Danish Biometrics har afgivet høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere mv.

Danish Biometrics har afgivet følgende høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere mv. (fingeraftryk i pas), der vedrører indførelse af et gebyr på 25 kr. for optagelse af fingeraftryk:

Med henvisning til Justitsministeriets henvendelse 10. marts 2011 vil Danish Biometrics gerne knytte følgende bemærkninger til lovudkastet.

I henhold til Rådets forordning nr. 2252/2004 af 13. december 2004, som ændret ved forordning nr. 444/2009 af 28. Maj 2009, artikel 1 fremgår det af stk. 2a, ”at følgende personer er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk:

a) børn under 12 år

Aldersgrænsen på 12 år er foreløbig. Den i artikel 5a nævnte rapport skal indeholde en revurdering af aldersgrænsen, om nødvendigt ledsaget af et forslag om ændring af aldersgrænsen. Uden at det berører konsekvenserne af gennemførelsen af artikel 5a, kan medlemsstater, der i deres nationale lovgivning, vedtaget inden den 26. juni 2009, har fastsat en aldersgrænse på under 12 år, anvende denne aldersgrænse i en overgangsperiode på op til fire år efter den 26. juni 2009. Aldersgrænsen i overgangsperioden må dog ikke være på under seks år.

b) personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk.”

Endvidere fremgår det af stk. 2b, at

”Såfremt det midlertidigt er umuligt at optage fingeraftryk af de foreskrevne fingre, tillader medlemsstaterne, at der optages fingeraftryk af de andre fingre. Er det også midlertidigt umuligt at optage fingeraftryk af nogen andre fingre, kan medlemsstaterne udstede et midlertidigt pas med en gyldighed på 12 måneder eller derunder.”

Uanset skannerudstyrets aflæsningsnøjagtighed og betjeningsvenlighed eller operatørens faglige kompetence vil der altid være personer, hvis fingeraftryk det fysisk ikke er muligt at optage. Det kan eksempelvis skyldes disse personers arbejde, som det har været tilfældet med et ganske vist lille antal keramikere, hvis fingeraftryk har været så ”hårde”, at de ikke har været muligt at optage på det af Bornholmstrafikken (nu BornholmerFærgen) anvendte biometriske udstyr for pendlere.

Det er Danish Biometrics opfattelse at en fysisk umulighed ikke bør komme disse personer til last, hvorfor det derfor ikke synes rimeligt, at der også skal betales et om end mindre gebyr i de situationer hvor det viser sig, at der ikke kan optages et brugbart fingeraftryk samtidig med at EU-Forordningen faktisk fastslår, at disse personer er fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk.

Det er Danish Biometrics indstilling, at fleksibilitet og størst mulig hensyntagen til borgeren også for så vidt angår gebyrfastsættelsen er et succeskriterium for borgerens tillid til det biometriske pas og dets implementering.

Selvom gennemførelsen af det danske biometriske pas, der som bekendt udspringer af EU-regulering og ICAO standardisering, ligger fast og ikke er genstand for det konkrete lovudkast, benytter Danish Biometrics afslutningsvis desuagtet lejligheden til at gøre opmærksom på den teknologiske løsnings tekniske implikationer med hensyn til sikkerhed og persondatabeskyttelse og at identifikations- og autentifikationsteknologien på sigt bør forbedres med afsæt i principper om security og privacy by design.

Med venlig Hilsen

Frederik Kortbæk, koordinator, cand.jur.
Bénédicte Lunde-Christensen, specialkonsulent, cand.jur.

Download høringssvaret her.

Download lovforslaget med bemærkninger  her.

DTU Systembiologi nyt medlem af Danish Biometrics

Institut for Systembiologis aktiviteter dækker undervisning, forskning og innovation indenfor fundamentale biologiske problemstillinger inden for cellulære mekanismer, evolution og biologisk diversitet, bioinformatik og metodeudvikling til industrielt relaterede processer.

Instituttets styrke på nationalt og internationalt plan er, at undervisningen og forskningen udspringer af integreret brug af ekspertise i discipliner som molekylærbiologi, genetik, biokemi, mikrobiologi, kemi, fysik, matematik, bioinformatik og kemisk biologi. Der uddannes kandidater og forskere med høje faglige og menneskelige kompetencer. De kvalificeres til at kunne arbejde med komplekse problemstillinger vedrørende forskning og udvikling inden for det systembiologiske, bioteknologiske og mikrobiologiske fagområde, samt at oversætte dette i forskningsbaseret undervisning.

Forskning og undervisning er rettet mod nationale og internationale behov for udvikling af nye behandlingsformer og lægemidler samt bæredygtige, miljøvenlige og konkurrencedygtige bioteknologiske processer.

Det forskningsprojekt, som har givet anledning til medlemskab af Danish Biometrics er “Fra DNA til Portræt” eller DNA2POR. I dette helt nye projekt er det hensigten at etablere et strategisk samarbejde på tværs af to forskningsområder, som traditionelt ikke interagerer – billedanalyse og sammenligningsundersøgelser af genomer.

