maj 15 2010

Nogle overvejelser omkring indførelse af adgangskontrol med biometri

Kort fortalt er adgangskontrol et system, der giver mulighed for at kontrollere adgangen til en bestemt fysisk facilitet eller til ressourcer i et edb-baseret informationssystem og et spørgsmål om hvem, hvor og hvornår.

Anvendelse af biometri er interessant fordi det er den eneste teknologi i verden, der er i stand til at binde et bestemt menneskes fysiske krop til hans eller hendes brugeroplysninger og er dermed en meget sikker genkendelsesmetode.

Som det gælder for al implementering af ny teknologi er det basalt at inddrage brugerne aktivt lige fra starten ikke alene i både projekterings-, planlægnings- og udførelsesfasen, men også, så vidt det er muligt, i selve beslutningsprocessen om eventuel anskaffelse af et biometrisk adgangskontrolsystem. Ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt er den enkelte brugers/medarbejders forståelse og opbakning en forudsætning for, at den teknologiske løsning kan tjene sit formål og sikre en optimal ressourceudnyttelse. Det forudsættes som en selvfølge at enhver løsning overholder persondatalovens bestemmelser og at man i tvivlstilfælde skal kontakte Datatilsynet.

Alle biometriske systemer kræver, at brugeren tilmeldes og tildeles brugerettigheder, hvilket er omkostnings- og ressourcekrævende processer (den såkaldte enrolment). Der er en meget velbegrundet modstand mod ideen om store og centraliserede databaser med personlige oplysninger og de bør derfor, efter min personlige opfattelse, undgås så vidt det overhovedet kan lade sig gøre til fordel for såkaldt distribueret lagring med en hurtigere og mere bekvem indrulning  (mach-on-card eller system-on-card). I mange tilfælde vil det være en stor fordel at benytte en eksisterende kort-infrastruktur. I andre situationer kan en sådan løsning være dyrere og derfor kan et alternativ med en centraldatabase eventuelt løses ved at sikre kryptering og brugerkontrol.

Antipati mod en bestemt biometrisk teknologi f.eks. fingeraftryk, iris- eller stemmegenkendelse ud fra kulturelle normer vil nok ikke spille den store rolle i Danmark til forskel fra f.eks. i Japan, hvor modstand mod fysisk kontakt via fingeraftryk har resulteret i en langt større udbredelse af vene-scanning. Men derimod kan en vægring ud fra et privacy-synspunkt bestemt ikke udelukkes, eftersom iris-scanningssystemer vil være i stand til at vise symptomer på visse sygdomme, som nogle mennesker ønsker at holde for sig selv.

En anden vigtig faktor er usability. Der vil således altid være et segment af brugere, der har problemer med f.eks. fingeraftryksscannere på grund af hudtype. Spørgsmålet har i en dansk sammenhæng været rejst i forbindelse med Bornholmstrafikkens biometriske system for pendlere i forhold til keramikere og murere. Man er her tvunget til at indføre et alternativt eventuelt manuelt system og det uanset hvor få brugere det måtte dreje sig om. I øvrigt er det essentielt at der udarbejdes retningslinjer i forhold til handicappede, ældre, etniske minoritetsgrupper samt andre personlige idiosynkrasier.

Den tid det tager at blive identificeret/verificeret vil givetvis have indflydelse i visse sammenhænge, f.eks. hvor der er en stor persontrafik. Teknologier, som irisgenkendelse og forskellige former for adfærdsmæssig biometri, vil derfor i princippet være en fordel, fordi de ikke kræver at brugeren skal foretage sig noget. Imidlertid vil det være overordentlig vanskeligt at forene bekvemmelighedsaspektet med et security- og privacyhensyn.

Et punkt af særlig betydning for valg af et biometrisk adgangskontrolsystem er spørgsmålet om standarder og interoperabilitet. Det vil i almindelighed være god cost-benefit at sikre sig en ikke-proprietær løsning, der tillader integration af teknologier/hardware fra forskellige leverandører. Dette hensyn gør sig i særlig grad gældende for så vidt angår meget store kommercielle og offentlige leverancer. Men det internationale standardiseringsarbejde lader imidlertid meget tilbage at ønske.

Det er også væsentligt at forholde sig til den gevinst, der kan høstes som totalbesparelser gennem hele systemets levetid, dvs. en økonomisk opgørelse over alle indtægter og besparelser samt alle omkostninger til løsningens etablering og drift, herunder omkostninger til videnopbygning og læring af personale og brugere. Her er det værd at fremhæve, at af alle business cases viser biometrisk tidsregistrering, i hvert fald ifølge udenlandske undersøgelser, den korteste og mest sikre ROI, fordi den udelukker, at en kollega “stempler ind” for en anden kollega og at der hermed opnås den sideeffekt der består i, at overarbejde og andre lønafhængige omkostninger reduceres. Som en særlig dansk “krølle” skal det anføres, at Datatilsynet indtil videre kun tillader en tidsregisteringsløsning med biometri i forbindelse med et smart card.

En faktor der også bør indgå i overvejelserne er brug af multimodal biometri med henblik på at gennemføre en sikker og præcis flerstrenget løsningsmodel. Eksempelvis én type biometri som f.eks. ansigtsgenkendelse skal evaluere personer på en overvågningsliste, en anden f.eks. fingeraftryk anvendes til brug for 1:1 autentificering (verifikation) og en tredie udføres i form af tastetryk eller stemmegenkendelse i et call-center til reset af passwords.

En opstilling af tekniske krav til en situationsbestemt og specifik brug af biometri med fokus på brugerbeskyttelse samt brugerkontrol og i sammenhæng med nøje krav til selve implementeringsprocessen vil være den mest fordelagtige gennemførelse af en biometrisk løsning.

apr 24 2010

Ny ENISA risikoanalyserapport om flyrejser med it-i-alting og RFID berører biometri

Med titlen Flying 2.0 – Enabling automated air travel by identifying and addressing the challenges of IoT & RFID technology, har ENISA netop offentliggjort en undersøgelse af Internet of Things og RFID i flytrafikken.

ENISA (Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed) er oprettet i 2004 og har fortrinsvis til opgave, at indsamle relevant information til gennemførelse af en analyse af eksisterende og nye risici, navnlig risici, der kan få følger for de elektroniske kommunikationsnets modstandsdygtighed og tilgængelighed og for autenticiteten, integriteten og fortroligheden i forbindelse med denne kommunikation. Agenturet skal ligeledes udvikle “fælles metoder” til forebyggelse af sikkerhedsspørgsmål, bidrage til bevidstgørelse og fremme udvekslinger af “den aktuelt bedste praksis” og “metoder til varsling” samt risikovurderinger og forvaltnings-aktiviteter.

IoT (Internet of Things), der også kan betegnes som it-i-alting, pervasive computing, ubiquitous computing, ambient intelligence eller smartdust, er et koncept der går ud på at forbinde alle mulige objekter med hinanden via trådløse eller kabelforbundne kommunikationsnetværk uanset hvor de befinder sig. Man forestiller sig, at hvis alle ting i vores dagligdag, fra yoghurt til en flyvemaskine, er udstyret med RFID-tags, så kan de identificeres og forvaltes af computere på samme måde som vi mennesker er i stand til. Det skønnes, at IoT skal kode og følge mellem 50-100 billioner objekter. Ethvert menneske er omgivet af mellem 1.000-5.000 genstande.

Som opfølgning på Europa-Kommissionens handlingsplan for Europa om IoT , har ENISA identificeret og vurderet de nye og fremtidige risici, der aktiverer IoT og RFID-teknologi og som specifikt er forbundet med fremtidige flyrejser, hvor rejsende, lufthavnspersonale og bagage skaber et stigende, løbende samspil mellem intelligente enheder. Det indebærer udveksling af store mængder af følsomme oplysninger og eftersom der er ca 28,000 flyvninger i Europa hver eneste dag (eller ca 10 mill. pr. år), så er betydningen af flyrejser let at forstå, som det hedder i pressemeddelelsen i forbindelse med rapportens offentliggørelse.

På baggrund af en omfattende risikovurdering baseret på en lang række scenarier der involverer IoT og RFID, identificerer rapporten væsentlige sikkerhedsrisici, privacy, sociale samt juridiske konsekvenser og kommer også med konkrete administrative, forskningsmæssige og juridiske anbefalinger. Risici omfatter “brud på retningslinjer for flyrejser, frustration hos de rejsende og ringe social accept, tab og krænkelser af borgerns/passagerens privacy samt social udstødelse”.

Enisa´s direktør Dr. Udo Helmbrecht har i øvrigt følgende bemærkninger til rapporten: “For til fulde at kunne udnytte fordelene ved IoT, er det nødvendigt at identificere de udfordringer og risici som IoT indebærer på en proaktiv måde. Disse risici har ikke altid noget at gøre med teknologien som sådan, men derimod med den måde, vi bruger den på”.

