremgangsmåde skaber afsæt for den fremtidens sikkerhed i Europa; en videnskabelig, teknologisk og industriel base, hvorfra det nødvendige udstyr, teknologi og best practices lader sig uddrage med henblik på at levere sikkerhed samt et stærkt socialt engagement, der sikrer et ansvar for anvendelsen så vel som en akcept af sådanne løsninger.

Mange spørgsmål såsom klimaændringer, råvareknaphed, virkningen af nano-teknologi eller det omfattende cyberspace-miljø skaber nye risici men fjerner sjældent radikalt de gamle. Disse it-netværks stigende evolutionære kompleksitet og indbyrdes afhængighed forstørrer deres virkning og nedbrud på samfundet og det bliver derfor vanskeligt at forudse og forstå effekter af disse trusler.

ESRIF formål er at tilvejebringe en fælles forståelse af sikkerhed, forskning og innovation med henblik på at støtte en mere ensartet procedure. Derfor foreslår ESRIF at styrke den europæiske fremstillings- og servicesektors rolle og evne til at investere i væsentlige forsknings-og udviklingsaktiviteter. Med såvel national som europæisk støtte vil denne investering give et solidt grundlag for at løse fremtidige risici, uden at diktere en bestemt løsning for en given udfordring.”

ESRIF anbefaler, “at den eksterne dimension af sikkerhed bør stå højt på dagsordenen for enhver efterfølgende sikkerhedsforskning og innovationspolitik. EU og dets medlemsstater er en del af en meget indbyrdres afhængig og kompleks verden. Fejlslagne stater, grænsestridigheder, miljømæssig migration og ressource-konflikter har alle i stigende grad interkontinentale, hvis ikke globale konsekvenser. Europa kan ikke ignorere disse eksterne risici og trusler eller deres virkning på sin indre sikkerhed.”

Rapporten fastslår herefter, “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”. For så vidt angår ESRIF “skal en konkurrencefordel og førende position for Europa på det globale sikkerhedsmarked reflektere europæiske værdier”. På den baggrund opremser rapporten en række hovedbudskaber som følger:

• Samfundsmæssig sikkerhed
Europas sikkerhed er uadskillelig fra de sociale, kulturelle og politiske værdier, der adskiller europæisk levevis i al dets mangfoldighed. Forskning i sikkerhed og innovation skal løse disse værdiers langsigtede sårbarhed ved europæiske økonomiske, kulturelle, politiske og teknologiske systemer.

• Samfundsmæssig modstandskraft
I betragtning af en uforudsigelighed i menneskeskabte og naturlige trusler, bør forskning og innovation i sikkerhed fokusere på at styrke Europas iboende ukuelighed og evne til effektivt at overvinde kriser ved at styrke sammenhængskraften og robustheden af samfundsmæssige systemer og deres grænseflader til sikkerheds-teknologier.

• Tillid
Sikkerhed forudsætter at der opbygges tillid mellem mennesker, institutioner og teknologier. Under forhold med trusler styrker tillid åbenhed og social integration. Det spiller en afgørende rolle i krydsfeltet mellem borgere og regeringer, velfærdsydelser og institutioner, informationstjenester, IKT og andre teknologiske systemer, og lokale og globale markeder.

• Interoperabilitet
Sikkerhedsorganisationer står i stigende grad over for tekniske, operationelle, og menneskelige spørgsmål om interoperabilitet i forhold til deres geografiske og organisatoriske grænser. En stærk politisk vilje til at dele aktiver og standarder over hele Europa vil give os alle mulighed for i fællesskab at håndtere sikkerhedsproblemer i forbindelse med en stadigt mere indbyrdes forbunden verden.

• En systematisk tilgang til kapacitetsudvikling
Den stigende kompleksitet i sikkerhed kræver stadig mere sofistikerede strategiske fremsyn og risikovurderinger, modulære generiske funktioner og løsninger på det system til system niveau.

• Industripolitik
Europa har en meget omfattende industri kapacitet og videngrundlag på sikkerhedsområdet, men udgør kun et fragmenteret marked. At rette op på dette vil åbne døren til en førende position på det globale sikkerhedsmarked og gøde en effektiv europæisk industri og tilbyde vort samfunds bedste sikkerhedsløsninger til hele verden. Denne ambition kræver et klart politisk valg og en overbevisende europæisk industripolitik.