Deoxyribonukleinsyre eller i daglig tale DNA er en nukleinsyre, der indeholder de genetiske instruktioner, der benyttes i udviklingen og opretholdelsen af alle kendte levende organismer og nogle vira. Genomet eller arvemassen er et fuldstændigt sæt gener for en organisme. Ud fra genomet kan hele organismen (for eksempel et menneske) i princippet rekonstrueres. Menneskets genom indeholder cirka 30.000-35.000 gener.

Målet med forskningen er at skabe et værktøj, der vil gøre det muligt at omdanne den genetiske information fra DNA til et portræt af den person, til hvem DNA´et tilhører. 3D billeder og DNA fra tusindvis af raske, unge mænd vil blive brugt som input, fra hvilken to vektorer for hvert af emnerne vil blive udtrukket. Den første vil beskrive disse personers ansigt – ansigtsnøglen, som vil være resultatet af en billedanalyse ved hjælp af metoder baseret på klassisk software til ansigtsgenkendelse. Den anden vektor vil blive udledt af en genetisk analyse ved hjælp af en SNP-chip, og vil indeholde den digitale information om Single Nucleotide Polymorphisms (SNPs) og Copy Number Variations (CNVs) fra det pågældende emne. Ved hjælp af sammenlignende analyser er det hensigten at identificere de genetiske kombinationer, der styrer værdierne i ansigtsnøglen, og dermed gøre det muligt at udføre reverse engineering (omvendt konstruktion) af et portræt fra DNA.

Mulige anvendelser for forskningen angives at være:

1. Retsmedicin – ukendt gerningsmand
2. Retsmedicin – uidentificeret offer/kropsdel
3. Rekonstruktion af historiske personer
4. Visualisering af et barn som voksen
5. En gammel person som ung
6. Udseende, hvis der er tale om det modsatte køn
7. Forudsigelse af forekomsten af muligt afkom samt
8. Grænseovervågning/lufthavne (ansigtsgenkendelse)

DNA2POR er et internationalt samarbejde mellem Faculty of Health Sciences & Medicine, Bond University, Australien, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet, University of Deusto og University of the Basque Country, den globale franske biometriske leverandør Morpho, der en del af Safran Group, det irsk-slovenske firma GenePlanet , de to danske selskaber TriVision A/S og DNAtest.dk samt DTU Informatik og Center for Biological Sequence analysis, Danmarks Tekniske Universitet.

Direktør Frederik Kortbæk, FK Consulting, er på vegne af Danish Biometrics udpeget som nyt medlem af konsortiets advisory board, der desuden består af bl.a. professor Dr. jur. Dr. med. Dr. h.c. mult. Carlos Maria Romeo-Casabona, University of Deusto og University of the Basque Country. Professor Romeo-Casabona er bl.a. medlem af European Research Area Board samt medlem af den rådgivende komite for Nordic Biometrics Forum. Lektor Hanne Jarmer er projektets koordinator.

Med medlemskabet af DTU Systembiologi runder Danish Biometrics 50 medlemmer. DNA2POR er et yderst interessant biometrisk forskningsprojekt, som når forskningsresultaterne realiseres især kan blive et vigtigt redskab i politiets efterforskningsarbejde, men også kan finde anvendelse inden for andre nye  og interessante fagområder. Danish Biometrics er meget glad for at deltage direkte i forskningssamarbejdet med særlig henblik på dels at udvikle forretningsmodeller og dels rådgive om projektets etiske udfordringer, herunder privacy samt behandlingen af persondata. Danish Biometrics ser DNA2POR som en vigtig styrkelse af den biometriske forskning i Danmark og betragter forskningens potentiale som et projekt, der er oplagt for et af støtteordningerne inden for IKT under EU’s FP7 forskningsprogram.

PrivatTek 2010

Privatlivsbeskyttelse og sikkerhed – en god og tryg symbiose for teknologisk design

Dansk Privacy Netværk, Danish Biometrics, CenSec, Sikkerhedsbranchen, Teknologisk er initiativtager til en ny event PrivatTek 2010, der vil sætte fokus på privatlivs- og persondatabeskyttelse. Arrangementet afvikles som en formiddagskonference fredag den 10. september kl. 9.00-13.00 2010 i Landstingssalen på Christiansborg.

Beskyttelsen af persondata og den enkelte brugers kontrol af egne data er et højaktuelt tema i den intensiverede digitalisering af samfundet. Som bekendt er det muligt at lave et teknologidesign og implementering til sikring af privacy. Disse løsninger, der med et noget nørdet udtryk betegnes som privacy enhancing technologies, er et sammenhængende system af IKT instrumenter som beskytter privacy ved at eliminere eller reducere persondata eller ved at forhindre unødvendig og/eller uønsket behandling af persondata uden at miste datasystemets funktionalitet.

