Kategoriarkiv: debat

feb 1 2011

Fusioner og opkøb prægede det internationale marked i 2010

I et tilbageblik på 2010 har findBIOMETRICS, et elektronisk branchemedie, der udgives af det Toronto-baserede reklamebureau TopickZ Inc, stillet 3 spørgsmål til et bredt udsnit af den biometriske branches førende globale virksomheder og eksperter:

Spørgsmål 1

Hvad har efter din mening været de tre mest betydningsfulde milepæle / annonceringer om det biometriske branche i år?

Spørgsmål 2

Hvad er den biometriske branches mest presserende problemer ved dørtærsklen til 2011?

Spørgsmål 3

Var 2010 et godt år for din virksomhed? Hvad var nogle af højdepunkterne? Hvad forventer netop  din virksomhed/afdeling sig af 2011?

Det er der kommet en række interessante svar ud af. Svarene findes ved at klikke på de enkelte spørgsmål.

Som den mest markante begivenhed nævnes de i 2010 gennemføre fusioner og opkøb med fremhævelse af milliardhandlerne mellem 3M og Cogent samt mellem Safran og L1. Virksomhedskonsolidering oven på den internationale økonomiske krise er i øvrigt ikke overraskende. Herefter fremdrages lanceringen af det indiske identifikationsprogram AADHAAR, der organiseres af UIDAI. Første fase af dette megaprojekt, der indtil videre er det største af sin art i verden,  forventes at inkludere registrering af  200 millioner inderes biometriske data (hvoraf 1 million netop er blevet indrullet). Med tiden skal alle indere eller 1.2 milliarder mennesker være omfattet af projektet.

Af højaktuelle generelle emner for branchen nævnes:

  • Uddannelse
  • Omkostninger, pris, langsom  salgscyklus for regeringsprojekter, ROI (return on investment) og den økonomiske afmatning samt
  • Privacy

At privacy ligger mange leverandører og eksperter på sinde er prisværdigt. Der er ikke nogen tvivl om at bedre uddannelse og læring for både udbydere og brugere er ret væsentlig. Branchen må prioritere nye, relevante og koordinerede initiativer i samarbejde med myndigheder og uddannelsesinstitutioner på internationalt plan. Samtidig bør branchen være langt bedre til at formidle lødig og aktuel information, herunder om brug af biometri til beskyttelse af brugerens persondata (privacy by design).  Af svarene fremgår det desuden, at der er en stor kritik af den rapport,som det amerikanske National Research Council har udgivet om biometri og som er omtalt andetsteds her på bloggen.

Med hensyn til de enkelte virksomheders svar på spørgsmål 3, henvises til selve undersøgelsen. Svar med selvros skal oftest tages med et gran salt og de virksomheder, som har haft et middelmådigt eller dårligt år, vil som regel ikke føle anledning til at svare, hvorfor reaktionerne næppe tegner et fuldtud dækkende billede af de faktiske konkurrenceforhold. Men med disse forbehold giver svarene alligevel et godt indblik i konkurrence- og markedsudviklingen for den globale biometriske branche.

jan 6 2011

Eurosmart offentliggør spændende hvidbog om biometri

Eurosmart, en international organisation for smart card industrien og med Danish Biometrics som associeret medlem, har netop offentliggjort en 75 siders hvidbog om biometri med titlen: “Smart Biometrics for Trust and Convenience”.

Hvidbogen behandler den biometriske teknologis “state of the art” med de bedste casehistorier og tekniske valg ved en implementering i kombination med smart card-teknologi. Undersøgelsen omfatter også idéen om at indføre biometriske kendetegn for fysiske dokumenter, identifikation af casehistorier og teknikker samt endelig fordele ved at sammensætte menneskelige så vel som fysiske biometriske karakteristika. Hvidbogen giver også anbefalinger om anvendelsen af biometri i forbindelse med identifikation og autentifikation af personer og varer.

I forordet understreger Marc Bertin, formanden for Eurosmart, at biometri kan bidrage positivt til at reducere identitetstyveri  (phishing) og skimning af betalingskort samt styrke tilliden til elektroniske transaktioner og gøre en sikkerhedsløsning mere bekvem for brugeren. Det er Eurosmarts vision, at persondata, herunder især biometriske referencer bør gemmes på et smart card og Ifølge Eurosmart kan teknologien ikke tillægges en bestemt iboende værdi som enten god eller dårlig.

Biometri skal både kunne yde sikkerhed og sikre respekten for etiske bekymringer samt beskyttelsen af privatlivets fred. Dette formål vil nemmere kunne blive opfyldt, når biometri kombineres med smart card-teknologi (side 6). Det understreges endvidere, at det er bedre at anvende en kombination af “noget man har” og “noget man er” fordi det giver en meget høj grad af tillid.

Udover den gængse kategorisering af biometri i fysiske og adfærdsmæssige karakteristika, opstiller hvidbogen en hidtil uset term i form af “objekt biometri” (object biometrics). Betegnelsen dækker over biometriske metoder, der gengiver et naturligt fænomen for en genstands elementer eller egenskaber ( kaotiske og målbare) som for eksempel overflade tilstand, bobler i materialet eller fabrikationsfejl. Digital vandmærkning og bubble tags nævnes som eksempler på objekt biometri. Når et digitalt vandmærke eller en bobble tag knyttes til et objekt eller et dokument, kan objektet eller dokumentet entydigt identificeres eller autentificeres som den eneste original.

Hvidbogen fremhæver bl.a. brug af elektronisk signatur eller digital signatur (i princippet  ikke at forveksle med såkaldte digitale certifikater, der per definition indgår i PKI-løsninger) i forbindelse med biometri. Ligesom en håndskreven underskrift anvendes den elektroniske signatur som et uigendriveligt bevis på brugerens godkendelse af en elektronisk kontrakt eller transaktion. Elektroniske signaturer er normalt baseret på asymmetriske kryptografiske algoritmer, såsom RSA algoritmen. Deres juridiske gyldighed er lovreguleret i mange lande og i Europa. Det er muligt at generere en stærk kryptografisk nøgle baseret på brugerens biometriske kendetegn.

Netop fordi hidtidig nøglegenerering og lagringsmekanismer har vist deres svaghed, er der i de senere år udviklet en teknologi kaldet bio-kryptering (også benævnt biometrisk kryptering eller cryptobiometrics), der styrker forbindelsen mellem den elektroniske signatur og brugeren. Det vil herefter være umuligt at benægte en aftale/transaktion, der er underskrevet på denne måde og således under brugerens fulde kontrol. Biometri og digital signatur, som en del af et PKI ( Public Key Infrastructure) system og indlejret på et smart card til håndtering af disse certifikater og deres tilhørende nøgler, er en oplagt teknologianvendelse i forbindelse med en ny generation af NemID og et fremtidigt dansk borgerservciekort. I øvrigt kan henvises til Turbine projektet, der senere i år afslutter flere års forskning i biometrisk kryptering på klient og match on card, der er yderst relevante autentifikationsmekanismer i denne sammenhæng.

Hvidbogen henviser til et Frost & Sullivan forecast fra juli 2009 (hele analysen kan erhverves hos Frost & Sullivan mod betaling), der forudsiger en biometrisk omsætning i Europa på ca. 250 millioner Euro i 2010 og en CAGR på 25 % frem til 2015. Barrierer for markedsudviklingen bedømmes at være:

  • den generelle økonomiske nedtur
  • privacy bekymring
  • utilstrækkelig læring og uddannelse samt
  • forsinkelse i statslige projekter

Markedsdrivere angives at være:

  • forøget fokus på sikkerhed
  • statslige projekter
  • brug af biometri i sundhedsvæsenet samt
  • forbrugerelektronik: autentifikation af brugere for adgang til PC`ere, PDA´ere, smartphones osv.

Hvidbogens afsæt i biometriens anvendelsesmuligheder i forhold til smartcard infrastrukturen og Eurosmart´s generelle anbefalinger er interessante. Især er de omfattende casebeskrivelser med pragmatiske og etiske kriterier glimrende som et nyttigt praktisk værktøj. Rekommandationen om en national komite, der skal vurdere privacy samt etiske og lovmæssige forhold ved biometri kan i princippet tiltrædes.

Et meget rigtigt synspunkt, som går igen i mange af anbefalingerne, er betydningen af gennemsigtighed samt fuldt ud dækkende information og reel dialog i forhold til den enkelte, der bliver berørt af løsningen. Det er nemlig i hovedsagen ikke teknologien og systemerne, der er udfordringen, men de til enhver tid eksisterende organisatoriske forhold og holdninger samt lovgivning, der står i vejen for en fordomsfri debat og hensigtsmæssig udnyttelse af teknologien.

Med hensyn til introduktionen af begrebet “objekt biometri”, så er jeg ikke umiddelbart begejstret herfor. Biometri er som navnet antyder knyttet til et menneske eller en levende organisme (bio- af græsk bios ‘liv’) og det er teknologiens særegne egenskab. Derfor vil det efter min opfattelse ikke give mening, såfremt det pågældende objekt ikke på en eller anden måde i forbindelse med implementeringen af metoden, linkes til en bestemt person. Definitioner,  kriterier og betegnelser for en terminologi skal altid være meget stringente, især når der er tale om komplicerede og i manges øjne kontroversielle teknologiløsninger med etiske problemstillinger.

