I sommeren 2008 nedsatte justitsministeren et sagkyndigt udvalg med repræsentation fra berørte myndigheder og organisationer, herunder restaurationsbranchen, som skulle foretage en samlet gennemgang og vurdering af, hvordan restaurationer mv. sikres adgang til identitets-oplysninger på personer med restaurationsforbud, uden at en sådan adgang til personfølsomme oplysninger om enkeltpersoner sætter grundlæggende hensyn til persondatabeskyttelsen over styr.
Udvalget har netop afgivet sin betænkning om restaurationers adgang til identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud og den har special interesse for Danish Biometrics, fordi udvalget bl.a. har
overvejet muligheden for at indføre et centralt register baseret på biometrisk adgangskontrol med udgangspunkt i en fingeraftryks-baseret løsning.
Udvalget afviser i sin konklusion et offentligt fælles register baseret på elektroniske fingeraftryk som identifikation, men anbefaler til gengæld et fælles privat register inden for persondatalovgivningens rammer, fordi et sådant register udover navn og CPR-nummer på personer med restaurationsforbud med gæsternes samtykke også vil kunne registrere fingeraftryk i form af templates og andre identitetsoplysninger, som kan anvendes til at sikre en hurtig, effektiv og ensartet adgangskontrol.
Udvalget baserer i høj grad sin anbefaling på, at Datatilsynet allerede har godkendt en løsning af natklubben Crazy Daisy, se vedrørende adgangskontrol på diskoteker. Datatilsynet har i sin afgørelse bl.a. forudsat, at Crazy Daisy med gæstens udtrykkelige samtykke kan behandle oplysninger i form af fingeraftryk (template) og billede og at der ikke gemmes billeder, fingeraftryk (templates) og personnumre eller følsomme oplysninger om strafbare forhold og narkotikamisbrug, hvis samtykket tilbagekaldes. Endvidere fremgår det af afgørelsen, at hvis gæsten tilbagekalder sit samtykke skal Crazy Daisy slette fingeraftrykket (templaten) og billedet.
I korthed går det såkaldte MasterClub system ud på, at gæsten – første gang vedkommende indfinder sig i restaurationen – lader sig registrere i en elektronisk database. Restaurationen bestemmer selv, hvilke identitetsoplysninger den vil registrere. Systemet understøtter således både brug af webkamera, fingeraftryks-læser og magnetkortlæser. Typisk registreres både gæstens navn, adresse, CPR-nummer og fingeraftryk. Endvidere optages der et fotografi af den pågældende.
Det vil efter udvalgets opfattelse være nærliggende at lade branchen selv stå for oprettelsen og driften af et sådant fælles privat register. Overordnet set vil systemet fungere som en forenklet udgave af de gæste-registreringssystemer, som allerede anvendes flere steder i diskoteksbranchen, og som branchen generelt har gode erfaringer med. I modsætning til de eksisterende systemer vil det foreslåede register dog være lands-dækkende og tilgængeligt for alle restaurationsvirksomheder, der ønsker det.
Registret bør så vidt muligt indrettes, så det er kompatibelt med de eksisterende gæsteregistrerings- og adgangskontrolsystemer, som allerede findes på mange diskoteker og natklubber.
Så vidt betænkningen.
Overordnet set er Danish Biometrics glad for at biometrien vinder frem og bliver anerkendt af kunderne som en troværdig teknologi, som kan finde anvendelse i en lang række sammenhænge. Det er imidlertid en vigtig mission for Danish Biometrics at formidle lødig information om biometriens muligheder samt at anbefale en ansvarsbevidst teknologianvendelse.
Det er væsentligt at forstå, at biometri ikke er en mirakelkur mod identitetstyveri, men en teknologiløsning, der i mange tilfælde kan indgå som et ekstra sikkerhedslag i et samlet systemarkitekturdesign (hardware/software/kommunikationskanaler), som er baseret på en risikoanalyse af alle konkrete omstændigheder. Et af de spørgsmål man altid bør stille sig ved brug af ID-teknologer er, hvorvidt det er nødvendigt at sikre en persons identitet, eller om det fuldt ud tilstrækkeligt alene at kræve, at en person skal autentificeres. Biometri linker på en effektiv måde din krop til en ekstern applikation, men eftersom der er tale om en meget unik personsensitiv information, så bør brugeren så vidt muligt have fuld kontrol over sine egne biometriske data.
Betænkningens anbefaling af de eksisterende løsninger, som er baseret på en central database af fingeraftryk, er derfor ikke god nok. Når der nu findes modeller, som både sikrer natklubbernes behov og brugerens privacy-beskyttelse, hvorfor så ikke gøre brug af dem ? Jeg tror, at det skyldes udvalgets manglende indsigt i teknologiens muligheder. Om smart card-løsningen (eller alternativt brug af mobiltelefonens SIM-kort) har jeg udtalt mig til ComputerWorld online i artiklen Fingeraftryk har intet at gøre i centrale databaser. Institut for Menneskerettigheder giver i sit høringssvar udtryk for lignende synspunkter med anbefaling af et såkaldt “gæstemicrochip-kort”.
Iøvrigt, hvorfor ikke også være en smule visionær ved allerede nu at lægge en strategi for et kommende dansk borgerservicekort med biometri ? Det vil jo være nærliggende at et sådant kort med specifikke applikationer/prædefinerede formål knyttet til specifikke ID-hybridverifikationsdata (biometriske pseudo-identiteter) kan finde anvendelse i en situation som den foreliggende. Staten kunne passende starte med at nedsætte en tværgående ministeriel taskforce, som kunne lade sig repræsentere i alle udvalg og kommissioner, hvor et borgerservicekort kunne tænkes at have relevans.
En helt anden ting er, at den praktiske betydning af et fælles register med fingeraftryk nok vil vise sig at være relativ begrænset, eftersom denne registrering kun er en af flere valgmuligheder. Hertil kommer at det er højst tvivlsomt om de personer,som har fået et restaurationsforbud i det hele taget vil lade sig registrere, når det alene er frivilligt. Det fremgår imidlertid helt klart af betænkningen, at implementeringen af MasterClub registreringssystemet i høj grad skulle virke som en præventiv og afskrækkende foranstaltning. Systemet vil derfor i realiteten fremover kunne udvikle sig til en identitetsdatabase for alle natklubgæster, hvorimod den mere privacyvenlige screeningsmodel med negativ-ID verifikation, der forudsætter obligatorisk indrulning af “bøllerne”, ikke kan realiseres. Set i det lys er der grund til at fastholde de principielle betænkligheder overfor betænkningens anbefalinger.