Udviklingen af principper om ”privacy by design” og privacy enhancing technologies vil få stigende betydning i forbindelse med f.eks. den kommende revision af EU´s persondatadirektiv. Sammen med yderligere forventet EU-lovgivning, en øget standardisering og certificering vil det uden tvivl få en positiv afsmitning på produktudviklingen og indførelsen af disse løsninger og her kan danske it-sikkerhedsleverandører få en vigtig rolle at spille. På PrivatTek 2010 vil en række eksperter give en ”state of the art” på den nugældende lovgivning og hvorledes teknologier, der normalt opfattes som overvågningsteknologier, herunder biometri, CCTV og RFID også kan designes og anvendes på en privacybeskyttende måde.

Privacy enhancing technologies er et begreb, der er stort set ukendt for den almindelige borger og det hænger uden tvivl sammen med, at der kun findes relativt få løsninger på markedet og at de hverken er brugervenlige endsige forståelige i en dagligdags sammenhæng. Alt for længe er debatten om disse teknologiløsninger, som faktisk allerede så dagens lys for over 10 år siden,  foregået fortrinsvis i forskningskredse i udlandet. Det er på tide at rejse en offentlig debat samtidig med at både EU-Kommissionen så vel som politikere i Europa i stigende grad erkender, at privatlivsfremmende teknologier kan styrke persondatabeskyttelsen.

Det er et af konferencens hovedformål at formidle en sammenhængende viden og indsigt i “øjenhøjde” til den brede offentlighed om organisatoriske, retlige, etiske og især teknologisk/tekniske aspekter af persondatabeskyttelse og privacy.

Konferencen er gratis og åben for alle, men henvender sig især til beslutningstagere, der beskæftiger sig med information og kommunikation inden for den offentlige og private sektor, It-professionelle, jurister, økonomer, erhvervsledere, iværksættere, politikere og journalister.

Konferencen vil blive optaget på video med efterfølgende on demand streaming.

PrivatTek 2010 åbnes af professor dr. jur. Linda Nielsen, formand for videnskabsministerens It-sikkerhedskomite.

Agenda

Konferenceleder: Søren Duus Østergaard, adm. direktør, Duus Communications ApS

Indregistrering og morgenkaffe
Velkommen v/ direktør Frederik Kortbæk, FK Consulting, koordinator for Dansk Privacy Netværk
Åbningstale v/ professor dr. jur. Linda Nielsen, formand for   IT-sikkerhedskomiteen
Video i teknisk og retligt perspektiv v/ direktør Kasper Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen
Teknologianvendelse og persondataloven v/ kontorchef Lena Andersen, Datatilsynet
Systematisk Innovation med enterprise arkitektur v/ CEO Allan Bo Rasmussen,  EA Fellows ApS
Kaffe/strække-ben pause
Et visionært teknologidesign
v/ lektor Christian Damsgaard Jensen, Danmarks Tekniske Universitet
Incitamenter for privatlivsfremmende teknologier v/Scientific Officer Oluf Nielsen, European Commission, Directorate General Information Society and Media
Paneldebat
Behovet for klare retningslinjer, love og teknologier til beskyttelse af privacy er efterhånden blevet bredt anerkendt. Paneldebatten vil diskutere problemerne med privatlivets fred i nutidens sammenkoblede elektroniske samfund og mulige bæredygtige løsninger.
Deltagere:
MF Yildiz Akdogan, Socialdemokraterne
Lektor Peter Lauritzen, Århus Universitet
Direktør Lars Klüver, Teknologirådet
Direktør Kasper Mikkelsen, Sikkerhedsbranchen
Moderator: redaktør Jan Horsager, Computerworld
Frokost

Download det uddybende konferenceprogram med diverse praktiske oplysninger her.

Der er nu officielt lukket for tilmelding til konferencen. Efterfølgende tilmelding kan dog efter omstændighederne finde sted. For yderligere oplysninger kontakt venligst sekretariatet for Dansk Provacy Netværk.

Sidst opdateret: 8.9. 2010

Konferencens sponsorer

 

    

  

 

Biometri i går, i dag og i morgen

Fredag den 28. maj 2010 afholdt Danish Biometrics sit 2. netværksmøde med over 30 deltagere. Mødet, som blev holdt i Logica Danmark A/S’s lokaler, havde følgende hovedpunkter:

• Paneldebat om Teknologirådets rapport Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfund.
• Foredrag om identifikation i retsmedicin v/Peter Juel Thiis Knudsen, Vicestatsobducent, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.
• Præsentation af Logica Danmark A/S’s netop indviede innovationscenter.

Danish Biometrics bringer her et referat af paneldebatten om Teknologirådets rapport med titlen “Biometri i går, i dag og i morgen”, idet vi anser rapporten og dens anbefalinger som et vægtigt bidrag til en fortsat lødig debat om biometri.

Teknologirådets bestyrelse har i samråd med IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre en teknologivurdering af biometri. Projektets formål er at vurdere, hvilke fordele og problemer udbredelsen af biometriske teknologier fører med sig.