Det er klart at biometri som unik genkendelsesteknologi nyder almindelig respekt, men det kan ikke accepteres, at andre teknologier, som givetvis også kan integrere en uomtvistelig identifikator i genstande og medier, gør brug af termen biometri, når betingelserne herfor rent faktisk ikke er opfyldt. Konsekvensen vil blot blive en udvanding af begrebet biometri. Jeg kan godt se, at der kan ligge markedsføringsmæssige overvejelser til grund for betegnelsen, men det er ikke et valid argument. Det anbefales i samarbejde med JTC 1/SC 37/WG 1 at gøre brug af en anden term.

nov 1 2010

Ny dansk forskning i biometri og databeskyttelse

Stud. jur.  Bénédicte Lunde-Christensen, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, har netop afleveret sin specialeafhandling, der er en vurdering af biometri i gældende ret, herunder en indkredsning af hensyn mv. til persondatabedømmelse af brugen af biometri.

Danish Biometrics hilser det mere end velkommen at der i Danmark forskes i biometri. Det siger sig selv at en effektiv brancheudvikling og en frugtbar innovationskultur forudsætter et tæt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Afhandlingen kan også ses som et nyt dansk bidrag til den internationale forskning om biometri.  

Afhandlingen fremdrager nogle interessante og fremadrettede aspekter af konstruktiv biometrisk implementering. Således fremhæves sondringen mellem identifikation og verifikation og at sidstnævnte er en mindre indgribende foranstaltning. Spørgsmålet om identifikation ved hjælp af biometri alene kan ske ved lovhjemmel er under overvejelse i Norge, og vil i givet fald være en stramning af den nugældende norske persondatalov, der som det eneste land i Norden har specifikke bestemmelser om brugen af biometri. Autentificering (verifikation) i form af fingeraftryk eller andre biometriske metoder kan ifølge det norske forslag gennemføres i henhold til enten lovhjemmel eller samtykke. Der anbefales visse krav til indholdet af et såkaldt gyldigt samtykke, herunder at der tilbydes alternative fremgangsmåder for personer, som ikke ønsker at blive autentificeret ved hjælp af biometri. Spørgsmålet om såkaldt informeret samtykke berøres i rapporten i forbindelse med  Crazy Daisy-sagen (side 49). I den sammenhæng kunne man for så vidt angår webtjenester efter min opfattelse også gerne afgrænse brugen af advarsler i rette øjeblik ved tilvalg/fravalg (opt-in/opt-out) informationspraksis. At der også bør være et reelt brugervalg er en vigtig pointe, fordi der ikke bør være tale om en “take it or leave it situation”.  

Bénédicte plæderer udmærket for udarbejdelsen af en biometrisk adfærdskodeks, som et nyttigt middel til at præcisere nogle af persondatalovens bestemmelser og som en god mulighed for at Datatilsynet kan etablere et udbytterigt samarbejde med branchen. Danish Biometrics bakker op bag denne ide.

Rapporten giver et fyldestgørende og let tilgængeligt overblik over den retlige tilstand for biometri og vil kunne indgå som et nyttigt værktøj for branchen og den er derfor anbefalelsesværdig læsning for især udbydere og brugere af biometriske løsninger samt alle andre der har  interesse for retlig regulering af teknologianvendelsen.  Download den her. 

jul 26 2010

Privatlivsfremmende teknologier savner økonomiske incentiver

Som optakt til konferencen PrivatTek 2010, der gennemføres 10. september 2010 kl. 9.00-13.00 i Fællessalen på Christiansborg, er der god anledning til kort at omtale sammendraget fra en netop offentliggjort rapport med titlen “Study on the economic benefits of privacy enhancing technologies (PETs)”.

Rapporten, der er på 259 sider, er udarbejdet af London Economics på foranledning af Europa-Kommissionens Generaldirektorat Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed med det formål at gennemføre en undersøgelse om de økonomiske fordele af privatlivsfremmende teknologier for organisationer og institutioner, der anvender og opbevarer personlige data (de dataansvarlige). Undersøgelsen har særlig fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV´ere) samt specifikke emner som:

  • hvorvidt og hvordan virkningerne af disse teknologier kan måles
  • om samarbejde/fælles tiltag, såsom offentlig-private partnerskaber mellem dataansvarlige med myndigheder eller internationale organisationer vil manifestere de økonomiske fordele

Undersøgelsen har været baseret på en tostrenget analyse, nemlig dels en teoretisk, der giver et overblik over PET-teknologierne og determinanterne for implementering af PET´s ud fra et økonomisk perspektiv, dels en empirisk, der baserer sig på interviews af forskellige interessenter, indsamling af data fra en række virksomheder i 12 medlemslande, herunder Danmark samt detaljerede casehistorier. Analysen afsluttes af en oversigt over optioner for et samarbejde mellem den offentlige og private sektor med henblik på at optimere fordelene ved PET´s for de dataansvarlige.

Rapporten præciserer PETs som et kompleks koncept, der omfatter en bred vifte af individuelle teknologier af forskellig modenhed. PETs udvikler sig hele tiden ofte som svar på nye avancerede trusler. Der er kun tale om at PETs er datasikkerhedsteknologier, såfremt de benyttes til at styrke privacy. Det fremhæves, at dataminimering og samtykke mekanismer er vigtige dele af PETs og at mange PETs kombinerer diverse teknologier, herunder databeskyttelsesværktøjer (f.eks. kryptering) og “rene” PETs (som eksempelvis dataminimeringsværktøjer) for at danne integrerede PET-systemer af varierende kompleksitet.

Forskellige klassifikationer af PETs først og fremmest baseret på teknologiske egenskaber er fra tid til anden blevet foreslået, mens en klassifikation ud fra økonomiske karakteristika endnu ikke har set dagens lys, muligvis fordi det er umuligt på grund af den kontekstspecifikke natur af de økonomiske virkninger af PETs.

En øget implementering af PETs forudsætter at den enkelte er velinformeret og handler rationelt og vil derfor være baseret på

  • den enkeltes risikoaversion
  • risiko for tab af data/indskrænkning i privacy
  • PETs effekt på at reducere denne risiko

Rapporten pointerer, at selvom der er undersøgelser der viser en høj grad af bekymring for privacy online og at brugerne er parate til at betale for privacy under visse betingelser, så er der ringe dokumentation for efterspørgsel af PETs. Empiriske undersøgelser viser også, at tab af omdømme som følge af datatab hændelser er relativ lav og genvindes hurtigt. Adfærdsøkonomiske undersøgelser viser, at en af de vigtigste årsager til en reaktion på privacy krænkelser og dermed et incentiv til PETs, relaterer sig til den ringe sammenhæng mellem aktioner (videregivelse af persondata) og konsekvenser (spam mails, bedrageri, tyveri, profilering osv).

Den dataansvarliges tilslutning til PETs er baseret på de samme faktorer, som ligger til grund for det enkelte individs beslutning, herunder frygt for tab af data for både ansatte, leverandører, kunder osv. En yderligere bevæggrund for dataansvarlige kan være, at der med indførelsen af PETs kan opnås en markedsføringsfordel. Imidlertid vil den elektroniske behandling af personoplysninger også give den dataansvarlige en række benefits. At gøre brug af PETs kan reducere disse fordele. Implementering indebærer en up-front investering i teknologien ligesom træning og vedligeholdelse. Så selvom anvendelsen af PETs kan reducere omkostningerne over tid, så er det de direkte omkostninger ved indførelsen, der er den type af umiddelbare omkostninger, der skal afvejes mod de potentielle fordele. Rapporten giver udtryk for, at eftersom omkostninger og fordele ved PETs til en vis grad er usikker, kan det betyde at virksomheder udskyder indførelsen og afventer yderligere information.

Rapporten udtaler, at imperfektioner, som kan omfatte asymmetrisk information, eksterne omkostninger, manglende videndeling og fejlkoordinering om trusler mod privatlivets fred betyder, at den dataansvarliges individuelle rationelle beslutning ikke nødvendigvis fører til PETs optimale implementering. Det indikerer, at der kan være fordele ved teknologien, som den dataansvarlige for nærværende ikke er klar over. I det omfang at markedssvigt er et problem i forbindelse med teknologien, peger det i retning af en potentiel rolle for den offentlige sektor med henblik på at hjælpe de dataansvarlige til at overvinde de barrierer, der hæmmer anvendelsen af PETs.

For så vidt angår interessenterne (brancheforeninger, forbrugerorganisationer og privacy-fortalere) er der blandt disse enighed om at

  • risikoen der er forbundet med elektronisk behandling af persondata er seriøs og stigende
  • forbrugernes bevidsthed om disse risici er lav og at
  • PETs er effektive værktøjer til beskyttelse mod disse risici

I en generel kommentar til casehistorierne fastslår rapporten, at de fleste PETs består af sammensatte teknologier, der gør brug af enkle sikkerhedsforanstaltninger (kryptering, adgangskontrol) i sammenhæng med andre mekanismer med henblik på at styrke den samlede privacy. Endvidere viser casehistorierne at visse typer af PETs er mere udbredte end andre:

  • dataminimering er et vigtigt aspekt af PET og er realiseret i forskelligt omfang i de teknologier, der er blevet analyseret
  • i modsætning hertil synes mekanismer med henblik på at opnå brugersamtykke at spille en relativ mindre rolle

Af rapportens konklusioner kan det bl.a. nævnes, at enkle PETs, der ikke reducerer funktionaliteten af den applikation, hvortil den er knyttet, ikke møder modstand fra den dataansvarliges side. Imidlertid illustrerer casene klart, at de dataansvarlige ofte er tilbageholdende med at indføre PETs. Hovedårsagerne er:

  • en tilsyneladende mangel på fordele og
  • potentialet for begrænset nytte af personoplysninger, når PETs er installeret.