• Innovation
For at bevare sikkerheden i Europa, er der behov for stærke interne videnskabelige, teknologiske og industrielle kompetencer. Det er vigtigt at udnytte denne viden gennem pooling af midler og klyngedannelse for at maksimere synergien mellem forskellige teknologier, interessenter og services og ved at etablere et systematisk samspil mellem udbud og efterspørgsel for at sikre, at sikkerhedsløsninger er effektivt skræddersyet til at opfylde operationelle behov.

• Security by design
At sikre fremtiden, vil kræve, at sikkerheden behandles som en integreret del af et givent system, proces eller drift fra tidspunktet for konceptualisering. Nuværende add-on sikkerhedsløsninger er ikke længere tilstrækkelig. Europa har brug for en systemisk tilgang til sikkerhed.

• Awareness gennem læring og uddannelse
Uddannelse og scenarie-baseret undervisning vil bidrage betydeligt til en generel anerkendelse og erkendelse af, at sikkerhed er et fælles ansvar for alle aktører, især for politiske beslutningstagere, lovgivere og borgere.”

Den strategiplan for de næste 20 år der er baseret på ovennævnte hovedbudskaber benævnes i rapporten ” the European Security Research and Innovation Agenda” eller ESRIA og er struktureret i 5 klynger. 11 arbejdsgrupper har på tværs af de 5 klynger ydet bidrag med hensyn til kapacitet og teknologi. Kapacitet defineret som evnen til at udføre en specifik opgave eller funktion har været det primære grundlag for arbejdet ud fra en tæt analyse af sikkerhedsrisiko og udfordringer. Kapaciteter er katalogiseret efter deres hastende karakter som:

  • Umiddelbare tiltag
  • Handlinger, der kræves på kort til mellemlang sigt samt
  • Foranstaltninger, der skal støttes på lang sigt

På grund af det enorme antal kapaciteter, der er genereret af arbejdsgrupperne, og af hensyn til variationsgraden af granularitet og beskrivelsens omfang, er disse arrangeret i funktionelle grupper for at lette visualiseringen. Med relevans for Danish Biometrics vil jeg koncentrere mig om klyngen vedrørende sikring af identitet, adgang og transport af mennesker og gods samt de dertil knyttede arbejdsgruppers input. Til slut opsummeres med rapportens anbefalinger.

Imidlertid er der grund til at hæfte sig ved den første klynge, der er beskrevet i rapporten under betegnelsen: Sikkerhedscyklus, forhindre, beskytte, forberede, reagere og afhjælpe.

Det understreges således,”at overvågning i stigende grad er et centralt element i security management og finder sted ved hjælp af en række virkemidler, fra CCTV til forskellige biometriske værktøjer. Eftersom disse redskaber allerede er udviklet, forbliver indvirkningen dårligt forstået på europæiske værdier i forholdet mellem overvågning og friheds- og menneskerettigheder, placeringen af de nye teknologier i samfundet, deres rolle i forbindelse med sikkerhedskriser samt deres konsekvenser for den enkelte. Fremtidig forskning og innovation bør nøje vurdere disse samfundsmæssige spørgsmål og deres relation til Europas sikkerhed.”

I samme afsnit fremhæves det også, “at testning og evaluering af nye teknologier af first movers er afgørende. Der er ikke nok muligheder for at arbejde med teknologier, der stadig er i udviklingsfasen. Dette er en fremtidig prioritet for innovation, således at nye teknologiske løsninger kan optimeres under virkelige forhold i et tæt samarbejde mellem udviklere og brugere.”

Til slut i dette afsnit nævnes det, “at en effektiv behandling af ofre kan kræve biografiske og biometriske oplysninger. På samme måde som oplysninger om redningsmandens identitet, kompetencer og kvalifikationer er nødvendige for at facilitere et effektivt interoperabelt kommando-og kontrol-samarbejde. Derfor må de almindelige standarder for databeskyttelse tilpasses nødsituationer. En række krisetyper har regionale eller internationale virkninger: management bygger på flere forskellige instanser. Koordinering mellem disse instanser rejser specifike spørgsmål om deres forskelle i organisation, metoder, sprog og kultur. Interoperabilitet på kommunikationsniveau er nøglen. At forbedre vores forståelse for evnen for sådanne organisationer til at samarbejde fleksibelt er en prioritet.”