Rapporten indeholder:
• Et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hensigtsmæssig brug af biometriske teknologier.
• En debatterende del, hvor mulighederne og problemstillinger tematiseres og perspektiveres.
• En beskrivende del, hvor karakteristika ved de forskellige teknologier bliver gennemgået.

Rapportens indhold findes endvidere på hjemmesiden www.biometri.info, hvor det bl.a. er muligt i en holdningsundersøgelse at give sin mening til kende.

Indledningsvis præsenterede projektleder, Jacob Skjødt Nielsen, Teknologirådets rapport. Jacob Skjødt Nielsen præciserede i denne forbindelse bl.a., at det er vigtigt ikke at glemme privacy og sikkerhed i forbindelse med udviklingen af biometriske løsninger. Det er endvidere ønskeligt, at den enkelte person bevarer kontrollen med egne data, hvor en mulig løsningsmodel kunne være ”match on card”-teknologi.

Efter denne præsentation gennemgik Søren Duus Østergaard, direktør, Duus Communications ApS, rapportens 10 anbefalinger for fremtidig brug af biometriske teknologier i Danmark. Ifølge Søren Duus Østergaard  er det betænkeligt, at offentligheden grundet den øgede brug af biometri er blevet mindre opmærksom på, hvilke risici der er forbundet med ukontrolleret udnyttelse af biometri. Søren Duus Østergaard håber, at denne rapport vil være en øjenåbner for politikkerne.

I stedet for forhåndsgodkendelse, mener Søren Duus Østergaard, at man skal udarbejde generelle standarter for leverandører af biometriske løsninger, som løbende skal holdes ajour i takt med det aktuelle teknologiniveau. På længere sigt vil målet være at indføre en certificeringsordning med henblik på at sikre  specifikke standarder. 

Derefter var ordet frit. Ordstyrer var Frederik Kortbæk, direktør, FK Consulting, netværkskoordinator, Danish Biometrics.

Ifølge Martin Kiær, Principal Consultant, Logica Danmark A/S må man ikke undervurdere det menneskelige aspekt og en meget lavpraktisk tilgang i forbindelse med biometriske løsninger, da dette i sidste ende vil være udslagsgivende.

”Vi er Tordenskjolds soldater” udtalte Uffe Clemmensen, direktør, Quard Technology ApS meget sigende. Uffe Clemmensen stillede herudover det meget presserende spørgsmål: Hvordan får vi det her ud? (underforstået hvordan udbreder vi kendskabet til biometri?). Mulige løsningsforslag var bl.a. mere dialog og tværfagligt samarbejde med bl.a. myndigheder og erhvervslivet herunder eksempelvis Dansk Industri.

”Vi er ikke alene” lød det fra Allan Bo Rasmussen, Partner, EA Fellows. I et globalt samfund som vores, vil det ifølge Allan Bo Rasmussen være oplagt at udarbejde en international standard hvor bl.a. grundlæggende begreber defineres m.m.

Frederik Kortbæk henledte deltagernes opmærksomhed på personoplysningslovens § 74, hvoraf det fremgår, at brancheforeninger eller andre organer, som repræsenterer andre kategorier af private dataansvarlige har mulighed for, i samarbejde med Datatilsynet at udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en korrekt anvendelse af reglerne i personoplysningsloven.

Herudover fremhævede Frederik Kortbæk pseudonymisering og biometrisk kryptering som et eksempel på en privatlivs-fremmende teknologi, som kan give biometri et markedsmæssigt gennembrud.

Et fremtidigt biometrisk borgerservicekort blev i flere omgange nævnt. Søren Duus Østergaard udtrykte undren over, at man ikke for længst havde taget fat på diskussionen og henviste i denne forbindelse til Tyskland, hvor et borgerservicekort allerede er taget i brug. Herudover blev det fremhævet, at brug af en mobiltelefon frem for et borgerservicekort vil have en række fordele (Jacob Skjødt Nielsen). Forskellige økonomiske aspekter blev ligeledes fremhævet af bl.a. Bjarne Jensen, Direktør, Scan-Tech Sikkerhedssystemer A/S, Martin Kiær, Principal Consultant, Logica Danmark A/S og Conny Borgström,  Area Sales Manager, Speed Identity AB.   

Omend der ikke er nogen teknologiforskrækkelse at spore blandt Fakta’s medarbejdere, er vi langt bagud i Danmark, udtalte John Ravn, Chefcontroller, Fakta A/S.  

Lars Wellmann Thomsen, salgsdirektør, Max Manus A/S efterlyste mere synergi blandt eksisterende teknologier som f.eks. talegenkendelse. Dette tilsluttede Allan Bo Rasmussen sig under henvisning til, om det ikke er på tide at se nærmere på, hvordan biometri kan samarbejde med teknologier som RFID m.m. 

