Månedsarkiv: oktober 2009

okt 15 2009

Danish Biometrics opretter brugerforum

Med det formål at varetage alle relevante brugerinteresser har Danish Biometrics oprettet et brugerforum for virksomheder, private organisationer, offentlige myndigheder og enkeltpersoner.

Ideen er at etablere en åben platform, hvor dels aktuelle brugere så vel som potentielle brugere kan fremsætte både konkrete og generelle ønsker, udfordringer, nye features og standarder, og hvor dels Danish Biometrics kan præsentere ideer og forslag til forbedringer og aktiviteter. En sådan dialog er vigtig for ny og kompliceret teknologi, som biometri må karakteriseres at være.

Det siger sig selv, at det er god marketing at lytte til kunderne. At benytte sig af markedsundersøgelser er én mulighed, men at leverandører kan være i en direkte og løbende dialog med nuværende og potentielle kunder og i et tæt og konstruktivt samarbejde med brugerne udvikle nye produkter og løsninger er noget helt andet, som Danish Biometrics kan være med til at understøtte.

Med brugerforummet gøres informationen tilgængelig for alle med det ønske at præge den offentlige debat på en sober måde. Men det er også intentionen at styrke hele branchen og sidst men ikke mindst, at medvirke til en ansvarlig teknologi- og markedsudvikling.

Det nye initiativ imødekommer et længe næret ønske hos både medlemmer af Danish Biometrics samt andre aktører.

okt 11 2009

Biometri er noget du har

Det fremføres ofte i debatten, at biometri er offentlig tilgængelig information. Vi aflægger vore fingeraftryk alle vegne (på ølglas, dørhåndtag osv.) og vore ansigter afbildes på fotos, der lægges på internettet endda uden at vi selv ved af det.

Men denne uafvendelige kendsgerning udelukker ikke, at biometriske kendetegn er og bliver unikke. De er bare ikke hemmelige. Udfordringen for leverandørernes forskning- og udviklingsafdelinger består i, at gøre dem hemmelige. Og hvorfor det ? Fordi en kompromitteret biometri ikke kan erstattes. Du kan ganske vist designe et biometrisk system med substituering af op til ni fingre og en iris (alle dine fingeraftryk er forskellige og selv din venstre iris er forskellig fra din højre). Men en forfalsket biometri er tabt for altid.   

Det er også en kendt sag, at især fingeraftryksbiometri kan hackes eller spoofes. Hvorledes dette kan lade sig gøre har den tyske Chaos Computer Club bl.a. givet tips om  i en videosekvens. For fuldstændighedens skyld skal det imidlertid anføres, at disse angreb ofte gennemføres i laboratorier, på baggrund af en forud indhøstet indgående viden om det biometriske system og hvor positive tests ofte først lykkes efter mange forsøg. Men selv om det i den virkelige verden vil være endog meget svært at gennemføre en hacking, så udelukker det dog ikke, at det principielt er muligt.   

Derfor tages disse eksempler alvorligt og er faktisk med til løbende at forbedre teknologien. Hidtil er dette sket ved at raffinere sensorerne (f.eks. med anvendelse af multispektral billedanalyse), at fusionere flere forskellige biometriske modaliteter (f.eks. fingeraftryk og iris), at supplere med PIN-koder mm.  

Når det er sagt, så hersker der heller ikke nogen tvivl om, at passwords (eller noget du ved) og smartcards alene eller i kombination heller ikke giver sikker autentificering, eftersom de enten kan glemmes eller tabes og ydermere ikke effektivt kan bindes til en person, hvorved systemet ikke kan differentiere mellem en legitim bruger og angriber.  

Når nu biometri ikke er hemmelig,hvorfor så ikke dels kryptere disse data og derudover benytte biometri som en krypteringsnøgle  ?  At kryptere den biometriske template i en database kan lade sig gøre på sædvanlig vis og vil forbedre systemets security, men spørgsmålet om privacy er uløst, i de tilfælde hvor kontrollen med krypteringsnøglerne og dermed af de biometriske data er hos ejeren af en centraldatabase (i modsætning til en lokaldatabase). Det andet spørgsmål kan imidlertid ikke umiddelbart lade sig gøre, fordi de biometriske data (templates) er forskellige af natur. Hvert nyt realtime fingeraftryk er forskelligt og konventionel kryptering tolererer ikke en eneste bitfejl.  Eftersom traditionel hashing kryptering indtil videre har vist sig for kompliceret koncentrerer nyere forskning sig i stedet for at udvikle metoder til at binde en krypteringsnøgle til de biometriske data, således at nøglen hele tiden kan regenereres. Forskningen kaldes for biometrisk kryptering og defineres som en proces, der på en sikker måde binder (ikke indlejrer) en PIN eller en krypteringsnøgle til biometrisk data, så hverken nøglen eller de biometriske data kan udledes fra den gemte template. Nøglen kan kun dekrypteres med den registrerede persons realtime biometriske data, f.eks. et fingeraftryk. Hermed kan man dekryptere en PIN, et password eller en alfanumerisk streng for adskillige applikationer.