Rapporten præsenterer følgende anbefalinger:

Tre policy anbefalinger:

  • Revurdere eksisterende forretningsstrukturer og indføre nye forretningsmodeller. Lufttransportens aktører (f.eks. flyselskaber, lufthavne, logistikfirmaer og myndigheder) bør proaktivt planlægge, designe og være opmærksom på nye forretningsmodeller
  • Brugervenlighed og rummelighed med hensyn til udstyr og procedurer
  • Udarbejde og gennemførere politikker for data management og databeskyttelse

Fem anbefalinger for forskning:

  • Databeskyttelse og privacy
  • Usability
  • Multi-modal autentifikation i forbindelse med biometriske procedurer
  • Foreslå standarder for krypteringsprotokoller og
  • Identificere og forstå en referenceramme for tillid

Tre juridiske anbefalinger:

  • Support til brugerne, f.eks bedre information om behandling af brugernes data og mulighed for bedre at kunne udøve rettigheder som bruger
  • Prioritere information og data
  • Harmonisering af dataindsamling i lufthavnsbutikker samt øge bevidstheden blandt rejsende om indsamling og behandling af data

Tre anbefalinger gives specifikt til Europa-Kommissionen:

  • Håndhævelse og anvendelse af retningslinjer for EU-regelsættet
  • Tilpasning af både industrielle og samfundsmæssige behov i forskningen samt etiske grænser for forskningen
  • Behov for konsekvensanalyser og piloter med hensyn til nye teknologier før implementering

Rapporten oplister følgende risici som de mest betydningsfulde:

  • Svigtende reservation, check-in og boarding procedure – proceduremæssige/ operationelle fejl og andre organisatoriske afbrydelser
  • Problemer i forbindelse med udstedelse/kontrol af e-visa – f.eks. risikoen for staters manglende evne til at udstede og kontrollere brugen af elektroniske visa på grund af systemfejl, svigt af udstyr og identitetstyveri
  • Tab eller brud på borgerens/pasagererens privacy – IoT er karakteriseret ved forekomsten af udstyr, sensorer, læsere, og applikationer, som har potentialet til at indsamle en flerhed af datatyper om enkeltpersoner, der bevæger sig i disse miljøer
  • Kompromittering og misbrug af statsejede person- og passager databaser
  • Genbrug af data/function creep – risikoen for, at data vil blive brugt til formål, enten som supplement eller helt andre, som oprindeligt var angivet
  • Bekymring i forbindelse med sundhedsbehandlinger – Det forventes, at IoT vil skabe betydelige konsekvenser for fremtidig levering af grænseoverskydende sundhedsydelser
  • Bruger frustration og lille grad af brugeraccept
  • Aggressiv profilering og social sortering fører til social udstødelse – I et omfattende interaktivt miljø som IoT er dataindsamling og profilering kendsgerninger som ikke nødvendigvis er negative som sådan. Imidlertid vil overdreven dataindsamling og profilering uundgåeligt føre til social sortering i henhold til kommercielle eller andre formål, der kan føre til udstødelse af mennesker og hindre adgang til forskellige tjenester
  • Lovgivningen halter bagud i forhold til den hurtige teknologiske udvikling
  • Manglende overholdelse af persondatalovgivning

For så vidt angår biometri, som dette indlæg herefter vil koncentrere sig om, omtaler rapporten en række scenarier hvori indgår biometriske procedurer i forbindelse med automatisk autentifikation, der er relevant som en del af de såkaldte fast-track programmer ved check-in og boarding. For at speede boarding proceduren op anvendes såkaldt smart boarding,der er et passager management system, hvor passageren allerede er identificeret på baggrund af det link der er etableret mellem check-in systemet og boarding kontrol via DCS (departure control system). Af eksempler kan nævnes det såkaldte Privium system i Schipol og det automatiske system i gateområdet i Heathrow’s terminal 5. Imidlertid forudsætter et sådant system en forhåndsgodkendelse af det pågældende lands datatilsyn, fordi private firmaer ikke umiddelbart kan få adgang til de biometriske data, der er gemt i e-passets chip, hvilket har fået flere flyselskaber, f.eks. Air France, til at lancere egne proprietære systemer for intra-Shengen flyvninger.

I en præcisering af beskyttelsesværdige materielle værdier fremhæver rapporten som en høj værdi e-pas og ID-kort, der betegnes som ny generation IoT smart ID med embedded RFID, digitalt foto og biometriske data (f.eks. fingeraftryk og irismønstre). Ligeledes betragtes specifikt mobiltelefonen og PDA´en som et medie af høj værdi.

I den efterfølgende fortegnelse af større risici bliver der i underkategorien “organisatoriske og policy risici” gjort en særlig bemærkning om lagring og indsamling af biometriske data i statslige centraldatabaser. Det hedder endvidere, at “en sammenkædning af identitet med biometri ofte er blevet fremført som værende problematisk på grund af risikoen for, at sådanne data kan kompromitteres. Mens passwords eller pinkoder kan ændres, er dette ikke tilfældet, såfremt en identitet er blevet afsløret ved brug af biometri…” Og længere henne hedder det: “Tab eller kompromittering af biometriske data repræsenterer en unik og stor potentiel skaderisiko i form af identitetstyveri” samt at “unøjagtige data kan medføre, at borgerne kan blive identificeret forkert som ‘mistænkte’ (falske positiver), hvorimod faktiske gerningsmænd ikke vil blive behørigt afsløret (falske negativer).” Det bemærkes herefter at “automatiske procedurer med anvendelse af biometri til kontrol i databaser muligvis ikke er det ultimative universalmiddel i forbindelse med identitetsproblemer.”

I sammenhæng med risikoen for aggressiv profilering og social sortering, der kan lede til social udstødelse, nævner rapporten specielt det forhold, at biometrisk udstyr kan udelukke visse kategorier af personer på grund af selve måden de fungerer på. Eksempelvis kan både meget gamle og unge have problemer med at afgive fingeraftryk eller gennemføre iris-scanninger (øjensygdomme osv.). Fingeraftryks- og irisscannere betragtes også som en teknisk risiko, idet de kan være ineffektive i forhold til visse ældre passagerere eller personer med fingerskader. Sådanne risici anses for at være en såkaldt “ikke-ondsindet “fejl” ved de biometriske sensorer og som en teknologisk begrænsning, hvor manuelle processer vil være en løsning heraf.

I listen over sårbarheder og trusler (bilag I) er det interessant, at “overafhængighed af biometri” betragtes som en sårbarhed (v23). Det nævnes, at biometrisk identifikation har relativt høje fejlprocenter (især automatisk ansigtsgenkendelse). Selv om moderne biometriske sensorer (især fingeraftryk og iris) er vanskelige at kompromittere (liveness detection), så er det stadig muligt at spoofe dem. Det er en vigtig sikkerhedsfaktor at have kendskab til mangelfulde biometriske systemer, jfr. Large-scale Biometrics Deployment in Europe: Identifying Challenges and Threats.

Det er også vigtigt at gøre opmærksom på listens angivelse af “statens overvågning af borgerne” som en trussel (t26). en ubegrundet politisk dagsorden fører ofte til en overdreven overvågning af borgerne. Enhver omtalt sag (sandfærdig eller opfundet) svækker på dramatisk vis tilliden til og accepten af teknologi (især biometri og RFID). Endelig kan man nævne “ringe accept af udstyr/procedurer” (t30). RFID opfattes af mange som en trussel mod privacy (“spychips”). I forbindelse med en offentlig EU-høring om RFID var de fleste bekymringer relateret til privacy. Også nogle biometriske teknologier har lav social accept, særligt fingeraftryk, som i almindelighed betragtes som knyttet til strafferetlig efterforskning.

Som det fremgår ovenfor er et af rapportens forskningsanbefalinger såkaldt multi-modal autentifikation. Automatisk autentifikation anses for at være nøglen til en effektiv og sikker operationel procedure i lufttransportsystemet. Erfaringerne viser imidlertid, at de nuværende implementeringer af biometriske systemer stadig viser visse svagheder, selv om de i princippet synes at være lovende. Brug af multifaktor autentificering (f.eks password plus biometri, biometri plus token) har potentialet til at hæve sikkerheden generelt. På samme måde vil multimodal biometri (parallel anvendelse af en flerhed af biometriske teknologier) gøre autentifikationsprocessen mere robust overfor fejl og omgåelse. Et andet aspekt er muligheden for at øge systemets fleksibilitet ved anvendelse af alternative autentificeringsfaktorer i de tilfælde, hvor den primære autentificering ikke er til rådighed (f.eks iris scanning for personer, der ikke har fingeraftryk).

Konklusionen er en anbefaling om mere forskning og udvikling af biometriske procedurer til autentifikation, dels for så vidt angår specifikke teknologier, dels for så vidt angår multimodal løsninger, der kombinerer forskellige teknologier med henblik på at overvinde deres individuelle svagheder.

Enisa-rapporten zoomer ind på 2 vigtige temaer, dels om den stigende betydning af IoT generelt og dels specifikt i relation til den enorme forøgelse af lufthavnssikkerheden i kølvandet på 11. september. Der er tale om menneskeskabte trusler og sårbarheder og ikke om naturskabte, som jo ellers er ret aktuelle med de islandske vulkanske sandkorn. Enisa´s risiko- og sårbarhedsanlyser og i den sammenhæng også de såkaldte PIA´er (privacy impact assessments) er gode værktøjer med henblik på security og privacy awareness om materielle og immaterielle værdier. Det er min opfattelse at der altid bør tages udgangspunkt i den personlige integritet og jeg synes at rapporten er opmærksom herpå. Jeg er også enig i, at der bør forskes mere i multifaktor autentificering og multimodal biometri. Imidlertid er det nærliggende at gøre opmærksom på, at et smart card med biometrisk kryptering kunne være et fremtidigt all in one rejsedokument, der i høj grad vil kunne imødegå en lang række af de opstillede risici i relation til centrale databaser og beskyttelse af den enkeltes privacy og persondata.

apr 2 2010

Kursus i biometri er en succes

I august 2006 tog Danish Biometrics initiativet til at oprette et kursus i biometri i samarbejde med Institut for Informatik og Matematisk Modellering under Danmarks Tekniske Universitet og Fraunhofer Institut für Graphische Datenverarbeitung (IGD).