”Nogle gange er det sundt, lige at træde et skridt tilbage for at se sammenhængene lidt på afstand” udtalte Martin Kiær afslutningsvis.

Opsummering:
• Vigtigt ikke at glemme privacy og sikkerhed i forbindelse med udviklingen af biometriske løsninger.
• Ønskeligt, at den enkelte person bevarer kontrollen med egne data, hvor en mulig løsningsmodel kunne være ”match on card”-teknologi.
• Indføre en certificeringsordning.
• Ikke undervurdere det menneskelige aspekt i forbindelse med biometriske løsninger.
• Mere dialog og tværfagligt samarbejde med bl.a. myndigheder og erhvervslivet herunder eksempelvis Dansk Industri.
• Udarbejde en international standard.
• I samarbejde med Datatilsynet at udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en korrekt anvendelse af reglerne i personoplysningsloven.
• Pseudonymisering.
• Brug af mobiltelefon frem for et borgerservicekort.
• Mere synergi.
                            
Referent, stud. jur. Bénédicte Lunde-Christensen, Københavns Universitet. 

Download referatet her. For yderligere oplysninger om netværksmødet tjek afholdte netværksmøder.

Danish Biometrics er blevet associeret medlem af EUROSMART

Eurosmart er en international og privat non-profit organisation, beliggende i Bruxelles, der repræsenterer smart card industrien i forbindelse med udvikling af multisektor IKT-programmer.

Eurosmart er grundlagt i 1995 med det formål at udvikle verdensmarkedet for smarte enheder, smart card security standarder og løbende forbedre kvaliteten og sikkerheden for applikationer.

Medlemmerne består af producenter af smart cards, semiconductors, terminaler, udstyr for systemintegratorer af smart cards, udviklere af applikationer og kortudstedere, der er medlem af arbejdsgrupper ( kommunikation, marketing, security, e-ID,det fysiske design af elektroniske komponenter samt markedspotentialer).

Organisationens medlemmer er for det meste involveret i politiske og tekniske initiativer samt forsknings- og udviklingsprojekter på europæisk og internationalt plan.

Eurosmarts medlemmer er bl.a. Atmel, Austriacard, Gemalto, Giesecke & Devrient, Infineon Technologies, NedCard, Oberthur Technologies, Precise Biometrics, Renesas, Sagem Orga, Samsung, STMicroelectronics, Toshiba, Zetes, GIE Cartes Bancaires, MasterCard, FIME, CEA-LETI, Smart Payment Association, Babysmart samt uafhængige eksperter som Jean-Pierre Delesse og Michel Koenig.

Optagelsen af Danish Biometrics blev bekræftet på generalforsamlingen 20. maj 2010 i München, hvor også arbejdsprogrammet for de kommende år blev fastlagt. Blandt hovedaktiviteterne for 2010 vil være at:

  • Lancere en ny task force for biometri med det formål at udarbejde en vision for state-of-the-art og bedste slutbruger cases så vel som tekniske valg af implementering i kombination med smart card teknologi. Task forcens tilgang vil være at forklare biometri og dens applikationer.
  • Udvikle en vision for “Internet of Things”: en digitaliseret verden kræver mere security ligesom privacy og persondatabeskyttelse
  • Styrke en mission for uddannelse gennem læring på højt niveau af de seneste innovative IKTs startende med M2M kommunikation
  • Fortsætte med at promote interoperabilitet og europæiske standarder
  • Forbedre security certificering ved at presse på for konvergens af certificeringsordninger og udvikling af guidelines for sikkerhedsniveauer

For mere information om Eurosmart tjek: www.eurosmart.com

Med medlemskabet af Eurosmart indleder Danish Biometrics et samarbejde med et af branchens mest betydningsfulde organisationer. Formålet er at påvirke og udvikle smart card teknologien, som i kombination med biometri vil medvirke til at sikre fortrolighed, integritet og autentificering af data. Danish Biometrics deler i store træk Eurosmarts visioner om en ansvarlig teknologiudvikling.

Meget er sket siden Diners Club i 1950 udstedte det første kreditkort af papir og efter at det franske PTT i 1980´erne testede de første chipkort til brug for bankautomater. Smart cards, der kan defineres som et plastikkort med en indlejret computer chip, der kan lagre og behandle data mellem brugere, er involveret i flere og flere dagligdags transaktioner først og fremmest på grund af dets brugervenlighed og fleksibilitet. Ifølge Eurosmarts årlige markedsprognoser vil der således i 2010 blive udstedt op til 5.455 milliarder smart cards (herunder kontaktfri chipkort). En stigning på knap 10 % i forhold til 2009. Heraf er der alene tale om 3.700 milliarder microprocessorer (SIM-kort) til telekommunikation, mens der forventes at blive leveret 860 millioner microprocessorer til brug for finansielle services, detailsalg samt loyality. CAGR ( Compound Annual Growth Rate) forventes ifølge ReportLinker at blive på næsten 13 % i perioden 2010-2012. Med andre ord, er der et kolossalt potentiale for biometri, såfremt teknologien kan benytte den eksisterende smart card-infrastruktur og standard interfaces.