Forbrugerpres synes ikke at være en vigtig driver for indførelse af PETs. Derimod giver casehistorierne stærke beviser for, at den offentlige sektors rolle er meget vigtig ved at manglende håndhævelse af eksisterende regler om privacy [ persondatabeskyttelse] samt utilstrækkelige sanktioner for overtrædelse, synes at hæmme implementeringen i mange tilfælde. Kravene om samtykke og proportional anvendelse af personoplysninger synes især at være utilstrækkeligt håndhævet. Behovet for at overholde privacy er ofte den mest effektive drivkraft for implementering af PETs.

Rapportens virksomhedsundersøgelse viser, at persondata af forskellig detaljeringsgrad i vidt omfang bliver opbevaret af virksomhederne og det både for så vidt angår SMV´ere og store virksomheder, selvom sidstnævnte har tendens til at opbevare mere detaljerede oplysninger. Visse sektorer er mere dataintensive end andre, f.eks. indenfor finans, social, sundhed og IKT services. Af undersøgelsens resultater kan fremhæves, at SMV´ere bedømmer fordelene ved PETs til at være betydeligt mindre end ikke-SMV´ere hvilket til dels reflekterer det faktum, at disse virksomheder ser et mindre behov for PETs grundet deres mindre brug af større mængder af persondata. Ikke desto mindre er de ikke tilstrækkelig informeret om PETs, hvilket kan bias deres opfattelse af brugbarheden.

Hvad angår virksomhedernes kendskab til PETs afhænger det for det meste af hvilken type teknologi det drejer sig om. Rundspørgen bekræfter, at filter- og blokeringssoftware anvendes i vidt omfang (83 %) ligesom krypteringsværktøj (49%) og sletningssoftware (53%), mens informations- og administrationsværktøjer er mindre kendt, især blandt SMV´ere.

Høje omkostninger og forbrugernes accept af status quo nævnes som de vigtigste faktorer, der begrænser indførelsen af PETs i større virksomheder. For små og mellemstore virksomheder er det faktum, at PETs ikke anses som anvendelig for deres virksomhed, den vigtigste barriere for implementeringen.

Rapportens væsentligste anbefaling er, at den offentlige sektor bør spille en mere fremtrædende rolle i implementeringen af PETs ved aktivt at understøtte de dataansvarlige på følgende måde:

  • fastsætte og håndhæve standarder for privacy
  • støtte udvikling af PETs ved direkte og indirekte finansiering
  • udarbejde certificeringer og godkendelser samt
  • fremme PETs via informationskampagner og løbende kontakt til de dataansvarlige

Fra rapportens konklusion skal blot fremdrages, at PETs på den ene side er teknologispecifik og applikationsspecifik på den anden side. Kompleksiteten af spørgsmålet om de økonomiske fordele gør det umuligt at kvantificere effekten overfor de dataansvarlige af de økonomiske fordele ved indførelsen af PETs. Snarere tyder det på, at den økonomiske nettofordel af PETs skal vurderes fra tilfælde til tilfælde.

Teorier om teknologi adoption synes at vise, at tilegnelse af PETs følger et S-formet mønster, hvilket betyder, at den nuværende lille udbredelse vil udvikle sig hurtigere i fremtiden i takt med at teknologierne modnes og bliver mere kendt.

Rapporten kan downloades her.

I en kommentar til rapporten kan det anføres, at den uden tvivl vil blive et vigtigt bidrag til EU-Kommissionens bestræbelser på at fremme PETs generelt i EU samt mere konkret i forbindelse med at integrere PETs anbefalinger i revisionen af persondatadirektivet. I øvrigt henvises til nylige EU-rapporter om persondatabeskyttelse, der ligeledes berører PETs og privacy by design-principper.

Der vil givetvis være tale om at anvende både gulerods- og stokkemetoden til fremme af PETs. Soft-law initiativer kan f.eks. være statsstøtte, tilskud, finansiering, offentlige udbudsbetingelser eller graduering af forsikringspræmier. Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege, at udgangspunktet for den enkelte virksomhed/organisation må være at opstille eksplicitte retningslinjer og strategiske mål, der omfatter en bred vifte af faktorer for implementering af privacy enhancing technologies, idet denne tilgang med langt større sandsynlighed vil resultere i en nøjagtig og velkvalificeret teknologiudvælgelse i overensstemmelse med de forretningsmæssige målsætninger.

Teknologiimplementering bør desuden omfatte brugerinvolvering, som efter min opfattelse vil være en lige så naturlig forudsætning som i innovationsprocesser til skabelse af nye IKT baserede produkter og ydelser. På linje med undersøgelser af effekten af anden CSR-innovation er det nærliggende at antage, at der er et selvstændigt økonomisk incitament for at iværksætte brugerdreven PET innovation. Sidstnævnte aspekt og perspektiveringen i relation til virksomheders samfundsansvar (Corporate Social Responsibility) overses tilsyneladende i rapporten.

Jeg er desuden helt enig i, at det vil fremme den almene forståelse for en teknologisk/teknisk beskyttelse af brugerens persondata og privacy, at der introduceres andre mere tilgængelige termer end det noget nørdede ”privacy enhancing technologies”. Begreber som “privatlivsfremmende teknologier”,  ”databeskyttelses-værktøjer”, “dataminimeringsmekanismer”, “datakontrolprogrammer”, “brugerkontrol-applikationer” eller en helt anden term er værd at overveje som enten samlebetegnelse eller differentierede begreber i stedet for.

Rapporten omtaler ikke biometri i nævneværdig grad. Det kan dog som et kuriosum nævnes, at der i gengivelsen af den danske casehistorie om Crazy Daisy, i en note henvises til et tidligere blogindlæg på Danish Biometrics (side 120).

Danish Biometrics vil gerne bidrage til forskning og udvikling af PETs eller “databeskyttelsesværktøjer”, idet biometri vil være en oplagt integreret del af flere privatlivsfremmende teknologier og Danish Biometrics bidrager gerne til at formilde et tættere samarbejde mellem relevante aktører og brugere samt tilslutter sig anbefalingen om en aktiv rolle for det offentlige med henblik på at fremme forståelsen og udbredelsen af disse løsninger.

Det er således anledningen til at Danish Biometrics er en af initiativtagerne til konferencen PrivatTek 2010, som meget aktuelt vil tage nogle af de emner op til debat, som rapporten kommer ind på.

jun 14 2010

Biometri i går, i dag og i morgen

Fredag den 28. maj 2010 afholdt Danish Biometrics sit 2. netværksmøde med over 30 deltagere. Mødet, som blev holdt i Logica Danmark A/S’s lokaler, havde følgende hovedpunkter:

• Paneldebat om Teknologirådets rapport Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfund.
• Foredrag om identifikation i retsmedicin v/Peter Juel Thiis Knudsen, Vicestatsobducent, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet.
• Præsentation af Logica Danmark A/S’s netop indviede innovationscenter.

Danish Biometrics bringer her et referat af paneldebatten om Teknologirådets rapport med titlen “Biometri i går, i dag og i morgen”, idet vi anser rapporten og dens anbefalinger som et vægtigt bidrag til en fortsat lødig debat om biometri.

Teknologirådets bestyrelse har i samråd med IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre en teknologivurdering af biometri. Projektets formål er at vurdere, hvilke fordele og problemer udbredelsen af biometriske teknologier fører med sig.

Rapporten indeholder:
• Et sæt anbefalinger til lovgivere, myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hensigtsmæssig brug af biometriske teknologier.
• En debatterende del, hvor mulighederne og problemstillinger tematiseres og perspektiveres.
• En beskrivende del, hvor karakteristika ved de forskellige teknologier bliver gennemgået.

Rapportens indhold findes endvidere på hjemmesiden www.biometri.info, hvor det bl.a. er muligt i en holdningsundersøgelse at give sin mening til kende.

Indledningsvis præsenterede projektleder, Jacob Skjødt Nielsen, Teknologirådets rapport. Jacob Skjødt Nielsen præciserede i denne forbindelse bl.a., at det er vigtigt ikke at glemme privacy og sikkerhed i forbindelse med udviklingen af biometriske løsninger. Det er endvidere ønskeligt, at den enkelte person bevarer kontrollen med egne data, hvor en mulig løsningsmodel kunne være ”match on card”-teknologi.

Efter denne præsentation gennemgik Søren Duus Østergaard, direktør, Duus Communications ApS, rapportens 10 anbefalinger for fremtidig brug af biometriske teknologier i Danmark. Ifølge Søren Duus Østergaard  er det betænkeligt, at offentligheden grundet den øgede brug af biometri er blevet mindre opmærksom på, hvilke risici der er forbundet med ukontrolleret udnyttelse af biometri. Søren Duus Østergaard håber, at denne rapport vil være en øjenåbner for politikkerne.

I stedet for forhåndsgodkendelse, mener Søren Duus Østergaard, at man skal udarbejde generelle standarter for leverandører af biometriske løsninger, som løbende skal holdes ajour i takt med det aktuelle teknologiniveau. På længere sigt vil målet være at indføre en certificeringsordning med henblik på at sikre  specifikke standarder. 

Derefter var ordet frit. Ordstyrer var Frederik Kortbæk, direktør, FK Consulting, netværkskoordinator, Danish Biometrics.

Ifølge Martin Kiær, Principal Consultant, Logica Danmark A/S må man ikke undervurdere det menneskelige aspekt og en meget lavpraktisk tilgang i forbindelse med biometriske løsninger, da dette i sidste ende vil være udslagsgivende.