Kurset udbydes under åben uddannelse, hvor alle kan deltage, hvis man har de nødvendige faglige forudsætninger, i modsætning til deltagerkredsen i AMU-uddannelserne. Kurset retter sig derfor også til medarbejdere i virksomheder med henblik på kompetenceudvikling og opkvalificering. Det er en kendsgerning, at fremtidens dygtige medarbejdere tiltrækkes af en virksomhedskultur, hvor uddannelse og udvikling er en selvfølge og det gælder selvfølgelig også i det segment, som Danish Biometrics dækker.

Selvom kurset er forskningsorienteret, så er indholdet i det væsentligste en generel introduktion, som vil være relevant for alle der beskæftiger sig profesionelt med biometri og dermed for alle medlemskategorier af Danish Biometrics.

Forelæser er professor Christoph Busch, som i international målestok er en af de ypperste kapaciteter indenfor biometrisk forskning og undervisning. Christoph Busch har deltaget i et utal af forskningsprojekter og er for tiden bl.a. involveret i the Turbine Project.

Cand. polyt. Mohammad Omar Derawi, der frekventerede kurset i 2008, afsluttede sit speciale med titlen “Multi-modal Biometric Authentication using Gait and Fingerprint on Mobile Devices” på Gjøvik University College. I specialet kombinerede Mohammad analyse af personlige gangarter med fingeraftryk for at udvikle en teknologi, der kan få mobiltelefoner til at genkende deres ejer og dermed fungere som tyverisikring. Han forsker nu videre i biometri på Center for Advanced Security Research Darmstadt i Tyskland. Læs mere om Mohammad Derawi her.

Om sit kursusophold på DTU udtaler Mohammad bl.a. følgende:

“Jeg vil gerne rose professor Busch for sin professionelle indsats og lærer-til-student vejledning. Læreren har en stor erfaring indenfor biometri og har givet en detaljeret beskrivelse af de vigtigste biometriske systemer man mest benytter i dag. Gennem de 3 uger har læreren dækket emnerne:
Fingeraftryksgenkendelse
Venegenkendelse
Ansigtsgenkendelse (inkl 3D)
Irisgenkendelse
e-pas
Multibiometriske systemer (kombinationer af flere biometrier)
Kvalitet af biometriske prøver
Mere information om kurset kan findes her. Kurset har været yderst interessant i hele forløbet. Det er spændende at se hverdags-eksempler på forskellige biometriske systemer. Der gives ikke kun en teoretisk forklaring, men der vises også praktiske eksempler. Derfor synes jeg at jeg har lært meget.”

Op imod 100 danske og udenlandske studerende med forskellig baggrund har fra starten i 2007 og indtil nu gennemført kurset, som i 2010 afvikles i de 3 første uger af juni og som allerede på nuværende tidspunkt er ved at være fuldtegnet. Et kursushold kan bestå af op til ca. 40 deltagere. Det er hensigten at videreudvikle kurset med yderligere moduler og Danish Biometrics vil indgå i en konstruktiv dialog med DTU og øvrige samarbejdspartnere herom. Vidensformidling og uddannelse er nemlig vigtige elementer i opbygningen af en fremtidsorienteret nicheindustri.

Danish Biometrics kan varmt anbefale kurset på DTU.

mar 30 2010

Forskning i biometrisk kryptering viser lovende resultater

Formålet med biometrisk kryptering er at optimere privacy så meget som muligt. Forskningen er relativ ny og der findes forskellige metoder til biometrisk kryptering, men grundprincippet i forskningen går ud på at udvikle metoder til

  • at beskytte den digitale biometriske værdi på en sådan måde, at den ikke kan føres tilbage til en bestemt person
  • at en fikseret ‘erstatningsværdi’ for den biometriske værdi ikke kan bruges til at genskabe den originale biometriske værdi og
  • at flere ‘erstatningsværdier’ af den samme biometriske værdi ikke kan genkendes op mod hinanden

Det eneste og for tiden største EU FP7 forskningsprojekt om biometrisk kryptering og biometrisk innovation i det hele taget er the Turbine Project, der løber fra 2008-2011 og som har et budget på knap 75 mill. kr. Turbine er et akronym for Trusted Revocable Biometric Identities. Konsortiet har ti medlemmer, herunder Gjøvik University College, Philips Research Europe, Precise Biometrics, Sagem Sécurité og University of Twente. Konsortiet har oprettet to rådgivende komiteer, der skal facilitere samarbejdet med hensyn til kompetencer og viden om databeskyttelse, privacy og øvrige brugerinteresser. Jeg har selv fornøjelsen at repræsentere European Privacy Institute i den ene af de to rådgivende komiteer med særlig fokus på privacy evaluering. Derudover er der deltagelse af bl.a. Berliner Beauftragter für Datenschutz und Informationsfreiheit, Commission Nationale de Informatique et Libertiés, ENISA, NIST, SWIFT og Unafhängiges Landeszentrum für Datenschutz. Man kan roligt konstatere, at konsortiet består af nogle af de fremmeste teknologileverandører, forskere og eksperter i biometri, privacy og databeskyttelse på internationalt plan i dag.

Projekideen går ud på, at

  1. transformere et fingeraftryk til såkaldte “pseudo-identiteter”
    1. parametre danner uafhængige identiteter: ID1, ID2,…IDn
    2. ingen mulighed for at linke forskellige ”pseudo-identiteter”
  2. uden mulighed for “reverse-engineering”

Det er hensigten at skabe et ID management-koncept, der indbefatter biometri og certifikater samt databeskyttelsesmekanismer ved hjælp af forskellige identiteter (pseudo, som vælger, som skattebetaler osv.) deriveret af en betroet identitet. Dette opnås ved at skabe tillid til tokenindehaveren med hans fingeraftryk, der er transformeret og substitueret i stedet for at blive krypteret. Revokation kan gennemføres uden indvirkning på det originale fingeraftryk.

Det årlige plenummøde med deltagelse af de to rådgivende komiteer fandt i år sted 18.-19. marts i smukke gamle arkitektoniske rammer i universitets- og ølbyen Leuven i Belgien og var denne gang organiseret af Katholieke Universiteit Leuven, et andet medlem af Tubine konsortiet.

Et af hovedpunkterne på mødedagsordenen er projektstatus. Projektet kan siges at have to udfordringer, dels samfundsmæssige, dels teknologiske.

De væsentligste samfundsmæssige udfordringer er:
1. biometri til brug for ID management
- hvornår er det nødvendigt at supplere login/password med en sikker token?
- skaber det mere tillid eller mere bekvemmelighed?
2. privacy: indvirkning på revokation af den beskyttede template
- et biometrisk eksemplar er persondata: specifikke management karakteristika.
- en Turbine Pseudo-identitet (PI) er deriveret af et biometrisk eksemplar: dermed er det persondata
- TURBINE faciliterer måden at håndtere persondata på: revokation, reusability, brugerkontrol, verifikation versus identifikation osv.

Forskningsprojektets teknologiske udfordringer er:
1. systemets performance
- kan resultaterne af biometrisk kryptering sammenlignes med en state-of-the-art fingeraftryksløsning?
- har forskellige leverandører en procesorienteret interoperabel løsning?
2. security ≈ irreversibilitet af pseudo-identiteten
- denne egenskab åbner døren til nye fordele: revokation, privacy-beskyttelse, multi pseudo-identiteter
- men såfremt mekanismen bliver hacket, så er “kuren værre end sygdommen”
- mulige sårbarheder: FAR angreb (false acceptance rate) osv.

Turbine har designet en komplet referenceramme for biometrisk template beskyttelse baseret på digitale pseudo-identiteter. Enrolment består af en feature extractor (biometrisk sensor) og en pseudo identity encoder (supplerende data), der henholdsvis kreerer en pseudoidentitet (PI) og såkaldt hjælpedata (AD). Feature extractoren kan enten slette eller gemme den biometriske reference. PI og AD kan gemmes på forskellig måde, enten på et smart card, en stregkode eller en central database og skal tilføre yderligere identitetsbeskyttelse til applikationen. PI sendes videre til applikationen til match (pseudo identity comparator). AD sendes videre til selve verifikationsprocessen,hvor den indgår i en pseudo identity recoder sammen med PI* (en regeneration af PI, der samtidig sendes tilbage til applikationen) og hermed udgør supplerende data sammen med et fra en biometrisk sensor frisk indfanget eksemplar, der efter brug øjeblikkelig slettes igen.

Projektet er struktureret i 4 delprojekter og forskellige scenarier bliver i samarbejde med de relevante konsortiedeltagere evalueret både teoretisk med hensyn til privacy og security og praktisk med hensyn til en flerhed af fingeraftryks-sensorer/algoritmer. Feltanalyserne, der er væsentlige for projektets succes, er komplicerede, fordi de skal tage højde for en række relationelle og variable forhold, så som sensortype, algoritme, brugeren samt miljøet. Til trods herfor så overholder den indtil dato foreløbige benchmarking, der er baseret på en række kontrollerede og ukontrollerede sessioner, de minimumstestkrav (bl.a. i henhold til ISO/IEC 19795-1), der er opstillet.