Men der er en løbende udfordring i at forbedre security og privacy og her kan specifik brug af biometri og f.eks. PKI være en oplagt løsning. At biometri er sat på Eurosmarts 2010-aktivitetsplan er derfor meget prisværdigt og det nye organisationssamarbejde med Danish Biometrics skal vel også ses som en manifestation af denne prioriteringsstrategi.

Ud fra et dansk perspektiv kan samarbejdet være med til at styrke de forretningsmæssige relationer, innovation og videnformidling samt en lødig debat om fremtidige biometriske smart card løsninger indenfor f.eks. detailhandlen, finanssektoren, transportbranchen, sundhedsvæsenet, fysisk adgangskontrol og ikke mindst et borgerservicekort med multiapplikationer.

Danish Biometrics opretter brugerforum

Med det formål at varetage alle relevante brugerinteresser har Danish Biometrics oprettet et brugerforum for virksomheder, private organisationer, offentlige myndigheder og enkeltpersoner.

Ideen er at etablere en åben platform, hvor dels aktuelle brugere så vel som potentielle brugere kan fremsætte både konkrete og generelle ønsker, udfordringer, nye features og standarder, og hvor dels Danish Biometrics kan præsentere ideer og forslag til forbedringer og aktiviteter. En sådan dialog er vigtig for ny og kompliceret teknologi, som biometri må karakteriseres at være.

Det siger sig selv, at det er god marketing at lytte til kunderne. At benytte sig af markedsundersøgelser er én mulighed, men at leverandører kan være i en direkte og løbende dialog med nuværende og potentielle kunder og i et tæt og konstruktivt samarbejde med brugerne udvikle nye produkter og løsninger er noget helt andet, som Danish Biometrics kan være med til at understøtte.

Med brugerforummet gøres informationen tilgængelig for alle med det ønske at præge den offentlige debat på en sober måde. Men det er også intentionen at styrke hele branchen og sidst men ikke mindst, at medvirke til en ansvarlig teknologi- og markedsudvikling.

Det nye initiativ imødekommer et længe næret ønske hos både medlemmer af Danish Biometrics samt andre aktører.

Danish Biometrics er blevet medlem af Stork Industry Group

Stork, der er etableret i maj 2008, er et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, som medfinansieres af EU og  består af 29 medlemmer, som omfatter regeringer, forskningsinstitutioner samt private organisationer.

Stork tager sigte på at gennemføre et EU-dækkende interoperabelt system til anerkendelse af Eid og autentifikation, der vil gøre det muligt for virksomheder, borgere og offentlige ansatte at bruge deres nationale elektroniske identiteter i enhver medlemsstat.

Konsortiet vil også genmemføre grænseoverskridende piloter om eidentitets tjenester og lære af praksis om, hvordan sådanne tjenester rulles ud samt erfare hvilke fordele og udfordringer et EU interoperabilitetssystem til anerkendelse af eID vil bringe.

STORK´s interoperable løsning til elektronisk identifikation (eID) er baseret på en distribueret arkitektur, der vil bane vejen for fuld integration af EU’s e-tjenester under hensyntagen til de specifikationer og infrastrukturer, der allerede eksisterer i EU’s medlemsstater. Den løsning, der skal udvikles skal være robust, gennemsigtig og sikker og skalerbar, og bør gennemføres på en sådan måde, at den er bæredygtig efter pilotprojektet.

Projektet vil:
Udvikle fælles regler og specifikationer for genkendelse af eIDs på tværs af nationale grænser;
Gennemføre tests, i real life miljøer, af sikker og brugervenlige eID-løsninger for borgere og virksomheder;
Interaktion med andre EU-initiativer for at maksimere nytteværdien af eID-tjenester.

Det vil blive gjort ved at forberede og gennemføre flere piloter med tjenester, som vil have stor potentiel virkning og som er tilstrækkelig sikker, ved at gøre brug af åbne standarder, hvor det er muligt og under hensyntagen til beskyttelse af personoplysninger.

Piloterne vil teste den fælles specifikation for eID for adskillelige applikationer, der har en væsentlig indvirkning på eGovernment i hele Europa:
En demonstrator, der viser, at grænseoverskridende elektroniske tjenester kan fungere i en række medlemsstater. Applikationerne omfatter nationale portaler fra Østrig (help.gv.at), Estland (eesti.ee), Tyskland (Mein-service-BW), Portugal (portaldocidadao.pt) og Storbritanien, en regional portal fra Catalonien i Spanien og en specifik service for fælles aktiviteter for at arbejde i Belgien (limosa.be)
 
Saferchart pilotten vil bygge en platform med et sikkert online-miljø, hvor mennesker kan kommunikere online ved brug af deres eIDs og demonstrerer dets anvendelse i et omfattende pilotprojekt.