”Vi er Tordenskjolds soldater” udtalte Uffe Clemmensen, direktør, Quard Technology ApS meget sigende. Uffe Clemmensen stillede herudover det meget presserende spørgsmål: Hvordan får vi det her ud? (underforstået hvordan udbreder vi kendskabet til biometri?). Mulige løsningsforslag var bl.a. mere dialog og tværfagligt samarbejde med bl.a. myndigheder og erhvervslivet herunder eksempelvis Dansk Industri.

”Vi er ikke alene” lød det fra Allan Bo Rasmussen, Partner, EA Fellows. I et globalt samfund som vores, vil det ifølge Allan Bo Rasmussen være oplagt at udarbejde en international standard hvor bl.a. grundlæggende begreber defineres m.m.

Frederik Kortbæk henledte deltagernes opmærksomhed på personoplysningslovens § 74, hvoraf det fremgår, at brancheforeninger eller andre organer, som repræsenterer andre kategorier af private dataansvarlige har mulighed for, i samarbejde med Datatilsynet at udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en korrekt anvendelse af reglerne i personoplysningsloven.

Herudover fremhævede Frederik Kortbæk pseudonymisering og biometrisk kryptering som et eksempel på en privatlivs-fremmende teknologi, som kan give biometri et markedsmæssigt gennembrud.

Et fremtidigt biometrisk borgerservicekort blev i flere omgange nævnt. Søren Duus Østergaard udtrykte undren over, at man ikke for længst havde taget fat på diskussionen og henviste i denne forbindelse til Tyskland, hvor et borgerservicekort allerede er taget i brug. Herudover blev det fremhævet, at brug af en mobiltelefon frem for et borgerservicekort vil have en række fordele (Jacob Skjødt Nielsen). Forskellige økonomiske aspekter blev ligeledes fremhævet af bl.a. Bjarne Jensen, Direktør, Scan-Tech Sikkerhedssystemer A/S, Martin Kiær, Principal Consultant, Logica Danmark A/S og Conny Borgström,  Area Sales Manager, Speed Identity AB.   

Omend der ikke er nogen teknologiforskrækkelse at spore blandt Fakta’s medarbejdere, er vi langt bagud i Danmark, udtalte John Ravn, Chefcontroller, Fakta A/S.  

Lars Wellmann Thomsen, salgsdirektør, Max Manus A/S efterlyste mere synergi blandt eksisterende teknologier som f.eks. talegenkendelse. Dette tilsluttede Allan Bo Rasmussen sig under henvisning til, om det ikke er på tide at se nærmere på, hvordan biometri kan samarbejde med teknologier som RFID m.m. 

”Nogle gange er det sundt, lige at træde et skridt tilbage for at se sammenhængene lidt på afstand” udtalte Martin Kiær afslutningsvis.

Opsummering:
• Vigtigt ikke at glemme privacy og sikkerhed i forbindelse med udviklingen af biometriske løsninger.
• Ønskeligt, at den enkelte person bevarer kontrollen med egne data, hvor en mulig løsningsmodel kunne være ”match on card”-teknologi.
• Indføre en certificeringsordning.
• Ikke undervurdere det menneskelige aspekt i forbindelse med biometriske løsninger.
• Mere dialog og tværfagligt samarbejde med bl.a. myndigheder og erhvervslivet herunder eksempelvis Dansk Industri.
• Udarbejde en international standard.
• I samarbejde med Datatilsynet at udarbejde adfærdskodekser, der skal bidrage til en korrekt anvendelse af reglerne i personoplysningsloven.
• Pseudonymisering.
• Brug af mobiltelefon frem for et borgerservicekort.
• Mere synergi.
                            
Referent, stud. jur. Bénédicte Lunde-Christensen, Københavns Universitet. 

Download referatet her. For yderligere oplysninger om netværksmødet tjek afholdte netværksmøder.

maj 15 2010

Nogle overvejelser omkring indførelse af adgangskontrol med biometri

Kort fortalt er adgangskontrol et system, der giver mulighed for at kontrollere adgangen til en bestemt fysisk facilitet eller til ressourcer i et edb-baseret informationssystem og et spørgsmål om hvem, hvor og hvornår.

Anvendelse af biometri er interessant fordi det er den eneste teknologi i verden, der er i stand til at binde et bestemt menneskes fysiske krop til hans eller hendes brugeroplysninger og er dermed en meget sikker genkendelsesmetode.

Som det gælder for al implementering af ny teknologi er det basalt at inddrage brugerne aktivt lige fra starten ikke alene i både projekterings-, planlægnings- og udførelsesfasen, men også, så vidt det er muligt, i selve beslutningsprocessen om eventuel anskaffelse af et biometrisk adgangskontrolsystem. Ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt er den enkelte brugers/medarbejders forståelse og opbakning en forudsætning for, at den teknologiske løsning kan tjene sit formål og sikre en optimal ressourceudnyttelse. Det forudsættes som en selvfølge at enhver løsning overholder persondatalovens bestemmelser og at man i tvivlstilfælde skal kontakte Datatilsynet.

Alle biometriske systemer kræver, at brugeren tilmeldes og tildeles brugerettigheder, hvilket er omkostnings- og ressourcekrævende processer (den såkaldte enrolment). Der er en meget velbegrundet modstand mod ideen om store og centraliserede databaser med personlige oplysninger og de bør derfor, efter min personlige opfattelse, undgås så vidt det overhovedet kan lade sig gøre til fordel for såkaldt distribueret lagring med en hurtigere og mere bekvem indrulning  (mach-on-card eller system-on-card). I mange tilfælde vil det være en stor fordel at benytte en eksisterende kort-infrastruktur. I andre situationer kan en sådan løsning være dyrere og derfor kan et alternativ med en centraldatabase eventuelt løses ved at sikre kryptering og brugerkontrol.

Antipati mod en bestemt biometrisk teknologi f.eks. fingeraftryk, iris- eller stemmegenkendelse ud fra kulturelle normer vil nok ikke spille den store rolle i Danmark til forskel fra f.eks. i Japan, hvor modstand mod fysisk kontakt via fingeraftryk har resulteret i en langt større udbredelse af vene-scanning. Men derimod kan en vægring ud fra et privacy-synspunkt bestemt ikke udelukkes, eftersom iris-scanningssystemer vil være i stand til at vise symptomer på visse sygdomme, som nogle mennesker ønsker at holde for sig selv.

En anden vigtig faktor er usability. Der vil således altid være et segment af brugere, der har problemer med f.eks. fingeraftryksscannere på grund af hudtype. Spørgsmålet har i en dansk sammenhæng været rejst i forbindelse med Bornholmstrafikkens biometriske system for pendlere i forhold til keramikere og murere. Man er her tvunget til at indføre et alternativt eventuelt manuelt system og det uanset hvor få brugere det måtte dreje sig om. I øvrigt er det essentielt at der udarbejdes retningslinjer i forhold til handicappede, ældre, etniske minoritetsgrupper samt andre personlige idiosynkrasier.

Den tid det tager at blive identificeret/verificeret vil givetvis have indflydelse i visse sammenhænge, f.eks. hvor der er en stor persontrafik. Teknologier, som irisgenkendelse og forskellige former for adfærdsmæssig biometri, vil derfor i princippet være en fordel, fordi de ikke kræver at brugeren skal foretage sig noget. Imidlertid vil det være overordentlig vanskeligt at forene bekvemmelighedsaspektet med et security- og privacyhensyn.

Et punkt af særlig betydning for valg af et biometrisk adgangskontrolsystem er spørgsmålet om standarder og interoperabilitet. Det vil i almindelighed være god cost-benefit at sikre sig en ikke-proprietær løsning, der tillader integration af teknologier/hardware fra forskellige leverandører. Dette hensyn gør sig i særlig grad gældende for så vidt angår meget store kommercielle og offentlige leverancer. Men det internationale standardiseringsarbejde lader imidlertid meget tilbage at ønske.

Det er også væsentligt at forholde sig til den gevinst, der kan høstes som totalbesparelser gennem hele systemets levetid, dvs. en økonomisk opgørelse over alle indtægter og besparelser samt alle omkostninger til løsningens etablering og drift, herunder omkostninger til videnopbygning og læring af personale og brugere. Her er det værd at fremhæve, at af alle business cases viser biometrisk tidsregistrering, i hvert fald ifølge udenlandske undersøgelser, den korteste og mest sikre ROI, fordi den udelukker, at en kollega “stempler ind” for en anden kollega og at der hermed opnås den sideeffekt der består i, at overarbejde og andre lønafhængige omkostninger reduceres. Som en særlig dansk “krølle” skal det anføres, at Datatilsynet indtil videre kun tillader en tidsregisteringsløsning med biometri i forbindelse med et smart card.

En faktor der også bør indgå i overvejelserne er brug af multimodal biometri med henblik på at gennemføre en sikker og præcis flerstrenget løsningsmodel. Eksempelvis én type biometri som f.eks. ansigtsgenkendelse skal evaluere personer på en overvågningsliste, en anden f.eks. fingeraftryk anvendes til brug for 1:1 autentificering (verifikation) og en tredie udføres i form af tastetryk eller stemmegenkendelse i et call-center til reset af passwords.