Det er min opfattelse, at the Turbine Project er det hidtil mest visionære biometriske forskningsprojekt overhovedet,idet der sættes en helt ny målestok for teknologianvendelsen. At de foreløbige testresultater har vist sig at svare til forventningerne, er for mig at se meget opmuntrende og vil derfor kunne få stor indflydelse på hvorledes f.eks. især fremtidige udgaver af EU-passet og et kommende dansk borgerservicekort skal designes.

Biometri kan betragtes i sammenhæng med de såkaldte privacy enhancing technologies (PETs) eller på dansk privatlivsfremmende teknologier. PETs er forholdsregler i et sammenhængende system af informations- og kommunikations teknologier (IKT), der beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata; uden samtidig at miste datasystemets funktionalitet. PET princippet relaterer sig til biometri ud fra to synspunkter. For det første ved at betragte biometri som princippets objekt, således at implementering og anvendelse af biometri skal følge et omfattende og korrekt privacy-system med henblik på at sikre privacy-beskyttelsen. Men man kan også betragte biometri som et egentligt PET-værktøj, idet biometri kan være en del af en privacy-beskyttende metode i sig selv. Og det er netop det som er scopet for Turbine projektet, eftersom biometri anvendes til at sikre de forskellige identiteter. Man gør brug af den egenskab som er helt unik for biometri i modsætning til passwords og standard tokens, nemlig at linke den menneskelige krop til brugerens psudo-identiteter (personlige nøgler).

De af konsortiet opstillede privacy-principper og metodologi i henhold til krav og retningslinjer i ISO/IEC JTC1 (struktur og arkitektur for ID management og privacy) kan meget vel sætte en ny banebrydende standard for ID verifikation med biometri som den bærende teknologi.

Man har længe kunnet iagttage, at markedet for biometri udvikler sig alt andet end forudsigeligt og at den ikke følger den gængse adaption for såkaldt disruptiv innovation (ingen tornado effekt), uagtet at biometri teoretisk set kan betegnes som en disruptiv teknologi. Men Turbine projektet og konceptet for biometrisk kryptering kan uden tvivl fremskynde en positiv vækst.

Det er derfor vigtigt at fremhæve perspektivet i forskningen, fordi modellen tager udgangspunkt i at sikre brugerens persondata og privacy samtidig med at den effektivt eliminerer de klassiske sårbarheder ved biometri (spoofing, public domain biometrics). Hermed vil løsningerne uden tvivl bidrage til at skabe øget tillid til selve teknologien og imødegå den skepsis, der nogen steder hersker med hensyn til troværdigheden ved biometri.

mar 2 2010

Ajourføring af artikel 29-arbejdsgruppens dokument om biometri

EU´s artikel 29-arbejdsgruppe vedrørende databeskyttelse og privacy har netop offentliggjort sit arbejdsprogram for 2010 og 2011.

Arbejdsgruppen er nedsat i henhold til artikel 29 i direktiv 95/46/EF (EU´s persondatadirektiv). Det er et uafhængigt EU-rådgivningsorgan for databeskyttelse og privacy og består af de 27 EU-landes respektive datatilsyn samt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Dets opgave er beskrevet i artikel 30 i direktiv 95/46/EF og artikel 15 i direktiv 2002/58/EF.

I arbejdsprogrammet fremhæves det, at WG29 har til hensigt at opdatere WP80 on biometrics, som blev vedtaget 1. august 2003 og som har haft til formål at bidrage til en effektiv og ensartet anvendelse af de nationale regler om persondatabeskyttelse i henhold til Direktiv 95/46/EF for så vidt angår biometriske systemer.

Selvom dokumentet har mere end 6 år på bagen indeholder det alligevel en lang række almengyldige grundholdninger. Et af de vigtigste pointer, der støttes af adskillige datatilsynsmyndigheder er, at biometri “helst ikke bør gemmes i en database, men kun i en enhed, som udelukkende er til rådighed for brugeren, som f.eks. et mikrochipkort, en mobiltelefon eller et bankkort. Med andre ord, programmer til autentifikation/verifikation, der kan gennemføres uden en central lagring af biometriske data bør ikke omfatte overdreven brug af identifikationsteknikker”.

Synspunktet baseres på en fortolkning af direktivets formålsprincip, herunder især en evaluering af, at det samme formål ikke må kunne opnås med et mindre indgribende middel. WG29 anfører endvidere at den centraliserede lagring øger risikoen for brug af de biometriske data som nøgle til at forbinde forskellige databaser (function creep).

WG29 pointerer endvidere, at det bør undgås at systemer indsamler biometriske data uden datasubjektets (brugerens) viden og dette legitimitetsprincip indgår således også i evalueringen af behandlingen af biometriske data. Et samtykke defineres, således også i overensstemmelse med persondataloven, som en enhver frivillig, specifik og informeret tilkendegivelse, hvorved datasubjektet indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling (videregivelse).

Det noteres i dokumentet, at det såkaldte proportionalitetsprincip imidlertid har været hovedkriteriet i næsten alle afgørelser truffet af de respektive datatilsynsmyndigheder til dato vedrørende behandling af biometriske data.

WG29 konkluderer, at de fleste biometriske data indebærer behandling af persondata og at det derfor er nødvendigt fuldt ud at respektere principperne om databeskyttelse. selvom arbejdsgruppen nævner, at det fortsat påhviler industrien, at udvikle biometriske systemer, der er i overensstemmelse med databeskyttelsesregelsættet, så fremhæves det afslutningsvis, at en adfærdskodeks baseret på en dialog med alle involverede parter, vil være en perspektivrig måde at fremme databeskyttelse på.

Så vidt WG29´s dokument.

Selvom mange af de principielle synspunkter stadig er valide i dag og vil være det i en rum tid fremover, så udelukker det imidlertid ikke at der kunne være behov for en justering af artikel 29-arbejdsgruppens anbefalinger fra 2003. Man kan sige meget godt om det såkaldte proportionalitetsprincip, der som et knæsat juridisk begreb i EU-retten kræver, at et indgreb ikke er mere vidtgående end hvad formålet tilsiger. Problemet er imidlertid, at hele regimet hviler på en skønsmæssig vurdering af ukonkrete principper i forhold til meget konkrete sager. Det skaber usikkerhed for brugeren, såfremt forvaltningspraksis opleves som inkonsekvent ikke alene på nationalt plan, men også at eksempelvis det spanske datatilsyn vurderes til at have en mere lempelig fortolkning end det franske datatilsyn. Det er også uomtvisteligt, at branchen foretrækker ensartede konkurrence- og markedsvilkår på europæisk plan. Man kan fremføre, at sådan må det nødvendigvis være, især når der er tale om anvendelse af teknologi, der er i en rivende udvikling. Men det udelukker ikke, at det kan overvejes at indføre visse minimumsgarantier for brugeren, som også branchen herefter kan indrette sig efter.

I et tidligere blogindlæg har jeg stillet spørgsmålet om der er behov for en Lex Biometricus? og har fremført en række af de problemstillinger om biometri, som også fremgår af WG29´s dokument. Et af de punkter jeg her vil fremhæve, er det – efter min opfattelse – indlysende behov for at opstille ufravigelige specifikke privacy principper om f.eks. dataminimering, gennemsigtighed, optimal bruger kontrol og forbedret sikkerhed. Et sådant regelsæt på EU niveau vil have den helt afgørende konsekvens, at centrale databaser med biometriske data ikke vil kunne oprettes og hermed vil en af artikel 29-arbejdsgruppens væsentligste anbefalinger blive ophøjet til lov og der vil i manges øjne blive skabt en tiltrængt retssikerhedsmæssig klarhed.

Den opdatering af WP80, som WG29 selv lægger op til vil efter alt at dømme indgå i den igangværende revision af persondatadirektivet og der vil helt sikkert blive lejlighed til en konstruktiv dialog med WP29 og Datatilsynet om de berørte emner.

feb 27 2010

Fokus på adfærdsmæssig biometri

ENISA udsender jævnligt notater til politiske og andre beslutningstagere om emner, der anses for at udgøre nye security trusler.

ENISA har netop udgivet et notat, der har til formål at introducere muligheder, begrænsninger så vel som de væsentligste uenigheder mellem eksperter om adfærdsmæssig biometri.

Notatet fremhæver nogle hovedpunkter om adfærdsmæssig biometri:

Adfærdsmæssig biometri er et værktøj, som kan øge sikkerheden for autentifikation og for anvendelsen af IDS (intrusion detection systems), i nogle tilfælde med meget lille indvirkning på brugeren.

De er af størst nytte i multimodale systemer (de systemer, der anvender mere end én type af biometri på samme tid) som et supplement til mere robuste metoder, især fordi de fleste typer af adfærdsmæssig biometri er meget følsomme i funktion. F.eks. er tastetryks mønster afhængig af tastaturhardware, øjeblink frekvens afhænger af belysning osv.

Nogle typer af adfærdsmæssig biometri kræver specialiseret og til tider meget påtrængende udstyr, der kan være for generende for brugeren.

Andre typer af adfærdsmæssig biometri tilbyder på den anden side en gennemgående diskret teknik til at identificere og klassificere individer. Sådanne diskrete teknikker kan imidlertid være en udfordring for så vidt angår at indhente brugerens samtykke, som loven ofte kræver i mange tilfælde.