I afsnittet om at sikre identitet fremføres det, “at der er behov for at udvikle proaktive metoder til behandling af ID-tjeks og kontrol, herunder brog af mobile teknologier. Forskning er nødvendig for at forbedre nuværende biometriske systemer til identifikation af personer. Derudover er der brug for en holistisk tilgang til grænse-management og en forståelse af grænseaktiviteter inden- og udenfor Europas grænser for at sikre en effektiv grænsekontrol. Det poienteres, at brugervenlige løsninger er et ultimativt output for forsknings- og innovationsinitiativer.”

I lyset af store tab i forbindelse med identitetstyveri og -bedrageri anbefaler ESRIF som et højtprioriteret forskningstema, “at forbedre biometriske devices nøjagtighed ved at udvikle stærk autentificerings-processer og teknologier og ved at forbedre metoder til at sikre online autentifikation af personer uafhængig af hvilket digitalt element de gør brug af.”

Når det drejer sig om udveksling af patientinformation lægges der vægt på, at beskytte den personlige identitet og privacy-rettigheder på samme tid. ESRIF går ind for at gennemføre en databeskyttelse baseret på “privacy by design”, der bør være en del af informationssystemets arkitektur fra start. “For at sikre en reel effektivitet, bør denne “privacy by design”-beskyttelse kombineres med en generel kontrol af personoplysninger, en adskillelse af data fra forskellige datastreams, privacy-management systemer samt effektiv “anonymisering” af persondata. Forskning på disse områder skal videreføres for at sikre, at effektive løsninger er tilgængelige så hurtigt som muligt.”

Herefter fremhæves i rapporten biometrisk forskning i en lang række sammenhænge. f.eks. i sammenhæng med videnskabelige discipliner indenfor efterforskning. Screening- og overvågningssystemer med biometrisk genkendelse ved boarding skal være i stand til uafbrudt at monitorere store menneskemængder med hurtig fokus for at kunne spore potentielt mistænkte uden at misten synet af menneskemængden. Dette forudsætter trådløse/standoff sensorer/scannere, men det fremhæves, at fjernbiometri stadig er i en tidlig udviklingsfase. Derudover forudsætter det sikre metoder til at validere rejsedokumenter, metoder til at afsløre biometrisk spoofing. standardisering samt mobile decvices og high-speed trådløse forbindelser for ID-tjek i buser, toge osv. Rapporten opstiller et mål om, “at et komplet ID-tjek og kontrol inklusive databaseforespørgsel ikke må tage mere end 10 sekunder.” Derudover opstiller rapporten en række forskningstemaer i relation til teknologien især med henblik på at forbedre de biometriske devices robusthed og nøjagtighed.

Det nævnes imidlertid også i rapporten, “at en nøgleudfordring er, at etablere tillid hos brugeren og at netop biometriske systemer repræsenterer nye muligheder for at forbedre et systems effektivitet og security.” WG8 har identificeret 5 topemner, herunder brug og evaluering af biometri i forbindelse med ID management:

  • Tillid til biometriske systemer
  • Biometrisk performance
  • Behov for detektion af egenskaber for vitalitet/anti-spoofing detektion
  • Data beskyttelse
  • Biometrisk tilbagekaldelse
  • Certificering af biometriske systemer

I forbindelse med identifikation af katastrofeofre fremhæves brug af biometrisk og biografisk fusion.

I ID-tyveri kontekst fremføres biometri desforuden som et næste sikkerhedsniveau i forbindelse med e-banking, herunder at integrere biometri for adgang til kortdata. Men samtidig gøres der opmærksom på, “at beskyttelse af biometriske data er nøglen til tillid og at befolkningens bekymring for biometri ofte beror på en manglende viden om teknologien og mistillid til organisationer, som leverer eller administrerer biometriske applikationer.” Særlig opmærksomhed rettes på det såkaldte match-on-card koncept med de deraf følgende privacy fordele.