En opstilling af tekniske krav til en situationsbestemt og specifik brug af biometri med fokus på brugerbeskyttelse samt brugerkontrol og i sammenhæng med nøje krav til selve implementeringsprocessen vil være den mest fordelagtige gennemførelse af en biometrisk løsning.

mar 2 2010

Ajourføring af artikel 29-arbejdsgruppens dokument om biometri

EU´s artikel 29-arbejdsgruppe vedrørende databeskyttelse og privacy har netop offentliggjort sit arbejdsprogram for 2010 og 2011.

Arbejdsgruppen er nedsat i henhold til artikel 29 i direktiv 95/46/EF (EU´s persondatadirektiv). Det er et uafhængigt EU-rådgivningsorgan for databeskyttelse og privacy og består af de 27 EU-landes respektive datatilsyn samt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Dets opgave er beskrevet i artikel 30 i direktiv 95/46/EF og artikel 15 i direktiv 2002/58/EF.

I arbejdsprogrammet fremhæves det, at WG29 har til hensigt at opdatere WP80 on biometrics, som blev vedtaget 1. august 2003 og som har haft til formål at bidrage til en effektiv og ensartet anvendelse af de nationale regler om persondatabeskyttelse i henhold til Direktiv 95/46/EF for så vidt angår biometriske systemer.

Selvom dokumentet har mere end 6 år på bagen indeholder det alligevel en lang række almengyldige grundholdninger. Et af de vigtigste pointer, der støttes af adskillige datatilsynsmyndigheder er, at biometri “helst ikke bør gemmes i en database, men kun i en enhed, som udelukkende er til rådighed for brugeren, som f.eks. et mikrochipkort, en mobiltelefon eller et bankkort. Med andre ord, programmer til autentifikation/verifikation, der kan gennemføres uden en central lagring af biometriske data bør ikke omfatte overdreven brug af identifikationsteknikker”.

Synspunktet baseres på en fortolkning af direktivets formålsprincip, herunder især en evaluering af, at det samme formål ikke må kunne opnås med et mindre indgribende middel. WG29 anfører endvidere at den centraliserede lagring øger risikoen for brug af de biometriske data som nøgle til at forbinde forskellige databaser (function creep).

WG29 pointerer endvidere, at det bør undgås at systemer indsamler biometriske data uden datasubjektets (brugerens) viden og dette legitimitetsprincip indgår således også i evalueringen af behandlingen af biometriske data. Et samtykke defineres, således også i overensstemmelse med persondataloven, som en enhver frivillig, specifik og informeret tilkendegivelse, hvorved datasubjektet indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling (videregivelse).

Det noteres i dokumentet, at det såkaldte proportionalitetsprincip imidlertid har været hovedkriteriet i næsten alle afgørelser truffet af de respektive datatilsynsmyndigheder til dato vedrørende behandling af biometriske data.

WG29 konkluderer, at de fleste biometriske data indebærer behandling af persondata og at det derfor er nødvendigt fuldt ud at respektere principperne om databeskyttelse. selvom arbejdsgruppen nævner, at det fortsat påhviler industrien, at udvikle biometriske systemer, der er i overensstemmelse med databeskyttelsesregelsættet, så fremhæves det afslutningsvis, at en adfærdskodeks baseret på en dialog med alle involverede parter, vil være en perspektivrig måde at fremme databeskyttelse på.

Så vidt WG29´s dokument.

Selvom mange af de principielle synspunkter stadig er valide i dag og vil være det i en rum tid fremover, så udelukker det imidlertid ikke at der kunne være behov for en justering af artikel 29-arbejdsgruppens anbefalinger fra 2003. Man kan sige meget godt om det såkaldte proportionalitetsprincip, der som et knæsat juridisk begreb i EU-retten kræver, at et indgreb ikke er mere vidtgående end hvad formålet tilsiger. Problemet er imidlertid, at hele regimet hviler på en skønsmæssig vurdering af ukonkrete principper i forhold til meget konkrete sager. Det skaber usikkerhed for brugeren, såfremt forvaltningspraksis opleves som inkonsekvent ikke alene på nationalt plan, men også at eksempelvis det spanske datatilsyn vurderes til at have en mere lempelig fortolkning end det franske datatilsyn. Det er også uomtvisteligt, at branchen foretrækker ensartede konkurrence- og markedsvilkår på europæisk plan. Man kan fremføre, at sådan må det nødvendigvis være, især når der er tale om anvendelse af teknologi, der er i en rivende udvikling. Men det udelukker ikke, at det kan overvejes at indføre visse minimumsgarantier for brugeren, som også branchen herefter kan indrette sig efter.

I et tidligere blogindlæg har jeg stillet spørgsmålet om der er behov for en Lex Biometricus? og har fremført en række af de problemstillinger om biometri, som også fremgår af WG29´s dokument. Et af de punkter jeg her vil fremhæve, er det – efter min opfattelse – indlysende behov for at opstille ufravigelige specifikke privacy principper om f.eks. dataminimering, gennemsigtighed, optimal bruger kontrol og forbedret sikkerhed. Et sådant regelsæt på EU niveau vil have den helt afgørende konsekvens, at centrale databaser med biometriske data ikke vil kunne oprettes og hermed vil en af artikel 29-arbejdsgruppens væsentligste anbefalinger blive ophøjet til lov og der vil i manges øjne blive skabt en tiltrængt retssikerhedsmæssig klarhed.

Den opdatering af WP80, som WG29 selv lægger op til vil efter alt at dømme indgå i den igangværende revision af persondatadirektivet og der vil helt sikkert blive lejlighed til en konstruktiv dialog med WP29 og Datatilsynet om de berørte emner.

feb 20 2010

Visionen om et dansk borgerservicekort lever men handling efterlyses!

Der er god grund til at være tilfreds med, at videnskabsminister Helge Sander for nogle dage siden har udsendt en pressemeddelelse hvor et af de langsigtede initiativer i arbejdsprogrammet frem til 2020 er, at “danskerne skal tilbydes et biometrisk borgerkort af høj kvalitet og sikkerhed – forhåbentlig fra 2015.”

Visionen kommer sågar ind på en 3. plads næstefter at sikre den digitale signatur, NemID for alle danskere fra 1. januar 2011 og at det danske universitet i Beijing bygges, således at de første studerende og forskere kan tage det i brug i 2013.

Ministeren fremhæver, at vi allerede nu skal forberede os på tiden efter krisen og at ” ….vi skal være klar til at udnytte fremtidens muligheder.”

Det er en rigtig indstilling at have til et sådant stort projekt, som rummer mange fordele for både borger som samfund og som i øvrigt vil være i smuk harmoni med regeringens digitaliseringsstrategi om at IT skal spare det offentlige for milliarder. Der henvises derudover til Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.

Allerede i 2008 anbefalede Danish Biometrics nedsættelsen af et visionsråd for projektets interessenter med det formål at fastsætte krav og processer (strategiplanlægning, fælles terminologi, målrettet projektstyring, arbejdsgange, metoder mv.) for et biometrisk borgerservicekort. Derudover har Danish Biometrics ved flere lejligheder anbefalet at et borgerservicekort og hele infrastrukturen skal beskyttes i henhold til “privacy by design”-principper, herunder designes med biometrisk kryptering. I den forbindelse er det værd at fremhæve, at EU Kommissionen selv har klassificeret biometri som en privacy enhancing technology, som det fremgår af den nyligt offentliggjorte endelige rapport af ESRIF.

Interessen og setuppet er der. Vi mangler blot startskuddet til at gå i gang og jo før jo bedre. Kalenderblade vendes hurtigt, når det drejer sig om store IT-projekter og  al erfaring fortæller os derfor, at det er vigtigt at der afsættes den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til indførelsen af et borgerservicekort. Et sådant samfundsmæssigt projekt bør gennemføres på baggrund af en kvalificeret offentlig debat og en grundig forberedelse af de teknologiske og organisatoriske muligheder med implementering af små trinvise pilotforsøg og frem for alt med en kvalitetssikring og brugerevaluering som topprioritet.

Er der forresten grund til at mene, at Danmark for alvor er faldet bagud i udviklingen ? Lad os se hvorledes det forholder sig i de andre europæiske lande med hensyn til et borgerservicekort.

IDABC har i oktober 2009 udgivet en statusrapport om eID interoperabilitet i forbindelse med europæiske eGovernment Services med det formål at indsamle information om eID praksis og udvikling i EU og tilknyttede lande. For god orden skyld bemærkes, at der i referatet fra udvalgte dele af rapporten ikke benyttes en stringent terminologi, idet e-ID, identitetskort, borgerkort eller borgerservicekort anvendes i flæng. Den sidste betegnelse foretrækkes af Danish Biometrics for at understrege kortets funktion og formål og ikke mindst at der er forskel på at sikre identitet og autenticitet (verifikation).

Af rapporten fremgår det, at ud af 32 lande udsteder 27 identitetskort (84%), heraf er 6 eID-kort udstedt af et privat certificeringscenter i henhold til aftale med en offentlig myndighed (Østrig, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Sverige).

Ud af disse 27:

udsteder 3 et papirbaseret ID-kort og har ingen specifikke planer om nationale eID-kort: Bulgarien, Grækenland og Nederlandene. En avanceret plan for et eID-kort (det såkaldte eNIK) blev rapporteret i Nederlandene i den forrige udgave af nærværende rapport, men den er i øjeblikket taget op til fornyet overvejelse til fordel for et mere omfattende samarbejde med private certificeringsudbydere.

13 udsteder et papirbaseret ID-kort, men har mere eller mindre konkrete planer om et eID-kort i den nærmeste fremtid: Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Letland, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Tyrkiet.