Dataindsamling ved hjælp af adfærdsmæssig biometri kan anvendes til sekundære formål, der kan omfatte behandling af meget følsomme oplysninger, som kan udledes af de indsamlede data.

Adfærdsmæssig biometri er sårbar over for flere typer spoofing angreb specifik for teknikken.

Adfærdsmæssig biometri defineres i notatet som en teknologi til at identificere en person ved de unikke egenskaber af de aktiviteter, som personen udfører enten bevidst eller ubevidst. Notatet nævner nogle nye og interessante typer som f.eks.:

Øjeblinks mønster: tidsintervallet mellem øjeblink, hvor længe øjet holdes lukket ved hvert blink, de fysiske karakteristika et øje undergår, når det blinker.

ECG: egenskaber ved elektromagnetiske signaler frembragt af det menneskets hjerte.

EEG: egenskaber ved elektromagnetiske signaler frembragt af menneskets hjerne.

Spil strategi: en statistisk model af spillerens strategi i forskellige spil, herunder rollespil online. Kan bruges til at afsløre svindlere og er af stigende betydning ved store multiplayerspil med rigtige penge. Dette er stadig vigtigere i massivt mutiplayer spil om rigtige penge.

En teksts stil: mange sproglige egenskaber kan profileres, som eksempelvis: leksikalske mønstre, syntaks, semantik, pragmatik, informationsindholdet eller emnets distribution via en tekst.

En række teknikker er begrænset til specifikke brugersituationer, eksempelvis bilisters køremåde (med henblik på at identificere bilister), trykmønster for håndgreb (autentificering til håndholdt udstyr, herunder våben) og kreditkorts brugsmønstre (afsløring af kreditkortsvindel).

Notatet fremhæver såkaldte kontroversielle emner og åbne spørgsmål om adfærdsmæssig biometri.

Nogle af teknikkerne kan udlede meget følsomme oplysninger, således i forbindelse med analyse af EEG mønstre, der udover identifikation kan ekstrahere information om en persons tankevirksomhed ud fra optegnelser over hjerneaktiviteten (funktionel magnetisk resonanstomografi). Eller ganganalyse, som kan afsløre depression eller Parkinsons sygdom. Andre teknikker har imidlertid ikke denne sammenhæng mellem den biometriske analyse og følsomme data eksempelvis tastetryk mønster. Selve brugersituationen kan også få betydning, idet personfølsomme data kan holdes privat i forhold til autentifikation af en hjemmecomputer i modsætning til virksomhedens webapplikationer.

Derudover findes der allerede tekniske løsninger, der kan begrænse eksponering af data fra adfærdsmæssige biometriske profiler, forudsat at der er tillid til den dataansvarlige (f.eks. kryptografisk hashing af profiler). Der er tale om et forskningsområde som er i sin vorden, men som utvivlsomt vil vokse i de kommende år.

Andre biometriske karakteristika som f.eks. ganganalyse og tastetryk mønster er meget lidt påtrængende for den enkelte, men rejser derfor på den anden side spørgsmål om samtykke, eftersom identifikation kan finde sted uden den pågældendes viden.

Et andet aspekt af særlig interesse er fejlraterne. Mange adfærdsmæssige biometriske teknikker har fejlprocenter, som er for høje til at gøre dem egnede til isoleret brug som autentificeringsteknologi. Det rejser spørgsmålet om at kombinere en autentificeringsteknik med en anden, f.eks. tastetryk og fingeraftryk.

De fleste teknikker til adfærdsmæssig biometri er følsomme i forbindelse med gennemførelsen. Således er gangart ved hjælp af videoanalyse følsom overfor de konkrete belysningsforhold, ligesom tastetryk analyse er afhængig af tastaturharware. Igen anbefales multimodale systemer for at gøre metoden mere robust.

Spoofing-angreb er et væsentligt tema i forbindelse med biometri og tages op i notatet. Der angives 3 typer: ved tvang af ægte bruger, replay af “ægte” biometri samt efterligning af ægte brugers biometri.Der er et vist sammenfald af spoofing-metoder overfor både fysiologisk som adfærdsmæssig biometri, men med nogle domænespecifikke forskelle. Eksempelvis er replay-angreb ofte forekommende ved stemmeefterligning. Med henblik på at forebygge computerstyrede spoofing-angreb, forskes der intenst på at udvikle computerstyrede metoder til automatisk at differentiere menneskelige og computerstyrede egenskaber (CAPTCHAs) samt kryptering af profiler og templates.

Notatet afsluttes med at fremhæve 5 områder for fremtidige trends og forskning i adfærdsmæssig biometri, nemlig standardisering, multimodal biometri, privacy enhancing technologies, ingen påtrængenhed samt nøjagtighed.

Kommentar

Notatet giver et hurtigt overblik over biometri baseret på adfærdsmæssige menneskelige egenskaber, som først i de senere år er blevet gjort til genstand for øget forskning og udvikling. Det skyldes først og fremmest en ide om at udvikle biometriske teknologier, som er endnu sværere at kompromittere. Men som det fremgår af notatet er der en lang række omstændigheder man bør tage i betragtning, ikke mindst med hensyn til privacy, for at designe en sikker, men også i lige så høj grad en etisk forsvarlig løsning. Af særlig interesse er imidlertid de lovende resultater af multimodal biometri, hvor en teknologi baseret på en fysiologisk egenskab kombineret med en adfærdsmæssig egenskab væsentligt forbedrer matching-resultatet og dermed løsningens sikkerhed og troværdighed. Jfr. f.eks. følgende rapport Performance Analysis of Multimodal Biometric System Authentication.

Download ENISA-notatet her. For yderligere information henvises til videncenter om biometriske udfordringer og multimodal biometri.

feb 20 2010

Visionen om et dansk borgerservicekort lever men handling efterlyses!

Der er god grund til at være tilfreds med, at videnskabsminister Helge Sander for nogle dage siden har udsendt en pressemeddelelse hvor et af de langsigtede initiativer i arbejdsprogrammet frem til 2020 er, at “danskerne skal tilbydes et biometrisk borgerkort af høj kvalitet og sikkerhed – forhåbentlig fra 2015.”

Visionen kommer sågar ind på en 3. plads næstefter at sikre den digitale signatur, NemID for alle danskere fra 1. januar 2011 og at det danske universitet i Beijing bygges, således at de første studerende og forskere kan tage det i brug i 2013.

Ministeren fremhæver, at vi allerede nu skal forberede os på tiden efter krisen og at ” ….vi skal være klar til at udnytte fremtidens muligheder.”

Det er en rigtig indstilling at have til et sådant stort projekt, som rummer mange fordele for både borger som samfund og som i øvrigt vil være i smuk harmoni med regeringens digitaliseringsstrategi om at IT skal spare det offentlige for milliarder. Der henvises derudover til Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.

Allerede i 2008 anbefalede Danish Biometrics nedsættelsen af et visionsråd for projektets interessenter med det formål at fastsætte krav og processer (strategiplanlægning, fælles terminologi, målrettet projektstyring, arbejdsgange, metoder mv.) for et biometrisk borgerservicekort. Derudover har Danish Biometrics ved flere lejligheder anbefalet at et borgerservicekort og hele infrastrukturen skal beskyttes i henhold til “privacy by design”-principper, herunder designes med biometrisk kryptering. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at EU Kommissionen selv har klassificeret biometri som en privacy enhancing technology, som det fremgår af den nyligt offentliggjorte endelige rapport af ESRIF.

Interessen og setuppet er der. Vi mangler blot startskuddet til at gå i gang og jo før jo bedre. Kalenderblade vendes hurtigt, når det drejer sig om store IT-projekter og  al erfaring fortæller os derfor, at det er vigtigt at der afsættes den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til indførelsen af et borgerservicekort. Et sådant samfundsmæssigt projekt bør gennemføres på baggrund af en kvalificeret offentlig debat og en grundig forberedelse af de teknologiske og organisatoriske muligheder med implementering af små trinvise pilotforsøg og frem for alt med en kvalitetssikring og brugerevaluering som topprioritet.

Er der forresten grund til at mene, at Danmark for alvor er faldet bagud i udviklingen ? Lad os se hvorledes det forholder sig i de andre europæiske lande med hensyn til et borgerservicekort.

IDABC har i oktober 2009 udgivet en statusrapport om eID interoperabilitet i forbindelse med europæiske eGovernment Services med det formål at indsamle information om eID praksis og udvikling i EU og tilknyttede lande. For god orden skyld bemærkes, at der i referatet fra udvalgte dele af rapporten ikke benyttes en stringent terminologi, idet e-ID, identitetskort, borgerkort eller borgerservicekort anvendes i flæng. Den sidste betegnelse foretrækkes af Danish Biometrics for at understrege kortets funktion og formål og ikke mindst at der er forskel på at sikre identitet og autenticitet (verifikation).

Af rapporten fremgår det, at ud af 32 lande udsteder 27 identitetskort (84%), heraf er 6 eID-kort udstedt af et privat certificeringscenter i henhold til aftale med en offentlig myndighed (Østrig, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Sverige).

Ud af disse 27:

udsteder 3 et papirbaseret ID-kort og har ingen specifikke planer om nationale eID-kort: Bulgarien, Grækenland og Nederlandene. En avanceret plan for et eID-kort (det såkaldte eNIK) blev rapporteret i Nederlandene i den forrige udgave af nærværende rapport, men den er i øjeblikket taget op til fornyet overvejelse til fordel for et mere omfattende samarbejde med private certificeringsudbydere.