Det vil føre for vidt at komme nærmere ind på de forskellige modeller for biometrisk kryptering i denne omgang, men temaet vil blive taget op ved en senere lejlighed. Nogle hovedprincipper kan dog anføres:

 •  brug af biometriske eksemplarer (f.eks. friske fingeraftryk) og biometriske templates anvendes kun for at danne samt verificere bestemte pseudo-identiteter (som ikke må indeholde biometriske data) og det biometriske eksemplar så vel som den biometriske template må ikke gemmes overhovedet.
• undgå at biometriske data eller andre data kan benyttes til at udlede en bestemt persons identitet 
• undgå at biometriske data eller andre data kan bruges til at linke personer (datasubjekter) på tværs af databaser (function creep)
 • begrænse processen af persondata til et absolut minimum
• slette det biometriske eksemplar og den biometriske template (rodidentitet) så hurtigt som muligt efter processen, såfremt disse ikke er nødvendige til brug for processens formål
• udelukke rekonstruktion af det biometriske eksemplar fra den biometriske template (uden reverse engineering)
• gøre brug af lokal database samt verifikationsfunktion og gemme persondata på en device under kontrol af datasubjektet (match-on-card eller system-on-card)
• undgå at nogen yderligere persondata er direkte linket til de biometriske data (til brug for den midlertidige proces), såfremt dette ikke er nødvendigt for processens formål
• informere brugeren (datasubjektet) om systemets formål, funktion og proces 
• såfremt det kræves, at enhver bestemt pseudoidentitet genereres fra et nyt (frisk) biometrisk eksemplar med henblik på at øge gennemsigtighed
• generering af forskellige pseudoidentiteter, som til enhver tid kan tilbagekaldes af datasubjektet, til forskellige applikationer

Lad os forestille os et scenarie med brug af en biometrisk krypteringsløsning i forbindelse med eksempelvis receptudskrivning.

1. Patienten (datasubjektet) besøger sin læge, der skriver en recept. Recepten sendes til patientens indbakke på den landsdækkende receptserver.
2. Derhjemme, bruger patienten sin personlige computer til at få adgang til receptserveren. Via en sikker forbindelse, autentificerer receptserveren sig overfor patientens smartcard, og som ved denne autentificering ved, hvilken indbakke, der skal åbnes. I indbakken er gemt de yderligere data, der kræves for at udføre hybridverifikationen. Patientens realtime biometriske data bruges sammen med de supplerende oplysninger til at oprette en midlertidig pseudo-identitet (PI1*). Denne bliver herefter sendt til den centrale applikation og sammenlignes med en tidligere (ved registreringen) gemt pseudo-identitet (PI1). Eftersom der er en match får patienten adgang.
3. Herefter finder patienten den pågældende recept i indbakken og tildeler apoteket adgang til den. Dette sker ved at etablere et link mellem recepten og den pseudo-identitet, som patienten gør brug af på apoteket.
4. På apoteket bruger patienten sit  personlige smart card i forbindelse med apotekets terminal ( indstiks- eller berøringsfri læser). Terminalen autentificerer sig selv og får adgang til sin indbakke på patientens smartcard, hvor yderligere data til brug for verifikationsprocessen er gemt. Ved at bruge patientens realtime biometriske data (via en scanner på f.eks. selve patientens smartcard) sammen med de supplerende oplysninger, kreeres en  midlertidig pseudo-identitet (PI2*), der sammenlignes med den oprindelige (PI2), der er gemt på patientens smartcard ved registreringen. Apoteket’s system sammenligner de to pseudo-identiteter, og eftersom der er et match, kan systemet nu bruge pseudo-identiteten til at søge efter linkede recepter.
5. Den recept, der er linket til patientens ”apotek-pseudo-identitet” bliver fundet og patienten kan få sin medicin. Apoteket opdaterer recepten med bemærkning om hvilken medicin der er blevet udleveret.

Biometrisk kryptering kan således både sikre security og privacy. Sådan som de biometriske data indgår i processen ved kun at blive anvendt ved registreringen af en person, hvorefter de transformeres til pseudoidentiteter, kan man faktisk ikke mere definere biometri som “noget du er”, men mere som “noget du har”, nemlig unikke pseudoidentiteter. Det komplette koncept kan i øvrigt også indeholde “noget du ved” (hybridverifikation), hvorefter der sker en effektiv integration af alle hidtil kendte autentifiseringsmetoder. Man kan med rette tale om den højeste grad af en  privacy enhancing technology-løsning. 

Biometrisk kryptering bør være en obligatorisk feature for et fremtidigt dansk borgerservicekort.

I undermenuen biometrisk kryptering kan man finde yderligere information om biometrisk kryptering.

okt 4 2009

Biometri og demokrati

Vidensamfundet og den teknologiske udvikling udfordrer både videnskaben og demokratiet og forskyder løbende grænserne mellem videnskab, teknologi og samfund.