Med det formål at tilvejebringe en automatiseret grænsekontrol anføres det at biometri for eksempel kan bruges til:

  • En fremskyndet forundersøgelse af registrerede rejsende eller brugere (f.eks ansatte) ved bl.a. grænsekontrolpunkter eller hurtige tracks ved grænseovergangssteder
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig for højrisiko grupper såsom flygtninge og asylansøgerbehandling
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig ved kritiske processer som immigration og statsborgerskab
  • Frembringe effektive of fleksible overvågningslister, der giver større effektivitet og grundig sikkerhedsbehandling
  • Behandle flertallet af rejsende gennem automatiske e-porte

Et interessant bidrag i rapporten er fremhævelsen af kravet om, at indsamlet biometrisk data kun må anvendes til det tekniske og lovlige formål, som er associaret med de registrerede data og at truslen for misbrug af denne information skal adresseres. Det nævnes udtrykkeligt i rapporten, at EU-kommissionen har klassifiseret biometri som en privacy enhancing technology og det fremhæves, “at integration af privacy design i nye security teknologier og systemer vil være en konkurrencemæssig fordel for den europæiske sikkerhedsindustri. Det bør være muligt, at implementere dette design på sådan måde i fremtiden, at mere security ikke betyder mindre privacy.” Rapporten anbefaler endvidere, at der udvikles best practices-modeller samt etiske kodeks.

Det er værd at hæfte sig ved, at rapporten nævner, “at tillid vedrører den enkeltes tryghed til forskellige sikkerhedssystemer og deres operatører. Når det kommer til stykket er tillid kilden til legitimiteten af de demokratiske imstitutioner, som er betroet vor sikkerhed.”

Rapportens policy og operationelle rekommendationer med henblik på at opnå en stærkere forskning og innovation i sikkerhed er:

  • Fælles europæiske kapaciteter
  • Nye policy initiativer
  • Integreret tilgang til security
  • En global dimension
  • Fremtidig security forskning

Sidstnævnte anbefaling refererer til European Security Research and Innovation Agenda, som skal ses som et levende dokument, der for at udvikle sig i forbindelse med Europas interne og eksterne trusselsmiljø, forudsætter:

  • En åben mekanisme der involverer alle interessenter
  • At ESRIA bliver revideret og evalueret jævnligt med særlig opmærksomhed i forhold til rapportens hovedbudskaber

Jeg har ved omtalen af rapporten forsøgt at pinpointe væsentlige passager der kan have interesse for biometriske aktører, men har også haft for øje at sætte teknologien i den rette sammenhæng og fremhævet rapportens hovedformål. Betydelige afsnit og andre vigtige pointer er imidlertid ikke kommet med og derfor kan gengivelsen ikke være fyldelstgørende.

Rapporten er efter min opfattelse et vægtigt bidrag til en dybere forståelse af betydningen for en forstærket europæisk skkerhedsforskning baseret på europæiske værdier. Jeg er især tilfreds med, at den primære opgave for ESRIF er at udvikle kriterier og guidelines for security teknologier og metoder i overensstemmelse med menneskerettighederne i almindelighed og beskyttelsen af privacy. For så vidt angår biometri har jeg ved flere lejligheder selv fremhævet, at teknologien udvikles til netop at beskytte brugerens privacy og at den, implementeret og administreret korrekt på samme tid, kan styrke sikkerheden. Denne dobbelt positive effekt overses desværre ofte i forbindelse med den løbende debat om biometri. Man kan sige, at rapporten ikke fremkommer med væsentligt nyt om biometriens udviklingspotentiale, men det afgørende er, at teknologien fastholdes som en vigtig del af sikkerhedsberedskabet og dermed som en prioriteret del af den samlede forskningsindsats. Om rapportens flotte hensigtserklæringer i almindelighed vil og kan blive efterlevet kan imidlertid kun fremtiden vise.

Rapporten anbefales hermed til læsning og fordybelse med håbet om, at den kan medvirke til at sætte skub i en mere målrettet dansk strategisk forskningsindsats i security. Et tiltag for et par år siden i regi af Innovationsrådet om etablering af en dansk sikkerhedsindustri er så vidt det er mig bekendt ikke realiseret. Men initiativet kan måske i lyset af rapporten blive revurderet. Danish Bioemtrics deltager gerne i disse bestræbelser.

Download rapporten (4,83 MB) her.

Der henvises i øvrigt til rapporten fra Oxford Research fra oktober 2008 ”Om kortlægning og analyse af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri”, der kan downloades her.