13 udsteder et papirbaseret ID-kort, men har mere eller mindre konkrete planer om et eID-kort i den nærmeste fremtid: Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Tyrkiet.

13 udsteder eID-kort. Herunder falder imidlertid den førnævnte gruppe på seks hvor et eID-kort er udstedt af et privat certificeringscenter i henhold til aftale med en offentlig myndighed (Østrig, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Sverige), og i de syv andre udstedes eID kort udstedes af en offentlig myndighed (Belgien, Estland, Finland, Italien, Litauen, Portugal og Spanien).

Der er således 5 lande, der i øjeblikket ikke udsteder identitetskort: Danmark, Irland, Letland, Norge og Storbritannien. Der er dog planer om at udstede eID-kort i en eller anden form i alle disse lande undtagen Danmark. I Storbritannien og Letland, vil regeringen sandsynligvis udstede eID kort, mens det i Norge og Irland vil blive overladt til den private sektor at udstede et chipkort i henhold til en statslig bemyndigelse.

Det fremgår af rapporten, at Danmark traditionelt sikrer autencitet på en kombination af sygesikringsbeviset og kørekortet eller pas og bankkort. I elektronisk sammenhæng udføres autentificeringsfunktionen af OCES signaturløsningen, der i rapporten karakteriseres som en blød certifikatløsning. Rapporten noterer, at mens OCES vil blive opgraderet i fremtiden er brug af smart cards for tiden ikke planlagt.

Endvidere hedder det i rapporten, at det således er klart, at ID-kort er en dominerende identifikationsløsning i de lande rapporten har undersøgt ved at være i brug i 84% af landene, med kun Danmark som det land, hvor det ikke diskuteres at introducere et borgerskort i en hvilken som helst form i overskuelig fremtid. Det står klart, at selv om det bestemt ikke bliver altomfattende, vil eID-kort blive mere udbredt i de kommende år.

Når man ser på brugen af biometri i forbindelse med borgerkort, nævner rapporten at 5 lande ud af 32 rent faktisk anvender biometri (Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal og Spanien), i alle tilfælde baseret på fingeraftryksoplysninger (i hashet form for så vidt angår det italienske borgerkort). Som det fremgår af 2007-udgaven af denne rapporten, så har Litauen og Nederlandene endnu ikke gemt fingeraftryk i deres eID kort, hvilket i begge tilfælde hænger sammen med en opgradering af deres respektive identitetskort.

Fire andre lande planlægger at introducere biometri (Frankrig, Estland, Tyrkiet og Storbritannien) igen baseret på fingeraftryk. Af disse har kun Frankrig erfaring med indsamling af fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af identitetskort. Tre lande (Tyskland, Polen og Rumænien) har overvejelser om brug af biometri i fremtidige teknologier, især i forbindelse med de pågældende landes planlægning af eID, men der foreligger endnu ikke nogen detaljer herom.

Et flertal af de undersøgte lande (20 af 32 lande eller 63%) har endnu ikke eventuelle planer for biometri, og brugen af biometriske data er ikke blevet indberettet af noget land som en autentifikationsmetode til specifikke eGovernment-applikationer (bortset fra e-passet).

Rapporten slår fast, at selvom der synes at være en stigende støtte for biometri, så er teknologien endnu ikke særlig udbredt i forbindelse med borgerkort. Status kan siges at afspejle den aktuelle forskel i de europæiske lande til den teknologiske parathed og de socio-kulturelle holdninger til biometri.

Det er dog prisværdigt at den danske videnskabsminister har meldt ud, at skal vi i Danmark have et borgerkort, så skal det være med biometri. Men Danish Biometrics anbefaler, at sætte handling bag de smukke intentioner nu !

For yderligere information vedrørende borgerservicekortet henvises til videncenter.

feb 11 2010

Afslut med fingeren

Af: Andreas Dohn, Journaliststuderende ved Syddansk Universitet 

Fingeraftryk i centrale databaser er en cocktail, der før har mødt modstand fra borgere og privacy-fortalere. Men når bloddonorerne på Odense Universitetshospital skriver under med fingeren, skal de ikke frygte for datasikkerheden, siger blodbankens ledende overlæge.

De ruller frivilligt ærmet op og lader nålen trænge gennem huden. Sådan har det altid været. Men fremover vil donorerne på Odense Universitetshospital (OUH) også blive tvunget til at afgive et fingeraftryk, når de besøger blodbanken. 
Odense Universitetshospital har som det første sted i landet indført elektroniske spørgeskemaer, som donorerne skal underskrive med pegefingeren, før de giver blod:
”Fordelen ved fingeraftryk er, at vi kan identificere donoren fra gang til gang og vide, at det er den rigtige donor, vi har fat i,” siger Jørgen Georgsen, ledende overlæge i blodbanken på Odense Universitetshospital.

Kun en kode
Det har tidligere skabt debat, når diskoteker og lufthavne indfører fingeraftryk eller irisskanning som adgangskontrol. Men Jørgen Georgsen mener ikke, at donorerne skal frygte for deres datasikkerhed, når de sætter pegefingeren på blodbankens scanner.
Fingeraflæseren danner en unik kode ud fra nogle bestemte punkter i fingeraftrykket. Og det er dén kode, som blodbanken gemmer i sin database sammen med donorens personnummer. Ikke et billede af selve fingeraftrykket, forklarer han:
”Det fingeraftryk, vi tager, er ikke sammenligneligt med det, politiet arbejder med, så det vil ikke kunne bruges i politiets efterforskning.” 
Når donoren møder til næste tapning og indtaster sit personnummer, vil systemet automatisk hente den gemte kode og sammenligne den med donorens ’nye’ fingeraftryk.
 ”Det er ikke sådan, at aflæseren går ned i en stor database og leder alle vores 13.000 donorer igennem og kigger på deres fingeraftryk,” siger Jørgen Georgsen:
”Den sammenligner bare Bjarnes nuværende fingeraftryk med det fra tidligere. Og hvis de ikke passer sammen, så er det ikke Bjarne, der er her nu. Mere kan den ikke sige. Den kan ikke sige, at det er Peter, der er her i stedet for eller sådan noget.”

”Smartcard en bedre løsning”
Frederik Kortbæk er netværkskoordinator i Dansk Privacy Netværk, der har forskere med interesse for overvågning og privatlivsbeskyttelse på medlemslisten. Han roser først og fremmest blodbanken for at tage fingeraftrykket i brug:
”Formålet er at sikre, at blod tilhører en bestemt person og kun denne person. Der er tale om en sikkerhed, som både er i brugerens og blodbankens interesse.”
Frederik Kortbæk er dog generelt betænkelig over for fingeraftryk i centrale databaser, og han mener, at blodbankens system kunne gøres endnu mere sikkert:
”Den mest optimale privacyløsning ville være at gemme det digitaliserede fingeraftryk i krypteret form på et smartcard i stedet for i en central database,” forklarer Frederik Kortbæk.
Et smartcard er et lille plastikkort, der indeholder oplysninger om kortholderens fingeraftryk, og det har samtidig en scanner indbygget. Når en person forsøger at bruge kortet, sammenlignes hans fingeraftryk med det, der ligger gemt.
Frederik Kortbæk mener, at donoren på den måde vil være bedre sikret mod misbrug, fordi fingeraftrykket ikke er gemt andre steder end på selve kortet.
”Det er den løsning, som de europæiske datatilsyn generelt anbefaler,” siger han.

Mange flere oplysninger i blodprøven
Jørgen Georgsen mener dog ikke, at et smartcard er den bedste løsning for blodbanken. Dels er kortene alt for dyre, og dels kan donoren ikke blive tappet, hvis han glemmer kortet derhjemme:
”Det, synes vi, er dårlig service over for donorerne, hvis de er kommet helt her ud,” siger han og påpeger, at blodbanken i forvejen ligger inde med en masse personfølsomme oplysninger om donorerne – i modsætning til diskoteker og motionscentre.
”Der er mange flere oplysninger i den blodprøve, man giver, end i fingeraftrykket. Og der er rigtig mange donorer, vi har gemt DNA på. Det er faktisk en større risiko, som folk ikke tænker så meget på,” forklarer Jørgen Georgsen.

Uden om Datatilsynet
Det er Datatilsynet, som fører tilsyn med persondataloven og vejleder myndigheder og virksomheder om behandling af personoplysninger. Chefkonsulent Jakob Lundsager oplyser, at blodbanken ikke har rettet henvendelse til Datatilsynet, før fingeraftrukket blev indført. Og derfor har tilsynet ikke beskæftiget sig med det specifikke system. 
Men Jakob Lundsager skønner, at blodbankens normale omgang med personfølsomme oplysninger kan være et argument for, at det også er forsvarligt at indføre fingeraftryk som identifikation.

Lever op til loven
I blodbanken føler man sig godt dækket ind. Jørgen Georgsen understreger, at systemet lever op til de gældende regler.
”Vi oplyser donorerne om alt det, vi gemmer, første gang de er her,” siger han og forklarer, at det altid kræver donorernes tilladelse, hvis blodbanken skal give oplysninger videre.
Derfor kan donorerne roligt give det elektroniske spørgeskema fingeren.

jan 18 2010

Biometri har fremtrædende plads i rapport fra European Security Research and Innovation Forum (ESRIF)

I over 2 år har mere end 600 eksperter og en plenarforsamling på 65 medlemmer fra hele Europa i et åbent forum under European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed. Resultatet foreligger nu i en diger rapport på 323 sider og er dermed det største bidrag af sin art i Europa til dato.