13 udsteder eID-kort. Herunder falder imidlertid den førnævnte gruppe på seks hvor et eID-kort er udstedt af et privat certificeringscenter i henhold til aftale med en offentlig myndighed (Østrig, Island, Liechtenstein, Luxembourg, Holland og Sverige), og i de syv andre udstedes eID kort udstedes af en offentlig myndighed (Belgien, Estland, Finland, Italien, Litauen, Portugal og Spanien).

Der er således 5 lande, der i øjeblikket ikke udsteder identitetskort: Danmark, Irland, Letland, Norge og Storbritannien. Der er dog planer om at udstede eID-kort i en eller anden form i alle disse lande undtagen Danmark. I Storbritannien og Letland, vil regeringen sandsynligvis udstede eID kort, mens det i Norge og Irland vil blive overladt til den private sektor at udstede et chipkort i henhold til en statslig bemyndigelse.

Det fremgår af rapporten, at Danmark traditionelt sikrer autencitet på en kombination af sygesikringsbeviset og kørekortet eller pas og bankkort. I elektronisk sammenhæng udføres autentificeringsfunktionen af OCES signaturløsningen, der i rapporten karakteriseres som en blød certifikatløsning. Rapporten noterer, at mens OCES vil blive opgraderet i fremtiden er brug af smart cards for tiden ikke planlagt.

Endvidere hedder det i rapporten, at det således er klart, at ID-kort er en dominerende identifikationsløsning i de lande rapporten har undersøgt ved at være i brug i 84% af landene, med kun Danmark som det land, hvor det ikke diskuteres at introducere et borgerskort i en hvilken som helst form i overskuelig fremtid. Det står klart, at selv om det bestemt ikke bliver altomfattende, vil eID-kort blive mere udbredt i de kommende år.

Når man ser på brugen af biometri i forbindelse med borgerkort, nævner rapporten at 5 lande ud af 32 rent faktisk anvender biometri (Italien, Litauen, Nederlandene, Portugal og Spanien), i alle tilfælde baseret på fingeraftryksoplysninger (i hashet form for så vidt angår det italienske borgerkort). Som det fremgår af 2007-udgaven af denne rapporten, så har Litauen og Nederlandene endnu ikke gemt fingeraftryk i deres eID kort, hvilket i begge tilfælde hænger sammen med en opgradering af deres respektive identitetskort.

Fire andre lande planlægger at introducere biometri (Frankrig, Estland, Tyrkiet og Storbritannien) igen baseret på fingeraftryk. Af disse har kun Frankrig erfaring med indsamling af fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af identitetskort. Tre lande (Tyskland, Polen og Rumænien) har overvejelser om brug af biometri i fremtidige teknologier, især i forbindelse med de pågældende landes planlægning af eID, men der foreligger endnu ikke nogen detaljer herom.

Et flertal af de undersøgte lande (20 af 32 lande eller 63%) har endnu ikke eventuelle planer for biometri, og brugen af biometriske data er ikke blevet indberettet af noget land som en autentifikationsmetode til specifikke eGovernment-applikationer (bortset fra e-passet).

Rapporten slår fast, at selvom der synes at være en stigende støtte for biometri, så er teknologien endnu ikke særlig udbredt i forbindelse med borgerkort. Status kan siges at afspejle den aktuelle forskel i de europæiske lande til den teknologiske parathed og de socio-kulturelle holdninger til biometri.

Det er dog prisværdigt at den danske videnskabsminister har meldt ud, at skal vi i Danmark have et borgerkort, så skal det være med biometri. Men Danish Biometrics anbefaler, at sætte handling bag de smukke intentioner nu !

For yderligere information vedrørende borgerservicekortet henvises til videncenter.

feb 11 2010

Afslut med fingeren

Af: Andreas Dohn, Journaliststuderende ved Syddansk Universitet 

Fingeraftryk i centrale databaser er en cocktail, der før har mødt modstand fra borgere og privacy-fortalere. Men når bloddonorerne på Odense Universitetshospital skriver under med fingeren, skal de ikke frygte for datasikkerheden, siger blodbankens ledende overlæge.

De ruller frivilligt ærmet op og lader nålen trænge gennem huden. Sådan har det altid været. Men fremover vil donorerne på Odense Universitetshospital (OUH) også blive tvunget til at afgive et fingeraftryk, når de besøger blodbanken. 
Odense Universitetshospital har som det første sted i landet indført elektroniske spørgeskemaer, som donorerne skal underskrive med pegefingeren, før de giver blod:
”Fordelen ved fingeraftryk er, at vi kan identificere donoren fra gang til gang og vide, at det er den rigtige donor, vi har fat i,” siger Jørgen Georgsen, ledende overlæge i blodbanken på Odense Universitetshospital.

Kun en kode
Det har tidligere skabt debat, når diskoteker og lufthavne indfører fingeraftryk eller irisskanning som adgangskontrol. Men Jørgen Georgsen mener ikke, at donorerne skal frygte for deres datasikkerhed, når de sætter pegefingeren på blodbankens scanner.
Fingeraflæseren danner en unik kode ud fra nogle bestemte punkter i fingeraftrykket. Og det er dén kode, som blodbanken gemmer i sin database sammen med donorens personnummer. Ikke et billede af selve fingeraftrykket, forklarer han:
”Det fingeraftryk, vi tager, er ikke sammenligneligt med det, politiet arbejder med, så det vil ikke kunne bruges i politiets efterforskning.” 
Når donoren møder til næste tapning og indtaster sit personnummer, vil systemet automatisk hente den gemte kode og sammenligne den med donorens ’nye’ fingeraftryk.
 ”Det er ikke sådan, at aflæseren går ned i en stor database og leder alle vores 13.000 donorer igennem og kigger på deres fingeraftryk,” siger Jørgen Georgsen:
”Den sammenligner bare Bjarnes nuværende fingeraftryk med det fra tidligere. Og hvis de ikke passer sammen, så er det ikke Bjarne, der er her nu. Mere kan den ikke sige. Den kan ikke sige, at det er Peter, der er her i stedet for eller sådan noget.”

”Smartcard en bedre løsning”
Frederik Kortbæk er netværkskoordinator i Dansk Privacy Netværk, der har forskere med interesse for overvågning og privatlivsbeskyttelse på medlemslisten. Han roser først og fremmest blodbanken for at tage fingeraftrykket i brug:
”Formålet er at sikre, at blod tilhører en bestemt person og kun denne person. Der er tale om en sikkerhed, som både er i brugerens og blodbankens interesse.”
Frederik Kortbæk er dog generelt betænkelig over for fingeraftryk i centrale databaser, og han mener, at blodbankens system kunne gøres endnu mere sikkert:
”Den mest optimale privacyløsning ville være at gemme det digitaliserede fingeraftryk i krypteret form på et smartcard i stedet for i en central database,” forklarer Frederik Kortbæk.
Et smartcard er et lille plastikkort, der indeholder oplysninger om kortholderens fingeraftryk, og det har samtidig en scanner indbygget. Når en person forsøger at bruge kortet, sammenlignes hans fingeraftryk med det, der ligger gemt.
Frederik Kortbæk mener, at donoren på den måde vil være bedre sikret mod misbrug, fordi fingeraftrykket ikke er gemt andre steder end på selve kortet.
”Det er den løsning, som de europæiske datatilsyn generelt anbefaler,” siger han.

Mange flere oplysninger i blodprøven
Jørgen Georgsen mener dog ikke, at et smartcard er den bedste løsning for blodbanken. Dels er kortene alt for dyre, og dels kan donoren ikke blive tappet, hvis han glemmer kortet derhjemme:
”Det, synes vi, er dårlig service over for donorerne, hvis de er kommet helt her ud,” siger han og påpeger, at blodbanken i forvejen ligger inde med en masse personfølsomme oplysninger om donorerne – i modsætning til diskoteker og motionscentre.
”Der er mange flere oplysninger i den blodprøve, man giver, end i fingeraftrykket. Og der er rigtig mange donorer, vi har gemt DNA på. Det er faktisk en større risiko, som folk ikke tænker så meget på,” forklarer Jørgen Georgsen.

Uden om Datatilsynet
Det er Datatilsynet, som fører tilsyn med persondataloven og vejleder myndigheder og virksomheder om behandling af personoplysninger. Chefkonsulent Jakob Lundsager oplyser, at blodbanken ikke har rettet henvendelse til Datatilsynet, før fingeraftrukket blev indført. Og derfor har tilsynet ikke beskæftiget sig med det specifikke system. 
Men Jakob Lundsager skønner, at blodbankens normale omgang med personfølsomme oplysninger kan være et argument for, at det også er forsvarligt at indføre fingeraftryk som identifikation.

Lever op til loven
I blodbanken føler man sig godt dækket ind. Jørgen Georgsen understreger, at systemet lever op til de gældende regler.
”Vi oplyser donorerne om alt det, vi gemmer, første gang de er her,” siger han og forklarer, at det altid kræver donorernes tilladelse, hvis blodbanken skal give oplysninger videre.
Derfor kan donorerne roligt give det elektroniske spørgeskema fingeren.

jan 18 2010

Biometri har fremtrædende plads i rapport fra European Security Research and Innovation Forum (ESRIF)

I over 2 år har mere end 600 eksperter og en plenarforsamling på 65 medlemmer fra hele Europa i et åbent forum under European Security Research and Innovation Forum (ESRIF) debatteret aspekter af europæisk forskning og innovation med det formål at styrke borgerens sikkerhed. Resultatet foreligger nu i en diger rapport på 323 sider og er dermed det største bidrag af sin art i Europa til dato.