På den ene side skal vi sikre den fri forskning, men vi skal også være kritiske overfor videnskaben og der er, udover deltagelse af tænketanke, interesseorganisationer, virksomheder og NGO’ere, god grund til ikke alene at motivere og folkeoplyse men også at myndiggøre især den almindelige samfundsborger.

Det er vigtigt at understrege, at en betingelse for et vellykket forskningsarbejde er, at borgerne føler, at der tages hensyn til deres betænkeligheder, og at deres etiske grænser respekteres.

Hvorledes dette kan ske er ikke umiddelbart indlysende.

Der er dansk tradition for, at politiske beslutninger om ny teknologi og kontroversiel forskning baserer sig på en offentlig debat. Men finder den sted og hvordan kan den øve indflydelse på beslutningsprocessen, således at videnskab og teknologi integreres på en harmonisk måde i samfundet ?

Det er tilsyneladende et paradoks, at samtidig med at den teknologiske udvikling accelererer og forandrer danskernes liv og samfundet markant, så er vi ikke desto mindre blevet mere passive i forhold til at følge udviklingen og selv at præge debatten. Måske skyldes det, at universiteternes forskningsformidling satser mere på markedsføring end borgerinddragelse. Denne konklusion kan udledes af seniorforsker på Center for Forskningsanalyse Niels Mejlgaards forskning, baseret på data fra de såkaldte Eurobarometer-undersøgelser omkring følsomme teknologier. Disse undersøgelser er blevet gennemført regelmæssigt over de seneste 20 år blandt 25.000 europæere, hvoraf ca. 1.000 er danskere.

Forskningen synes overraskende at vise, at flere danskere er begyndt at opfatte sig selv som tilskuere i forhold til den teknologiske udvikling, i samme periode som universiteterne har opprioriteret indsatsen såvel økonomisk som personalemæssigt for at markedsføre og ‘sælge’ deres forskning. Spørgsmålet er, om dette markedsføringsfokus i forskningskommunikationen får flere danskere til at opfatte sig selv som tilskuere, fordi de netop behandles som tilskuere ? “Hvis det er tilfældet, udgør det ikke blot et formidlingsmæssigt, men også et demokratisk problem. Danskerne praktiserer og definerer deres medlemskab af det moderne teknologidrevne vidensamfund forskelligt, og det må forskningskommunikationen indrette sig på, hvis den gerne vil opfattes som relevant af forskellige grupper i befolkningen.”, udtaler Niels Mejlgaard.

Følsomme og i manges øjne kontroversielle teknologier, der rejser mange sociale, etiske, økonomiske, sundheds- og miljømæssige spørgsmål, er f.eks. bio- og nanoteknologier og for den sags skyld også biometri. Det kan undre og burde egentlig være mere end oplagt, at der ikke er langt mere fokus ikke alene i Danmark men internationalt  på regulering, standardisering, testning og mærkning af disse teknologier end det hidtil har været tilfældet.

Det bør være en hjørnesten for enhver demokratisk regering, at sikre et offentligt engagement i den politiske beslutningsproces.

Hvad kan bringe os på vej, således at mantraet om såkaldt ansvarlig innovation og demokratisk teknologiudvikling i modsætning til den tilsyneladende oligarkiske  (den etablerede elites) kontrol over teknovidenskaberne er reel og ikke kun en tom frase?  Antages det, at der er et behov for nytænkning med henblik på at inddrage dem, som bliver berørt af en bestemt teknologi, til at have indflydelse på teknologiens udvikling og at den designes i overensstemmelse med samfundets behov , så kan en styrkelse af bl.a.  følgende konstruktioner og indsatsområder, givetvis med fornøden lovgivning, være nyttige (rækkefølgen er vilkårlig):

1. Reel brugerkontrol og brugervalg
2. Mere tværfaglig forskning
3. Etablering af økosystemer med henblik på  åben og brugerdreven innovation
4. Professionalisering af CSR-implementeringsprocessen
5. En bedre målrettet formidling af forskningsresultater til både politiske beslutnings-tagere og offentligheden
6. At forskningsverdenen sammen med virksomhederne er mere åben for diskussion med resten af samfundet omkring grundlæggende værdier og rettigheder samt økonomiske interesser

Nogle vil måske lidt opgivende hævde, at videnskaben som sådan retfærdiggør en vækstøkonomi og dermed er betinget af de magtrelationer, der understøtter dette sociale paradigma.  Derfor kan teknologi ikke betragtes som “neutral” i betydningen som et “middel” til at tjene ethvert formål eller “autonom” forstået som den eneste eller den vigtigste faktor, der bestemmer sociale strukturer, relationer og værdier. Det er imidlertid uomtvisteligt, at såfremt en ny teknologi skal tjene demokratiet, så skal den underbygges af et politisk argument. Teknologien vil ikke af sig selv gøre en politik demokratisk. Derfor vil passende lovgivning og/eller etiske kodeks altid være en nødvendig forudsætning for, at teknologier kan udvikles demokratisk.

Det siger sig selv, at Danish Biometrics støtter en ansvarlig og demokratisk teknologiudvikling, fordi den er forudsætningen for en bæredygtig markedsudvikling.