Om den svenske rapport “NRA SECURITY – Swedish industry proposal for a National Research Agenda for security” udgivet af VINNOVA, Swedish Governmental Agency for Innovation Systems i juni 2008 henvises til følgende link.

Biometri er noget du har

Det fremføres ofte i debatten, at biometri er offentlig tilgængelig information. Vi aflægger vore fingeraftryk alle vegne (på ølglas, dørhåndtag osv.) og vore ansigter afbildes på fotos, der lægges på internettet endda uden at vi selv ved af det.

Men denne uafvendelige kendsgerning udelukker ikke, at biometriske kendetegn er og bliver unikke. De er bare ikke hemmelige. Udfordringen for leverandørernes forskning- og udviklingsafdelinger består i, at gøre dem hemmelige. Og hvorfor det ? Fordi en kompromitteret biometri ikke kan erstattes. Du kan ganske vist designe et biometrisk system med substituering af op til ni fingre og en iris (alle dine fingeraftryk er forskellige og selv din venstre iris er forskellig fra din højre). Men en forfalsket biometri er tabt for altid.   

Det er også en kendt sag, at især fingeraftryksbiometri kan hackes eller spoofes. Hvorledes dette kan lade sig gøre har den tyske Chaos Computer Club bl.a. givet tips om  i en videosekvens. For fuldstændighedens skyld skal det imidlertid anføres, at disse angreb ofte gennemføres i laboratorier, på baggrund af en forud indhøstet indgående viden om det biometriske system og hvor positive tests ofte først lykkes efter mange forsøg. Men selv om det i den virkelige verden vil være endog meget svært at gennemføre en hacking, så udelukker det dog ikke, at det principielt er muligt.   

Derfor tages disse eksempler alvorligt og er faktisk med til løbende at forbedre teknologien. Hidtil er dette sket ved at raffinere sensorerne (f.eks. med anvendelse af multispektral billedanalyse), at fusionere flere forskellige biometriske modaliteter (f.eks. fingeraftryk og iris), at supplere med PIN-koder mm.  

Når det er sagt, så hersker der heller ikke nogen tvivl om, at passwords (eller noget du ved) og smartcards alene eller i kombination heller ikke giver sikker autentificering, eftersom de enten kan glemmes eller tabes og ydermere ikke effektivt kan bindes til en person, hvorved systemet ikke kan differentiere mellem en legitim bruger og angriber.  

Når nu biometri ikke er hemmelig,hvorfor så ikke dels kryptere disse data og derudover benytte biometri som en krypteringsnøgle  ?  At kryptere den biometriske template i en database kan lade sig gøre på sædvanlig vis og vil forbedre systemets security, men spørgsmålet om privacy er uløst, i de tilfælde hvor kontrollen med krypteringsnøglerne og dermed af de biometriske data er hos ejeren af en centraldatabase (i modsætning til en lokaldatabase). Det andet spørgsmål kan imidlertid ikke umiddelbart lade sig gøre, fordi de biometriske data (templates) er forskellige af natur. Hvert nyt realtime fingeraftryk er forskelligt og konventionel kryptering tolererer ikke en eneste bitfejl.  Eftersom traditionel hashing kryptering indtil videre har vist sig for kompliceret koncentrerer nyere forskning sig i stedet for at udvikle metoder til at binde en krypteringsnøgle til de biometriske data, således at nøglen hele tiden kan regenereres. Forskningen kaldes for biometrisk kryptering og defineres som en proces, der på en sikker måde binder (ikke indlejrer) en PIN eller en krypteringsnøgle til biometrisk data, så hverken nøglen eller de biometriske data kan udledes fra den gemte template. Nøglen kan kun dekrypteres med den registrerede persons realtime biometriske data, f.eks. et fingeraftryk. Hermed kan man dekryptere en PIN, et password eller en alfanumerisk streng for adskillige applikationer.

Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på de forskellige modeller for biometrisk kryptering i denne omgang, men temaet vil blive taget op ved en senere lejlighed. Nogle hovedprincipper kan dog anføres:

 •  brug af biometriske eksemplarer (f.eks. friske fingeraftryk) og biometriske templates anvendes kun for at danne samt verificere bestemte pseudo-identiteter (som ikke må indeholde biometriske data) og det biometriske eksemplar så vel som den biometriske template må ikke gemmes overhovedet.
• undgå at biometriske data eller andre data kan benyttes til at udlede en bestemt persons identitet 
• undgå at biometriske data eller andre data kan bruges til at linke personer (datasubjekter) på tværs af databaser (function creep)
 • begrænse processen af persondata til et absolut minimum
• slette det biometriske eksemplar og den biometriske template (rodidentitet) så hurtigt som muligt efter processen, såfremt disse ikke er nødvendige til brug for processens formål
• udelukke rekonstruktion af det biometriske eksemplar fra den biometriske template (uden reverse engineering)
• gøre brug af lokal database samt verifikationsfunktion og gemme persondata på en device under kontrol af datasubjektet (match-on-card eller system-on-card)
• undgå at nogen yderligere persondata er direkte linket til de biometriske data (til brug for den midlertidige proces), såfremt dette ikke er nødvendigt for processens formål
• informere brugeren (datasubjektet) om systemets formål, funktion og proces 
• såfremt det kræves, at enhver bestemt pseudoidentitet genereres fra et nyt (frisk) biometrisk eksemplar med henblik på at øge gennemsigtighed
• generering af forskellige pseudoidentiteter, som til enhver tid kan tilbagekaldes af datasubjektet, til forskellige applikationer

Lad os forestille os et scenarie med brug af en biometrisk krypteringsløsning i forbindelse med eksempelvis receptudskrivning.

1. Patienten (datasubjektet) besøger sin læge, der skriver en recept. Recepten sendes til patientens indbakke på den landsdækkende receptserver.
2. Derhjemme, bruger patienten sin personlige computer til at få adgang til receptserveren. Via en sikker forbindelse, autentificerer receptserveren sig overfor patientens smartcard, og som ved denne autentificering ved, hvilken indbakke, der skal åbnes. I indbakken er gemt de yderligere data, der kræves for at udføre hybridverifikationen. Patientens realtime biometriske data bruges sammen med de supplerende oplysninger til at oprette en midlertidig pseudo-identitet (PI1*). Denne bliver herefter sendt til den centrale applikation og sammenlignes med en tidligere (ved registreringen) gemt pseudo-identitet (PI1). Eftersom der er en match får patienten adgang.
3. Herefter finder patienten den pågældende recept i indbakken og tildeler apoteket adgang til den. Dette sker ved at etablere et link mellem recepten og den pseudo-identitet, som patienten gør brug af på apoteket.
4. På apoteket bruger patienten sit  personlige smart card i forbindelse med apotekets terminal ( indstiks- eller berøringsfri læser). Terminalen autentificerer sig selv og får adgang til sin indbakke på patientens smartcard, hvor yderligere data til brug for verifikationsprocessen er gemt. Ved at bruge patientens realtime biometriske data (via en scanner på f.eks. selve patientens smartcard) sammen med de supplerende oplysninger, kreeres en  midlertidig pseudo-identitet (PI2*), der sammenlignes med den oprindelige (PI2), der er gemt på patientens smartcard ved registreringen. Apoteket’s system sammenligner de to pseudo-identiteter, og eftersom der er et match, kan systemet nu bruge pseudo-identiteten til at søge efter linkede recepter.
5. Den recept, der er linket til patientens ”apotek-pseudo-identitet” bliver fundet og patienten kan få sin medicin. Apoteket opdaterer recepten med bemærkning om hvilken medicin der er blevet udleveret.

Biometrisk kryptering kan således både sikre security og privacy. Sådan som de biometriske data indgår i processen ved kun at blive anvendt ved registreringen af en person, hvorefter de transformeres til pseudoidentiteter, kan man faktisk ikke mere definere biometri som “noget du er”, men mere som “noget du har”, nemlig unikke pseudoidentiteter. Det komplette koncept kan i øvrigt også indeholde “noget du ved” (hybridverifikation), hvorefter der sker en effektiv integration af alle hidtil kendte autentifiseringsmetoder. Man kan med rette tale om den højeste grad af en  privacy enhancing technology-løsning. 

Biometrisk kryptering bør være en obligatorisk feature for et fremtidigt dansk borgerservicekort.

I undermenuen biometrisk kryptering kan man finde yderligere information om biometrisk kryptering.