Eid eID Student Mobility pilot vil facilitere studenters mobilitet på tværs af Europa fra et universitet til et andet i en række medlemsstater. Dette vil især gøre det muligt for udenlandske studerende at få adgang til alle on line services, der tilbydes af et bestemt universitet og som gør brug af deres nationale eID-kort til eIdentification eller digital signatur.
 
eID Electronic delivery pilot vil demonstrere grænseoverskridende elektronisk levering baseret på den eksisterende indenlandske infrastruktur. Denne levering er afgørende for eGovernment med henblik på at indgå elektroniske transaktionsprocesser elektronisk herunder som anmodet af EUs service direktiv at være i stand til at gennemføre administrative procedurer fuldt elektronisk.

Change of Address for EU citizens pilot har til formål at teste brugen af eIDauthentication til støtte for den elektroniske proces for adresseændring af EU-borgere, der flytter til andre medlemsstater. Eftersom denne tjeneste har stor indflydelse på borgernes mobilitet, er den omfattet af de 20 basale serviceydelser for EU-Kommissionens i2010 eGOV handlingsplan.

For yderligere oplysning om Stork tjek: www.eid-stork.eu.

Som de første repræsenterer Danish Biometrics danske branche-interesser i Stork og med medlemskabet ser Danish Biometrics muligheder for at være med i en vidensformidling og for deltagelse i de forskellige piloter om eID og eGovernment. Samarbejdet vil være værdigfuldt som en del af processen for et dansk borgerservicekort, som forventes at blive indført indenfor de nærmest følgende år.

Danish Biometrics blogger

Danish Biometrics lancerer en ny webportal og blog. Formålet er at sætte netværket i stand til at kommunikere endnu mere interativt med omverdenen med brug af en lang række nye virkemidler og features. F.eks. kan man nu lytte og se audio og video podcasts ligesom en række RSS feeds løbende vil orientere om produktnyheder, casestories, ny forskning og branchenyt om biometri. Hertil kommer muligheden for banner og showcase reklamer i begrænset omfang.

Som en ny feature inviteres eksperter til at komme med indlæg om aktuelle biometriske emner  ligesom der også  introduceres månedlige fokusomtaler af Danish Biometrics medlemmer.

Videncenteteret vil som hidtil være spækket med relevant information om biometri og vi vil selvfølgelig fortsætte med at være Nordens største informationskilde til biometri.

Med blogfunktionen er det håbet, at komme i mere direkte kontakt med alle der har interesse for biometri og teknologiudvikling. En lødig og løbende debat er meget vigtig ikke kun for Danish Biometrics, som er interesseret i at medvirke til, at udvikle kompetencer og hele tiden forfine produkter, koncepter og services, men også  for hele samfundet som sådan.

For god ordens skyld skal det understreges, at indlæg, kommentarer, artikler, indhold af audio og video podcasts mm. alene er udgivernes ansvar og ikke nødvendigvis er udtryk for Danish Biometrics holdninger.

Danish Biometrics ændrer struktur

Siden foråret har bestyrelsen haft møder med henblik på at fastlægge foreningens strategi for de kommende år, herunder at tilpasse foreningens organisation.

I den strategiplan, som blev vedtaget af bestyrelsen 13. juni 2008 fremgår det bl.a. at det er Danish Biometrics formål at samle virksomheder eller organisationer, der arbejder professionelt med biometri som id-teknologi og varetage medlemmernes fælles interesser med henblik på at skabe gode forudsætninger for branchen.

Endvidere at Danish Biometrics ønsker at være samfundets garant for, at brugen af biometri som id teknologi kan bidrage til større tryghed, bedre security og privacy, økonomisk vækst og skabelse af nye kompetencegivende arbejdspladser og virksomheder.

Af Danish Biometrics formål, kan følgende fremhæves:

Danish Biometrics vil være initiativtager til eller medvirke i kommercielt orienterede forsknings- og udviklingsprojekter.

Danish Biometrics ønsker at formidle korrekt og lødig information om biometri som id teknologi.

Danish Biometrics ønsker at bidrage til en højnelse af medlemmernes professionelle standard ved uddannelses- og oplysningsvirksomhed.

Det er Danish Biometrics mission at være Danmarks og Europas førende interesse-organisation af leverandører af biometriske løsninger og produkter. Med Danish Biometrics indsats skal medlemmerne opnå en samlet set bedre markedssituation.

Danish Biometrics vil være et kraftcenter for rekruttering og udvikling af kompetente medarbejdere indenfor biometri som forretningsområde.

Det blev besluttet at omdanne konsortiekonstruktionen til en ren interesseorganisation uden primære forskningsformål med den konsekvens, at universiteter m.fl. udtræder af foreningen som ordinære medlemmer. I realiteten fortsætter det etablerede netværk Danbiolink i ny form med et tæt formaliseret samarbejde med universiteter m.fl. I forbindelse med strukturændringen skifter netværket navn til Danish Biometrics samtidig med at logoet ( en enkelt DNA-streng integreret i øjets iris) alene videreføres som et grafisk element. 