ESRIF, der er etableret i 2007 på vegne EU-kommissionen og de 27 medlemslande, har haft til formål at kortlægge en dagsorden for forskning og innovation i sikkerhed med følgende pejlemærker:

  • Sikkerhedsperspektiver på mellemlangt og på langt sigt (op til 20 år)
  • Europæiske, nationale og regionale perspektiver, der bygger på tidligere EU rapporter
  • Øget koordinering med andre institutioner, der er involveret i forskning og innovation i sikkerhed
  • Samfundsmæssige og teknologiske aspekter af sikkerhedsforskning
  • Fremme inovation som grundlag for et europæisk sikkerhedsmarked, der udnytter stordriftsfordele på europæisk plan
  • Vejledning for interessenter, der forbereder sikkerhedsrelevante forskningsprogrammer i Europa

I rapportens indledning hedder det bl.a. : “Med afsæt i behovet for en langsigtet fremtidsforskning er ESRIF gået til opgaven ved at udarbejde et sæt af sammenhængende scenarier, der er baseret på at kombinere nuværende tendenser med henblik på at skabe alternative fremtidige scenarier med en 2030 tidshorisont. Disse scenarier har omfattet en række risici, fra naturlige til menneskeskabte hændelser og er blevet brugt til at teste og identificere hvordan risici og udfordringer på kort- og mellemlang sigt, kan kan udvikle sig på lang sigt.

Forebyggelse er nøglen til at minimere virkningerne af disse risici. ESRIF har indtaget en holistisk tilgang til sikkerhed og med anvendelse af den bredest mulige definition af begrebet sikkerhed og undersøgt, hvordan dette kan opnås i forhold til selve samfundet og de friheder man ønsker at bevare eller styrke.

Det er ESRIFs opfattelse, at denne fremgangsmåde skaber afsæt for den fremtidens sikkerhed i Europa; en videnskabelig, teknologisk og industriel base, hvorfra det nødvendige udstyr, teknologi og best practices lader sig uddrage med henblik på at levere sikkerhed samt et stærkt socialt engagement, der sikrer et ansvar for anvendelsen så vel som en akcept af sådanne løsninger.

Mange spørgsmål såsom klimaændringer, råvareknaphed, virkningen af nano-teknologi eller det omfattende cyberspace-miljø skaber nye risici men fjerner sjældent radikalt de gamle. Disse it-netværks stigende evolutionære kompleksitet og indbyrdes afhængighed forstørrer deres virkning og nedbrud på samfundet og det bliver derfor vanskeligt at forudse og forstå effekter af disse trusler.

ESRIF formål er at tilvejebringe en fælles forståelse af sikkerhed, forskning og innovation med henblik på at støtte en mere ensartet procedure. Derfor foreslår ESRIF at styrke den europæiske fremstillings- og servicesektors rolle og evne til at investere i væsentlige forsknings-og udviklingsaktiviteter. Med såvel national som europæisk støtte vil denne investering give et solidt grundlag for at løse fremtidige risici, uden at diktere en bestemt løsning for en given udfordring.”

ESRIF anbefaler, “at den eksterne dimension af sikkerhed bør stå højt på dagsordenen for enhver efterfølgende sikkerhedsforskning og innovationspolitik. EU og dets medlemsstater er en del af en meget indbyrdres afhængig og kompleks verden. Fejlslagne stater, grænsestridigheder, miljømæssig migration og ressource-konflikter har alle i stigende grad interkontinentale, hvis ikke globale konsekvenser. Europa kan ikke ignorere disse eksterne risici og trusler eller deres virkning på sin indre sikkerhed.”

Rapporten fastslår herefter, “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”. For så vidt angår ESRIF “skal en konkurrencefordel og førende position for Europa på det globale sikkerhedsmarked reflektere europæiske værdier”. På den baggrund opremser rapporten en række hovedbudskaber som følger:

• Samfundsmæssig sikkerhed
Europas sikkerhed er uadskillelig fra de sociale, kulturelle og politiske værdier, der adskiller europæisk levevis i al dets mangfoldighed. Forskning i sikkerhed og innovation skal løse disse værdiers langsigtede sårbarhed ved europæiske økonomiske, kulturelle, politiske og teknologiske systemer.

• Samfundsmæssig modstandskraft
I betragtning af en uforudsigelighed i menneskeskabte og naturlige trusler, bør forskning og innovation i sikkerhed fokusere på at styrke Europas iboende ukuelighed og evne til effektivt at overvinde kriser ved at styrke sammenhængskraften og robustheden af samfundsmæssige systemer og deres grænseflader til sikkerheds-teknologier.

• Tillid
Sikkerhed forudsætter at der opbygges tillid mellem mennesker, institutioner og teknologier. Under forhold med trusler styrker tillid åbenhed og social integration. Det spiller en afgørende rolle i krydsfeltet mellem borgere og regeringer, velfærdsydelser og institutioner, informationstjenester, IKT og andre teknologiske systemer, og lokale og globale markeder.

• Interoperabilitet
Sikkerhedsorganisationer står i stigende grad over for tekniske, operationelle, og menneskelige spørgsmål om interoperabilitet i forhold til deres geografiske og organisatoriske grænser. En stærk politisk vilje til at dele aktiver og standarder over hele Europa vil give os alle mulighed for i fællesskab at håndtere sikkerhedsproblemer i forbindelse med en stadigt mere indbyrdes forbunden verden.

• En systematisk tilgang til kapacitetsudvikling
Den stigende kompleksitet i sikkerhed kræver stadig mere sofistikerede strategiske fremsyn og risikovurderinger, modulære generiske funktioner og løsninger på det system til system niveau.

• Industripolitik
Europa har en meget omfattende industri kapacitet og videngrundlag på sikkerhedsområdet, men udgør kun et fragmenteret marked. At rette op på dette vil åbne døren til en førende position på det globale sikkerhedsmarked og gøde en effektiv europæisk industri og tilbyde vort samfunds bedste sikkerhedsløsninger til hele verden. Denne ambition kræver et klart politisk valg og en overbevisende europæisk industripolitik.

• Innovation
For at bevare sikkerheden i Europa, er der behov for stærke interne videnskabelige, teknologiske og industrielle kompetencer. Det er vigtigt at udnytte denne viden gennem pooling af midler og klyngedannelse for at maksimere synergien mellem forskellige teknologier, interessenter og services og ved at etablere et systematisk samspil mellem udbud og efterspørgsel for at sikre, at sikkerhedsløsninger er effektivt skræddersyet til at opfylde operationelle behov.

• Security by design
At sikre fremtiden, vil kræve, at sikkerheden behandles som en integreret del af et givent system, proces eller drift fra tidspunktet for konceptualisering. Nuværende add-on sikkerhedsløsninger er ikke længere tilstrækkelig. Europa har brug for en systemisk tilgang til sikkerhed.

• Awareness gennem læring og uddannelse
Uddannelse og scenarie-baseret undervisning vil bidrage betydeligt til en generel anerkendelse og erkendelse af, at sikkerhed er et fælles ansvar for alle aktører, især for politiske beslutningstagere, lovgivere og borgere.”

Den strategiplan for de næste 20 år der er baseret på ovennævnte hovedbudskaber benævnes i rapporten ” the European Security Research and Innovation Agenda” eller ESRIA og er struktureret i 5 klynger. 11 arbejdsgrupper har på tværs af de 5 klynger ydet bidrag med hensyn til kapacitet og teknologi. Kapacitet defineret som evnen til at udføre en specifik opgave eller funktion har været det primære grundlag for arbejdet ud fra en tæt analyse af sikkerhedsrisiko og udfordringer. Kapaciteter er katalogiseret efter deres hastende karakter som:

  • Umiddelbare tiltag
  • Handlinger, der kræves på kort til mellemlang sigt samt
  • Foranstaltninger, der skal støttes på lang sigt

På grund af det enorme antal kapaciteter, der er genereret af arbejdsgrupperne, og af hensyn til variationsgraden af granularitet og beskrivelsens omfang, er disse arrangeret i funktionelle grupper for at lette visualiseringen. Med relevans for Danish Biometrics vil jeg koncentrere mig om klyngen vedrørende sikring af identitet, adgang og transport af mennesker og gods samt de dertil knyttede arbejdsgruppers input. Til slut opsummeres med rapportens anbefalinger.

Imidlertid er der grund til at hæfte sig ved den første klynge, der er beskrevet i rapporten under betegnelsen: Sikkerhedscyklus, forhindre, beskytte, forberede, reagere og afhjælpe.

Det understreges således,”at overvågning i stigende grad er et centralt element i security management og finder sted ved hjælp af en række virkemidler, fra CCTV til forskellige biometriske værktøjer. Eftersom disse redskaber allerede er udviklet, forbliver indvirkningen dårligt forstået på europæiske værdier i forholdet mellem overvågning og friheds- og menneskerettigheder, placeringen af de nye teknologier i samfundet, deres rolle i forbindelse med sikkerhedskriser samt deres konsekvenser for den enkelte. Fremtidig forskning og innovation bør nøje vurdere disse samfundsmæssige spørgsmål og deres relation til Europas sikkerhed.”

I samme afsnit fremhæves det også, “at testning og evaluering af nye teknologier af first movers er afgørende. Der er ikke nok muligheder for at arbejde med teknologier, der stadig er i udviklingsfasen. Dette er en fremtidig prioritet for innovation, således at nye teknologiske løsninger kan optimeres under virkelige forhold i et tæt samarbejde mellem udviklere og brugere.”