ESRIF, der er etableret i 2007 på vegne EU-kommissionen og de 27 medlemslande, har haft til formål at kortlægge en dagsorden for forskning og innovation i sikkerhed med følgende pejlemærker:

  • Sikkerhedsperspektiver på mellemlangt og på langt sigt (op til 20 år)
  • Europæiske, nationale og regionale perspektiver, der bygger på tidligere EU rapporter
  • Øget koordinering med andre institutioner, der er involveret i forskning og innovation i sikkerhed
  • Samfundsmæssige og teknologiske aspekter af sikkerhedsforskning
  • Fremme inovation som grundlag for et europæisk sikkerhedsmarked, der udnytter stordriftsfordele på europæisk plan
  • Vejledning for interessenter, der forbereder sikkerhedsrelevante forskningsprogrammer i Europa

I rapportens indledning hedder det bl.a. : “Med afsæt i behovet for en langsigtet fremtidsforskning er ESRIF gået til opgaven ved at udarbejde et sæt af sammenhængende scenarier, der er baseret på at kombinere nuværende tendenser med henblik på at skabe alternative fremtidige scenarier med en 2030 tidshorisont. Disse scenarier har omfattet en række risici, fra naturlige til menneskeskabte hændelser og er blevet brugt til at teste og identificere hvordan risici og udfordringer på kort- og mellemlang sigt, kan kan udvikle sig på lang sigt.

Forebyggelse er nøglen til at minimere virkningerne af disse risici. ESRIF har indtaget en holistisk tilgang til sikkerhed og med anvendelse af den bredest mulige definition af begrebet sikkerhed og undersøgt, hvordan dette kan opnås i forhold til selve samfundet og de friheder man ønsker at bevare eller styrke.

Det er ESRIFs opfattelse, at denne fremgangsmåde skaber afsæt for den fremtidens sikkerhed i Europa; en videnskabelig, teknologisk og industriel base, hvorfra det nødvendige udstyr, teknologi og best practices lader sig uddrage med henblik på at levere sikkerhed samt et stærkt socialt engagement, der sikrer et ansvar for anvendelsen så vel som en akcept af sådanne løsninger.

Mange spørgsmål såsom klimaændringer, råvareknaphed, virkningen af nano-teknologi eller det omfattende cyberspace-miljø skaber nye risici men fjerner sjældent radikalt de gamle. Disse it-netværks stigende evolutionære kompleksitet og indbyrdes afhængighed forstørrer deres virkning og nedbrud på samfundet og det bliver derfor vanskeligt at forudse og forstå effekter af disse trusler.

ESRIF formål er at tilvejebringe en fælles forståelse af sikkerhed, forskning og innovation med henblik på at støtte en mere ensartet procedure. Derfor foreslår ESRIF at styrke den europæiske fremstillings- og servicesektors rolle og evne til at investere i væsentlige forsknings-og udviklingsaktiviteter. Med såvel national som europæisk støtte vil denne investering give et solidt grundlag for at løse fremtidige risici, uden at diktere en bestemt løsning for en given udfordring.”

ESRIF anbefaler, “at den eksterne dimension af sikkerhed bør stå højt på dagsordenen for enhver efterfølgende sikkerhedsforskning og innovationspolitik. EU og dets medlemsstater er en del af en meget indbyrdres afhængig og kompleks verden. Fejlslagne stater, grænsestridigheder, miljømæssig migration og ressource-konflikter har alle i stigende grad interkontinentale, hvis ikke globale konsekvenser. Europa kan ikke ignorere disse eksterne risici og trusler eller deres virkning på sin indre sikkerhed.”

Rapporten fastslår herefter, “at beskyttelse af EU’s befolkning og infrastruktur skal afspejle god regeringsførelse, økonomisk fornuft og respekt for grundlæggende rettigheder og Europas kulturelle værdier”. For så vidt angår ESRIF “skal en konkurrencefordel og førende position for Europa på det globale sikkerhedsmarked reflektere europæiske værdier”. På den baggrund opremser rapporten en række hovedbudskaber som følger:

• Samfundsmæssig sikkerhed
Europas sikkerhed er uadskillelig fra de sociale, kulturelle og politiske værdier, der adskiller europæisk levevis i al dets mangfoldighed. Forskning i sikkerhed og innovation skal løse disse værdiers langsigtede sårbarhed ved europæiske økonomiske, kulturelle, politiske og teknologiske systemer.

• Samfundsmæssig modstandskraft
I betragtning af en uforudsigelighed i menneskeskabte og naturlige trusler, bør forskning og innovation i sikkerhed fokusere på at styrke Europas iboende ukuelighed og evne til effektivt at overvinde kriser ved at styrke sammenhængskraften og robustheden af samfundsmæssige systemer og deres grænseflader til sikkerheds-teknologier.

• Tillid
Sikkerhed forudsætter at der opbygges tillid mellem mennesker, institutioner og teknologier. Under forhold med trusler styrker tillid åbenhed og social integration. Det spiller en afgørende rolle i krydsfeltet mellem borgere og regeringer, velfærdsydelser og institutioner, informationstjenester, IKT og andre teknologiske systemer, og lokale og globale markeder.

• Interoperabilitet
Sikkerhedsorganisationer står i stigende grad over for tekniske, operationelle, og menneskelige spørgsmål om interoperabilitet i forhold til deres geografiske og organisatoriske grænser. En stærk politisk vilje til at dele aktiver og standarder over hele Europa vil give os alle mulighed for i fællesskab at håndtere sikkerhedsproblemer i forbindelse med en stadigt mere indbyrdes forbunden verden.

• En systematisk tilgang til kapacitetsudvikling
Den stigende kompleksitet i sikkerhed kræver stadig mere sofistikerede strategiske fremsyn og risikovurderinger, modulære generiske funktioner og løsninger på det system til system niveau.

• Industripolitik
Europa har en meget omfattende industri kapacitet og videngrundlag på sikkerhedsområdet, men udgør kun et fragmenteret marked. At rette op på dette vil åbne døren til en førende position på det globale sikkerhedsmarked og gøde en effektiv europæisk industri og tilbyde vort samfunds bedste sikkerhedsløsninger til hele verden. Denne ambition kræver et klart politisk valg og en overbevisende europæisk industripolitik.

• Innovation
For at bevare sikkerheden i Europa, er der behov for stærke interne videnskabelige, teknologiske og industrielle kompetencer. Det er vigtigt at udnytte denne viden gennem pooling af midler og klyngedannelse for at maksimere synergien mellem forskellige teknologier, interessenter og services og ved at etablere et systematisk samspil mellem udbud og efterspørgsel for at sikre, at sikkerhedsløsninger er effektivt skræddersyet til at opfylde operationelle behov.

• Security by design
At sikre fremtiden, vil kræve, at sikkerheden behandles som en integreret del af et givent system, proces eller drift fra tidspunktet for konceptualisering. Nuværende add-on sikkerhedsløsninger er ikke længere tilstrækkelig. Europa har brug for en systemisk tilgang til sikkerhed.

• Awareness gennem læring og uddannelse
Uddannelse og scenarie-baseret undervisning vil bidrage betydeligt til en generel anerkendelse og erkendelse af, at sikkerhed er et fælles ansvar for alle aktører, især for politiske beslutningstagere, lovgivere og borgere.”

Den strategiplan for de næste 20 år der er baseret på ovennævnte hovedbudskaber benævnes i rapporten ” the European Security Research and Innovation Agenda” eller ESRIA og er struktureret i 5 klynger. 11 arbejdsgrupper har på tværs af de 5 klynger ydet bidrag med hensyn til kapacitet og teknologi. Kapacitet defineret som evnen til at udføre en specifik opgave eller funktion har været det primære grundlag for arbejdet ud fra en tæt analyse af sikkerhedsrisiko og udfordringer. Kapaciteter er katalogiseret efter deres hastende karakter som:

  • Umiddelbare tiltag
  • Handlinger, der kræves på kort til mellemlang sigt samt
  • Foranstaltninger, der skal støttes på lang sigt

På grund af det enorme antal kapaciteter, der er genereret af arbejdsgrupperne, og af hensyn til variationsgraden af granularitet og beskrivelsens omfang, er disse arrangeret i funktionelle grupper for at lette visualiseringen. Med relevans for Danish Biometrics vil jeg koncentrere mig om klyngen vedrørende sikring af identitet, adgang og transport af mennesker og gods samt de dertil knyttede arbejdsgruppers input. Til slut opsummeres med rapportens anbefalinger.

Imidlertid er der grund til at hæfte sig ved den første klynge, der er beskrevet i rapporten under betegnelsen: Sikkerhedscyklus, forhindre, beskytte, forberede, reagere og afhjælpe.

Det understreges således,”at overvågning i stigende grad er et centralt element i security management og finder sted ved hjælp af en række virkemidler, fra CCTV til forskellige biometriske værktøjer. Eftersom disse redskaber allerede er udviklet, forbliver indvirkningen dårligt forstået på europæiske værdier i forholdet mellem overvågning og friheds- og menneskerettigheder, placeringen af de nye teknologier i samfundet, deres rolle i forbindelse med sikkerhedskriser samt deres konsekvenser for den enkelte. Fremtidig forskning og innovation bør nøje vurdere disse samfundsmæssige spørgsmål og deres relation til Europas sikkerhed.”

I samme afsnit fremhæves det også, “at testning og evaluering af nye teknologier af first movers er afgørende. Der er ikke nok muligheder for at arbejde med teknologier, der stadig er i udviklingsfasen. Dette er en fremtidig prioritet for innovation, således at nye teknologiske løsninger kan optimeres under virkelige forhold i et tæt samarbejde mellem udviklere og brugere.”