Ændringerne blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 28. august 2008.

Danish Biometrics støtter op om Rådet for Større IT-sikkerhed

Rådet for Større IT-sikkerhed blev den 19. maj formelt stiftet af i alt 21 aktører som repræsenterer både private virksomheder, offentlige organisationer og forskningsverdenen.

Formålet for det nye råd er at bidrage til et sikkert fundament for det digitale servicesamfund og at give uafhængig, fagligt funderet rådgivning til regering og Folketinget og til it- og informationsansvarlige samt befolkningen i øvrigt.
Blandt forbillederne for det nye råd er Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Christian Wernberg-Tougaard, der er nyvalgt formand for Rådet for Større IT-sikkerhed, siger: “Vi er midt i massive samfundsmæssige forandringer hvor stadig mere bliver digitalt. Derfor er det afgørende at vi kan have tillid til informationsteknologi og at sikkerhed bliver bygget med ind i fundamentet for alle de mange nye systemer.
Det nye råd har aktører fra alle sektorer hvilket giver mulighed for at etablere et helhedsperspektiv og at påvirke institutioners, virksomheders og borgeres forståelse og brug af den digitale verden.”

Rådet for Større IT-sikkerhed er blevet til efter længere tids offentlig debat.
Initiativet blev taget i februar 2008 af Kim Aarenstrup efter at han gik af som formand for Dansk IT’s Råd for IT- og Persondatasikkerhed. I forbindelse med stiftelsen af Rådet for Større IT-sikkerhed i går opstillede Kim Aarenstrup som næstformand og blev valgt. Han er til daglig it-sikkerhedschef i A.P. Møller – Mærsk.

Bestyrelsen i Rådet for Større IT-sikkerhed er – for at sikre balance og bredde – sammensat med repræsentanter for tre “søjler”, offentlig/halvoffentlig, privat og forskning.

Som bestyrelsesmedlemmer blev udover formanden og næstformanden valgt følgende:

Privat-søjlen:
- Jørn Guldberg, IDA
- Keld Simonsen, DKUUG (Dansk UNIX brugergruppe)

Offentlig/halvoffentlig-søjlen:
- Jens Georg Kristensen, KITA (Foreningen af Kommunale IT-chefer)
- Niels Madelung, Dansk Standard

Forsknings-søjlen:
- Charlotte Bagger Tranberg, Aalborg Universitet, Juridisk Institut
- Niels Christian Juul, Roskilde Universitet, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier
De stiftende medlemmer af Rådet for Større IT-sikkerhed:

Organisationer og deres repræsentanter:
- Dansk Standard, Niels Madelung
- Danish Biometrics, Frederik Kortbæk
- DKUUG, Keld Simonsen
- FTF, Ole Stillund Jeppesen
- IDA, Jørn Guldberg
- KITA (kommunale it-chefer i Danmark), Jørgen Kristensen
- ISACA, Denmark Chapter, Lars Neupart
- ISSA-Nordic, Karsten Østnæs Rosgaard (stedfortræder for Brian Birkvald)
- IT-politisk forening, Kurt Frederiksen
- PROSA, Steffen Stripp og Peter Ussing
- Ældre Sagen, Per Handsdal

- A.P. Møller – Mærsk A/S, Kim Aarenstrup
- TDC, Per Olaf Verdelin
- Zebranet Aps, Allan Bo Rasmussen

Fagpersoner (som ikke repræsenterer deres organisationer):
- Charlotte Bagger Tranberg, Ålborg Universitet, Juridisk Institut
- Christian Wernberg-Tougaard
- Helle Zinner Henriksen, Copenhagen Business School, CAICT
- Jan Damsgaard, Copenhagen Business School, CAICT
- Klaus Hansen, DIKU, Københavns Universitet
- Niels Christian Juul, Roskilde Universitet
- Niels Ole Finnemann, Aarhus Universitet, Center for Internetforskning

Formanden for Danish Biometrics udtaler: “Der er et behov for Rådet for større IT-sikkerhed, som kan være en nyttig sparringspartner med videnskabsministerens eget IT-sikkerhedskomité Jeg hilser velkommen, at Rådet aktivt vil arbejde for at samle alle gode kræfter om ét IT-sikkerhedsråd. Specielt i forhold til Danish Biometrics kan vi i høj grad være tilfredse, idet ikke alene rådets nyudnævnte formand, direktør Christian Wernberg-Tougaard , men også lektor Niels Christian Juul, RUC, begge er medlemmer af Danish Biometrics bestyrelse. Derudover er adjunkt Charlotte Bagger Tranberg medlem af Danish Biometrics høringspanel, For mig at se vil det give Danish Biometrics en excellent position til at være med til at præge IT-sikkerheden og bidrage med lødig viden. Det skal vi være meget glade for og evne at kunne udnytte og jeg ser frem til et spændende samarbejde.”