Til slut i dette afsnit nævnes det, “at en effektiv behandling af ofre kan kræve biografiske og biometriske oplysninger. På samme måde som oplysninger om redningsmandens identitet, kompetencer og kvalifikationer er nødvendige for at facilitere et effektivt interoperabelt kommando-og kontrol-samarbejde. Derfor må de almindelige standarder for databeskyttelse tilpasses nødsituationer. En række krisetyper har regionale eller internationale virkninger: management bygger på flere forskellige instanser. Koordinering mellem disse instanser rejser specifike spørgsmål om deres forskelle i organisation, metoder, sprog og kultur. Interoperabilitet på kommunikationsniveau er nøglen. At forbedre vores forståelse for evnen for sådanne organisationer til at samarbejde fleksibelt er en prioritet.”

I afsnittet om at sikre identitet fremføres det, “at der er behov for at udvikle proaktive metoder til behandling af ID-tjeks og kontrol, herunder brog af mobile teknologier. Forskning er nødvendig for at forbedre nuværende biometriske systemer til identifikation af personer. Derudover er der brug for en holistisk tilgang til grænse-management og en forståelse af grænseaktiviteter inden- og udenfor Europas grænser for at sikre en effektiv grænsekontrol. Det poienteres, at brugervenlige løsninger er et ultimativt output for forsknings- og innovationsinitiativer.”

I lyset af store tab i forbindelse med identitetstyveri og -bedrageri anbefaler ESRIF som et højtprioriteret forskningstema, “at forbedre biometriske devices nøjagtighed ved at udvikle stærk autentificerings-processer og teknologier og ved at forbedre metoder til at sikre online autentifikation af personer uafhængig af hvilket digitalt element de gør brug af.”

Når det drejer sig om udveksling af patientinformation lægges der vægt på, at beskytte den personlige identitet og privacy-rettigheder på samme tid. ESRIF går ind for at gennemføre en databeskyttelse baseret på “privacy by design”, der bør være en del af informationssystemets arkitektur fra start. “For at sikre en reel effektivitet, bør denne “privacy by design”-beskyttelse kombineres med en generel kontrol af personoplysninger, en adskillelse af data fra forskellige datastreams, privacy-management systemer samt effektiv “anonymisering” af persondata. Forskning på disse områder skal videreføres for at sikre, at effektive løsninger er tilgængelige så hurtigt som muligt.”

Herefter fremhæves i rapporten biometrisk forskning i en lang række sammenhænge. f.eks. i sammenhæng med videnskabelige discipliner indenfor efterforskning. Screening- og overvågningssystemer med biometrisk genkendelse ved boarding skal være i stand til uafbrudt at monitorere store menneskemængder med hurtig fokus for at kunne spore potentielt mistænkte uden at misten synet af menneskemængden. Dette forudsætter trådløse/standoff sensorer/scannere, men det fremhæves, at fjernbiometri stadig er i en tidlig udviklingsfase. Derudover forudsætter det sikre metoder til at validere rejsedokumenter, metoder til at afsløre biometrisk spoofing. standardisering samt mobile decvices og high-speed trådløse forbindelser for ID-tjek i buser, toge osv. Rapporten opstiller et mål om, “at et komplet ID-tjek og kontrol inklusive databaseforespørgsel ikke må tage mere end 10 sekunder.” Derudover opstiller rapporten en række forskningstemaer i relation til teknologien især med henblik på at forbedre de biometriske devices robusthed og nøjagtighed.

Det nævnes imidlertid også i rapporten, “at en nøgleudfordring er, at etablere tillid hos brugeren og at netop biometriske systemer repræsenterer nye muligheder for at forbedre et systems effektivitet og security.” WG8 har identificeret 5 topemner, herunder brug og evaluering af biometri i forbindelse med ID management:

  • Tillid til biometriske systemer
  • Biometrisk performance
  • Behov for detektion af egenskaber for vitalitet/anti-spoofing detektion
  • Data beskyttelse
  • Biometrisk tilbagekaldelse
  • Certificering af biometriske systemer

I forbindelse med identifikation af katastrofeofre fremhæves brug af biometrisk og biografisk fusion.

I ID-tyveri kontekst fremføres biometri desforuden som et næste sikkerhedsniveau i forbindelse med e-banking, herunder at integrere biometri for adgang til kortdata. Men samtidig gøres der opmærksom på, “at beskyttelse af biometriske data er nøglen til tillid og at befolkningens bekymring for biometri ofte beror på en manglende viden om teknologien og mistillid til organisationer, som leverer eller administrerer biometriske applikationer.” Særlig opmærksomhed rettes på det såkaldte match-on-card koncept med de deraf følgende privacy fordele.

Med det formål at tilvejebringe en automatiseret grænsekontrol anføres det at biometri for eksempel kan bruges til:

  • En fremskyndet forundersøgelse af registrerede rejsende eller brugere (f.eks ansatte) ved bl.a. grænsekontrolpunkter eller hurtige tracks ved grænseovergangssteder
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig for højrisiko grupper såsom flygtninge og asylansøgerbehandling
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig ved kritiske processer som immigration og statsborgerskab
  • Frembringe effektive of fleksible overvågningslister, der giver større effektivitet og grundig sikkerhedsbehandling
  • Behandle flertallet af rejsende gennem automatiske e-porte

Et interessant bidrag i rapporten er fremhævelsen af kravet om, at indsamlet biometrisk data kun må anvendes til det tekniske og lovlige formål, som er associaret med de registrerede data og at truslen for misbrug af denne information skal adresseres. Det nævnes udtrykkeligt i rapporten, at EU-kommissionen har klassifiseret biometri som en privacy enhancing technology og det fremhæves, “at integration af privacy design i nye security teknologier og systemer vil være en konkurrencemæssig fordel for den europæiske sikkerhedsindustri. Det bør være muligt, at implementere dette design på sådan måde i fremtiden, at mere security ikke betyder mindre privacy.” Rapporten anbefaler endvidere, at der udvikles best practices-modeller samt etiske kodeks.

Det er værd at hæfte sig ved, at rapporten nævner, “at tillid vedrører den enkeltes tryghed til forskellige sikkerhedssystemer og deres operatører. Når det kommer til stykket er tillid kilden til legitimiteten af de demokratiske imstitutioner, som er betroet vor sikkerhed.”

Rapportens policy og operationelle rekommendationer med henblik på at opnå en stærkere forskning og innovation i sikkerhed er:

  • Fælles europæiske kapaciteter
  • Nye policy initiativer
  • Integreret tilgang til security
  • En global dimension
  • Fremtidig security forskning

Sidstnævnte anbefaling refererer til European Security Research and Innovation Agenda, som skal ses som et levende dokument, der for at udvikle sig i forbindelse med Europas interne og eksterne trusselsmiljø, forudsætter:

  • En åben mekanisme der involverer alle interessenter
  • At ESRIA bliver revideret og evalueret jævnligt med særlig opmærksomhed i forhold til rapportens hovedbudskaber

Jeg har ved omtalen af rapporten forsøgt at pinpointe væsentlige passager der kan have interesse for biometriske aktører, men har også haft for øje at sætte teknologien i den rette sammenhæng og fremhævet rapportens hovedformål. Betydelige afsnit og andre vigtige pointer er imidlertid ikke kommet med og derfor kan gengivelsen ikke være fyldelstgørende.

Rapporten er efter min opfattelse et vægtigt bidrag til en dybere forståelse af betydningen for en forstærket europæisk skkerhedsforskning baseret på europæiske værdier. Jeg er især tilfreds med, at den primære opgave for ESRIF er at udvikle kriterier og guidelines for security teknologier og metoder i overensstemmelse med menneskerettighederne i almindelighed og beskyttelsen af privacy. For så vidt angår biometri har jeg ved flere lejligheder selv fremhævet, at teknologien udvikles til netop at beskytte brugerens privacy og at den, implementeret og administreret korrekt på samme tid, kan styrke sikkerheden. Denne dobbelt positive effekt overses desværre ofte i forbindelse med den løbende debat om biometri. Man kan sige, at rapporten ikke fremkommer med væsentligt nyt om biometriens udviklingspotentiale, men det afgørende er, at teknologien fastholdes som en vigtig del af sikkerhedsberedskabet og dermed som en prioriteret del af den samlede forskningsindsats. Om rapportens flotte hensigtserklæringer i almindelighed vil og kan blive efterlevet kan imidlertid kun fremtiden vise.

Rapporten anbefales hermed til læsning og fordybelse med håbet om, at den kan medvirke til at sætte skub i en mere målrettet dansk strategisk forskningsindsats i security. Et tiltag for et par år siden i regi af Innovationsrådet om etablering af en dansk sikkerhedsindustri er så vidt det er mig bekendt ikke realiseret. Men initiativet kan måske i lyset af rapporten blive revurderet. Danish Bioemtrics deltager gerne i disse bestræbelser.

Download rapporten (4,83 MB) her.

Der henvises i øvrigt til rapporten fra Oxford Research fra oktober 2008 ”Om kortlægning og analyse af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri”, der kan downloades her.

Om den svenske rapport “NRA SECURITY – Swedish industry proposal for a National Research Agenda for security” udgivet af VINNOVA, Swedish Governmental Agency for Innovation Systems i juni 2008 henvises til følgende link.