Til slut i dette afsnit nævnes det, “at en effektiv behandling af ofre kan kræve biografiske og biometriske oplysninger. På samme måde som oplysninger om redningsmandens identitet, kompetencer og kvalifikationer er nødvendige for at facilitere et effektivt interoperabelt kommando-og kontrol-samarbejde. Derfor må de almindelige standarder for databeskyttelse tilpasses nødsituationer. En række krisetyper har regionale eller internationale virkninger: management bygger på flere forskellige instanser. Koordinering mellem disse instanser rejser specifike spørgsmål om deres forskelle i organisation, metoder, sprog og kultur. Interoperabilitet på kommunikationsniveau er nøglen. At forbedre vores forståelse for evnen for sådanne organisationer til at samarbejde fleksibelt er en prioritet.”

I afsnittet om at sikre identitet fremføres det, “at der er behov for at udvikle proaktive metoder til behandling af ID-tjeks og kontrol, herunder brog af mobile teknologier. Forskning er nødvendig for at forbedre nuværende biometriske systemer til identifikation af personer. Derudover er der brug for en holistisk tilgang til grænse-management og en forståelse af grænseaktiviteter inden- og udenfor Europas grænser for at sikre en effektiv grænsekontrol. Det poienteres, at brugervenlige løsninger er et ultimativt output for forsknings- og innovationsinitiativer.”

I lyset af store tab i forbindelse med identitetstyveri og -bedrageri anbefaler ESRIF som et højtprioriteret forskningstema, “at forbedre biometriske devices nøjagtighed ved at udvikle stærk autentificerings-processer og teknologier og ved at forbedre metoder til at sikre online autentifikation af personer uafhængig af hvilket digitalt element de gør brug af.”

Når det drejer sig om udveksling af patientinformation lægges der vægt på, at beskytte den personlige identitet og privacy-rettigheder på samme tid. ESRIF går ind for at gennemføre en databeskyttelse baseret på “privacy by design”, der bør være en del af informationssystemets arkitektur fra start. “For at sikre en reel effektivitet, bør denne “privacy by design”-beskyttelse kombineres med en generel kontrol af personoplysninger, en adskillelse af data fra forskellige datastreams, privacy-management systemer samt effektiv “anonymisering” af persondata. Forskning på disse områder skal videreføres for at sikre, at effektive løsninger er tilgængelige så hurtigt som muligt.”

Herefter fremhæves i rapporten biometrisk forskning i en lang række sammenhænge. f.eks. i sammenhæng med videnskabelige discipliner indenfor efterforskning. Screening- og overvågningssystemer med biometrisk genkendelse ved boarding skal være i stand til uafbrudt at monitorere store menneskemængder med hurtig fokus for at kunne spore potentielt mistænkte uden at misten synet af menneskemængden. Dette forudsætter trådløse/standoff sensorer/scannere, men det fremhæves, at fjernbiometri stadig er i en tidlig udviklingsfase. Derudover forudsætter det sikre metoder til at validere rejsedokumenter, metoder til at afsløre biometrisk spoofing. standardisering samt mobile decvices og high-speed trådløse forbindelser for ID-tjek i buser, toge osv. Rapporten opstiller et mål om, “at et komplet ID-tjek og kontrol inklusive databaseforespørgsel ikke må tage mere end 10 sekunder.” Derudover opstiller rapporten en række forskningstemaer i relation til teknologien især med henblik på at forbedre de biometriske devices robusthed og nøjagtighed.

Det nævnes imidlertid også i rapporten, “at en nøgleudfordring er, at etablere tillid hos brugeren og at netop biometriske systemer repræsenterer nye muligheder for at forbedre et systems effektivitet og security.” WG8 har identificeret 5 topemner, herunder brug og evaluering af biometri i forbindelse med ID management:

  • Tillid til biometriske systemer
  • Biometrisk performance
  • Behov for detektion af egenskaber for vitalitet/anti-spoofing detektion
  • Data beskyttelse
  • Biometrisk tilbagekaldelse
  • Certificering af biometriske systemer

I forbindelse med identifikation af katastrofeofre fremhæves brug af biometrisk og biografisk fusion.

I ID-tyveri kontekst fremføres biometri desforuden som et næste sikkerhedsniveau i forbindelse med e-banking, herunder at integrere biometri for adgang til kortdata. Men samtidig gøres der opmærksom på, “at beskyttelse af biometriske data er nøglen til tillid og at befolkningens bekymring for biometri ofte beror på en manglende viden om teknologien og mistillid til organisationer, som leverer eller administrerer biometriske applikationer.” Særlig opmærksomhed rettes på det såkaldte match-on-card koncept med de deraf følgende privacy fordele.

Med det formål at tilvejebringe en automatiseret grænsekontrol anføres det at biometri for eksempel kan bruges til:

  • En fremskyndet forundersøgelse af registrerede rejsende eller brugere (f.eks ansatte) ved bl.a. grænsekontrolpunkter eller hurtige tracks ved grænseovergangssteder
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig for højrisiko grupper såsom flygtninge og asylansøgerbehandling
  • Medvirke til at reducere forebyggelse af svig ved kritiske processer som immigration og statsborgerskab
  • Frembringe effektive of fleksible overvågningslister, der giver større effektivitet og grundig sikkerhedsbehandling
  • Behandle flertallet af rejsende gennem automatiske e-porte

Et interessant bidrag i rapporten er fremhævelsen af kravet om, at indsamlet biometrisk data kun må anvendes til det tekniske og lovlige formål, som er associaret med de registrerede data og at truslen for misbrug af denne information skal adresseres. Det nævnes udtrykkeligt i rapporten, at EU-kommissionen har klassifiseret biometri som en privacy enhancing technology og det fremhæves, “at integration af privacy design i nye security teknologier og systemer vil være en konkurrencemæssig fordel for den europæiske sikkerhedsindustri. Det bør være muligt, at implementere dette design på sådan måde i fremtiden, at mere security ikke betyder mindre privacy.” Rapporten anbefaler endvidere, at der udvikles best practices-modeller samt etiske kodeks.

Det er værd at hæfte sig ved, at rapporten nævner, “at tillid vedrører den enkeltes tryghed til forskellige sikkerhedssystemer og deres operatører. Når det kommer til stykket er tillid kilden til legitimiteten af de demokratiske imstitutioner, som er betroet vor sikkerhed.”

Rapportens policy og operationelle rekommendationer med henblik på at opnå en stærkere forskning og innovation i sikkerhed er:

  • Fælles europæiske kapaciteter
  • Nye policy initiativer
  • Integreret tilgang til security
  • En global dimension
  • Fremtidig security forskning

Sidstnævnte anbefaling refererer til European Security Research and Innovation Agenda, som skal ses som et levende dokument, der for at udvikle sig i forbindelse med Europas interne og eksterne trusselsmiljø, forudsætter:

  • En åben mekanisme der involverer alle interessenter
  • At ESRIA bliver revideret og evalueret jævnligt med særlig opmærksomhed i forhold til rapportens hovedbudskaber

Jeg har ved omtalen af rapporten forsøgt at pinpointe væsentlige passager der kan have interesse for biometriske aktører, men har også haft for øje at sætte teknologien i den rette sammenhæng og fremhævet rapportens hovedformål. Betydelige afsnit og andre vigtige pointer er imidlertid ikke kommet med og derfor kan gengivelsen ikke være fyldelstgørende.

Rapporten er efter min opfattelse et vægtigt bidrag til en dybere forståelse af betydningen for en forstærket europæisk skkerhedsforskning baseret på europæiske værdier. Jeg er især tilfreds med, at den primære opgave for ESRIF er at udvikle kriterier og guidelines for security teknologier og metoder i overensstemmelse med menneskerettighederne i almindelighed og beskyttelsen af privacy. For så vidt angår biometri har jeg ved flere lejligheder selv fremhævet, at teknologien udvikles til netop at beskytte brugerens privacy og at den, implementeret og administreret korrekt på samme tid, kan styrke sikkerheden. Denne dobbelt positive effekt overses desværre ofte i forbindelse med den løbende debat om biometri. Man kan sige, at rapporten ikke fremkommer med væsentligt nyt om biometriens udviklingspotentiale, men det afgørende er, at teknologien fastholdes som en vigtig del af sikkerhedsberedskabet og dermed som en prioriteret del af den samlede forskningsindsats. Om rapportens flotte hensigtserklæringer i almindelighed vil og kan blive efterlevet kan imidlertid kun fremtiden vise.

Rapporten anbefales hermed til læsning og fordybelse med håbet om, at den kan medvirke til at sætte skub i en mere målrettet dansk strategisk forskningsindsats i security. Et tiltag for et par år siden i regi af Innovationsrådet om etablering af en dansk sikkerhedsindustri er så vidt det er mig bekendt ikke realiseret. Men initiativet kan måske i lyset af rapporten blive revurderet. Danish Bioemtrics deltager gerne i disse bestræbelser.

Download rapporten (4,83 MB) her.

Der henvises i øvrigt til rapporten fra Oxford Research fra oktober 2008 ”Om kortlægning og analyse af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri”, der kan downloades her.

Om den svenske rapport “NRA SECURITY – Swedish industry proposal for a National Research Agenda for security” udgivet af VINNOVA, Swedish Governmental Agency for Innovation Systems i juni 2008 henvises til følgende link.